25. juni 2019
På kortet vises lokalområderne efter valgsteder. De er farvet efter det største parti i området.Illustration: Lars Christensen
På kortet vises lokalområderne efter valgsteder. De er farvet efter det største parti i området.Illustration: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blå pletter på et rødt valgkort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå pletter på et rødt valgkort
Vordingborg - 08. juni 2019 kl. 08:54
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bårse er og blive en Venstre-højborg. Det står klart, når man sammenligner de forskellige valgsteder i kommunen med hinanden.

Ligesom ved Europaparlamentsvalget for nyligt og kommunalvalget tilbage i 2017, går Bårse nu igen enegang i forhold til resten af kommunen, hvor der er suverænt socialdemokratisk flertal. Med 31,1 procent af stemmerne indtager Venstre sejrsskamlen i Bårse, og sådan har billedet set ud valg efter valg, hvis man går tilbage og kigger i historiebøgerne.

Også naboerne i Allerslev-området stemmer langt mere blåt end resten af kommunen, men her er afstanden ned til socialdemokraterne dog begrænset.

Kigger man på kortet over de største partier i hvert lokalområde, så er det også tydeligt at se, at der er sket store forskydninger siden sidste valg.

Ved valget i 2015 var Dansk Folkeparti flere steder det største af alle partierne og var i top tre i samtlige valgsteder. Nu står partiet ikke øverst et eneste sted, og i mange af lokalområderne er det røget helt ud til fordel for SF eller Enhedslisten.

Sidstnævnte står ikke overraskende stærkt på Bogø og Vestmøn, da den lokale spidskandidat Martin Graff Jørgensen er fra det område.

SF har til gengæld nydt godt af at have den unge gruppeformand Jacob Mark som lokal spidskandidat. På trods af, at han ikke er fra lokalområdet, har den 27-årige SF'er formået at få tredjeflest personlige stemmer.

Selv om flertallet i langt de fleste af lokalområderne har været enige om at Socialdemokratiet skulle være det største parti, så har partiet måtte tage en del slag flere steder.

I Kalvehave holder man fast i førertrøjen, men taber tre procent af stemmerne, mens de radikale og SF høstede Lindholm-modstandernes stemmer.

Selvom Socialdemokratiet lokalt har kæmpet mod projektet fra dag 1, så er det forståeligt nok, at partiet ikke har høstet modstandernes stemmer, lyder meldingen fra Mikael Smed (S).

- Det, at vi landspolitisk ikke har meldt klart ud, at vi tager afstand fra et udrejsecenter på Lindholm, det har selvfølgelig betydet noget for de vælgere, der skulle tage stilling derude, har han fortalt til TV2 Øst.

- De har valgt at stemme på de partier, som har sagt helt entydigt, at de vil kæmpe med næb og klør for, at der ikke kom et udrejsecenter på Lindholm, tilføjer han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk