15. oktober 2018
Sådan ser skiltet ud, som de autoriserede Hus Forbi-sælgere skal kunne fremvise.
Sådan ser skiltet ud, som de autoriserede Hus Forbi-sælgere skal kunne fremvise.
Foto: Disken
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advarer om falske Hus Forbi-sælgere på Møn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advarer om falske Hus Forbi-sælgere på Møn
Opdateret 01. marts 2017 kl. 13:43
Vordingborg - 01. marts 2017 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er fint at ville hjælpe mennesker i nød - men vil man være sikker på, at hjælpen så også går til rette modtager, er det for tiden en god idé at være ekstra opmærksom, hvis man møder en sælger af magasinet Hus Forbi, de hjemløses blad.

For der er tilsyneladende en del falske sælgere, der huserer på Møn lige nu, lyder det fra Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder for Hus Forbi.

- Vi får i hvert fald en del opkald fra borgere på Møn for tiden om ulovlige sælgere af bladet. Det plejer ellers at toppe lige før jul, men der er åbenbart rigtig mange lige nu, siger han.

At andre end de godkendte hjemløse sælger bladet er et problem for Hus Forbi, også selvom Rasmus Wexøe Kristensen har en vis forståelse for de falske sælgere:

- Det er jo ikke fordi, der ikke er tale om mennesker i nød. Hvis man forlader sit hjemland for at stå og sælge aviser på gaden i Danmark, så har man det ikke godt - men det allervigtigste for os er, at folk selv kan tage stilling til det, hvis de vælger at købe Hus Forbi fra en sælger uden sælgerkort.

Risikoen er selvfølgelig ikke mindst, at folk holder op med at købe Hus Forbi, fordi de ikke har tillid til, at sælgeren er godkendt - og derfor opfordrer Rasmus Wexøe Kristensen til, at man sikrer sig, at sælgeren er i besiddelse af et autoriseret sælgerskilt som vist her på siden.

- Det er også en god idé at tage en lille venlig sludder med sælgeren. Alle vores sælgere kan et minimum af dansk, fordi Hus Forbi også er et formidlingsprojekt, hvor mødet mellem sælger og køber er vigtigt. Derfor sikrer vi, at de kan indgå i ihvert fald en form for dialog på dansk - så hvis sælgeren kun kan sige »hej« og »tak«, er det nok ikke en godkendt sælger, siger Rasmus Wexøe Kristensen.

Sekretariatet for Hus Forbi har en række »distributionscentre«, hvor de godkendte sælgere kan møde op og på fremvisning af kortet kan købe en stak aviser til videresalg.

- Hvordan andre så får fat i dem, kan vi kun have en formodning om, men mange af vores sælgere er mennesker med store problemer som for eksempel misbrug. I stedet for selv at bruge nogle timer foran et supermarked, falder de måske for fristelsen til at sælge stakken videre til en anden person, som så sælger dem videre. Nogle gange kan der også sidde nogle folk i baggrunden, som så tager en del af fortjenesten, og så begynder det at blive grimt, siger sekretariatslederen.

Senest hørte Rasmus Wexøe Kristensen om de ulovlige sælgere fra Annemette Hansen fra Lendemarke på Møn, som dog ikke selv faldt i fælden.

- Jeg var på vagt, men der kan jo være andre, der ikke ved, hvad man skal se efter, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk