16. januar 2018
Kranerne står stille på byggepladsen ved Algade. Firmaet, der skal opføre råhuset, er gået konkurs. Foto: Lars Christensen
Kranerne står stille på byggepladsen ved Algade. Firmaet, der skal opføre råhuset, er gået konkurs. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeri af borgercenter er sat i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeri af borgercenter er sat i stå
Vordingborg - 10. august 2017 kl. 17:05
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt i Vordingborg står de meterhøje rå betonvægge nu tilbage. Ingen ansatte arbejder på byggepladsen, og det er endnu uvist, hvor længe billedet vil blive ved med at se sådan ud, skriver Sjællandske.

arrow Læs også: Efter konkurs: Nu genoptages arbejdet på borgercentret

Torsdag indstillede entreprenørfirmaet bag borgercenteret arbejdet på grund af konkurs.

Det er Brdr. Pedersen A/S fra Nørre-Alslev, der har måtte kaste håndklædet i ringen efter en stor tabs-givende sag.

Konkursen kommer kun omkring seks uger, før arbejdet med råhuset til det nye borgercenter skulle være fuldført.

- Det er meget beklageligt, men det er en situation, som vi ikke har haft indflydelse på, forklarer borgmester Michael Seiding Larsen (V).

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Brdr. Pedersen. De har udført et rigtigt godt stykke arbejde, og derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at de her kun omkring seks uger før deres arbejde er fuldført må indgive konkursbegæring, forklarer han videre.

- Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, for her og nu ligger alt i kurators hænder, og hverken Brdr. Pedersen eller Vordingborg Kommune må gøre yderligere ved byggeriet, tilføjer han.

Håbet er nu, at kommunen hurtigt kan komme i dialog med kuratoren for at finde en løsning, så borgercenter-byggeriet kan fortsætte.

Kommunens bygningschef Peter Tommerup forklarer, at kommunen er bundet juridisk af konkursen.

- Vi afventer at høre fra kurator. Konkursen skal blandt andet først forbi tinglysningen for at blive officiel. Vi kan ikke gøre noget, før vi hører tilbage, hvad der er af muligheder, forklarer han.

Borgercenteret er et byggeri til 60 millioner kroner, som skulle have stået indflytningsklart i september 2018. Hvorvidt der nu bliver tale om en mindre eller større forsinkelse vides først på et senere tidspunkt.

arrow Borgercenter risikerer at skulle i nyt EU-udbud
23. september 2017 kl. 06:15 Opdateret: kl. 20:43
arrow Konkurs: Ny handelsgade blev for stor en mundfuld
11. august 2017 kl. 13:07 Opdateret: kl. 13:07
arrow Første spadestik til Job- og Borgerservice
30. januar 2017 kl. 18:03 Opdateret: kl. 09:20

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk