19. september 2019
Pavillonerne ligger som en massiv klods i forreste række ud til vandet. De endelige tilladelser lader vente på sig. Uden dem kan foreningerne bag Aktivt Liv Ved Fjorden intet gøre.Foto: Nina Lise
gallery icon

Se billedserie

Pavillonerne ligger som en massiv klods i forreste række ud til vandet. De endelige tilladelser lader vente på sig. Uden dem kan foreningerne bag Aktivt Liv Ved Fjorden intet gøre.Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bureaukrati spænder ben for klubhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bureaukrati spænder ben for klubhus
Vordingborg - 05. september 2019 kl. 05:20
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»En utrolig øjebæ af en pavillon«.

Sådan beskriver en læser i en henvendelse til Sjællandske de to pavilloner, projekt Aktivt Liv Ved Fjorden i foråret fik hejst på plads ved Præstø Roklub.

Meningen var, at de skulle forskønnes og være klar til sommeren. Nu, hvor sæsonen går på hæld, er der kun sket minimale forbedringer.

- Ingen vidste, at et nyt byggeregulativ ville træde i kraft, efter at vi havde søgt om pengene. Det kom også bag på den kommunale administration. I regulativet er mange krav skærpede. Derfor har vi ikke fået de endelige tilladelser endnu, siger Nikolaj W. Reichel, formand for Præstø Kajak & Padle Klub samt medinitiativtager til Aktivt Liv Ved Fjorden.

Aktivt Liv Ved Fjorden fik i efteråret 2018 bevilget 953.000 kroner fra Nordeafondens kystpulje. Nogle af pengene skulle bruges på to træbeklædte mandskabsvogne til omklædning, undervisning og formidling.

I marts 2019 udtalte Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn skarp kritik af det midlertidige klubhus. Formand Karen Margrethe Olsen forlangte, at man afventede en lokalplan med henvisning til herlighedsværdierne mellem Dambæks Have og Præstø Strand. Da pavillonerne ankom i maj, var man i Aktivt Liv Ved Fjorden klar over, at de ikke ville få point for det æstetiske.

- Det er også en hovedpine for os, og vi er frustrerede. Vi ville gerne have taget pavillonerne i brug i foråret og gøre dem pænere. Men vi bruger ikke tid, penge, frivillige kræfter og håndværkere, når vi ikke ved, hvor vi står. Indtil vi får de nødvendige tilladelser, kan vi ikke gøre noget, siger Nikolaj W. Reichel.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vordingborg Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk