17. september 2021
De fire stenstøtter skal give en fornemmelse af personer, der står i vand til knæene. Illustration: Thomas Kadziola
gallery icon

Se billedserie

De fire stenstøtter skal give en fornemmelse af personer, der står i vand til knæene. Illustration: Thomas Kadziola
Foto: Bibi Nissen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brosokler skal trylles om til stenstøtter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brosokler skal trylles om til stenstøtter
Vordingborg - 09. september 2021 kl. 16:22
Af Henrik Ekberg

Fire ti meter høje, menneskelignende stenstøtter på soklerne under de bropiller, der er tættest på Masnedø og Vordingborg. Tre af dem ser mod land, mens den sidste ser ud mod havet. Der er tale om to kvinder og to mænd.

Det er planerne for den gamle Storstrømsbro, som borgmesterkandidat Jesper Adler (K) og kunstner Thomas Kadziola præsenterede torsdag formiddag for cirka 50 fremmødte i et stort drivhus på den sidste ejendom på Masnedøvej - lige ved siden af den gamle Storstrømsbro.

Det samlede værk er tænkt som et vartegn og en turistattraktion ved Vordingborg på sammen måde som Thomas Kadziolas stenstøtte-skulpturer, Dodekalitten, er blevet det på Lolland.

Prisen for det store kunstværk anslår de to initiativtagere til at blive omkring 30-35 millioner kroner.

- Det er målet, at der ikke skal hentes offentlig støtte til projektet, fortalte Jesper Adler, der håber, at det hele kan finansieres via støtte fra blandt andet fonde.

Turistindtægter

En forudsætning er selvfølgelig, at man kan få en aftale med Transportministeriet, som ejer broen, om at overtage de fire sokler fra den gamle bro, når den skal rives ned om cirka fem år.

Hvis aftalen med ministeriet kommer i hus, har initiativtagerne altså fem år til at skaffe midler til det spektakulære kunstprojekt ved Vordingborg.

Det betyder, at arbejdet med de store skulpturer på resterne af den gamle Storstrømsbro kan gå i gang samme år, som Thomas Kadziola bliver færdig med den sidste af de tolv syv-ni meter høje stenstøtter i Dodekalitten, som han har arbejdet med siden 2010.

Kunstneren fremhævede ved præsentationen på Masnedø, at investeringen i Dodekalitten på Lolland med interessen fra turister har og vedvarende giver penge tilbage til øen, for eksempel ved flere overnatninger på de nærliggende campingpladser og lystbådehavne.

Hvis projektet bliver en realitet forventer Thomas Kadziola, at hele kunstværket kan skabes i løbet af otte år.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk