26. maj 2020
Konkret får 818 borgere i Vordingborg Kommune lønkompensation. Det er dog langt færre end landsgennemsnittet og også væsentlig bedre end samtlige nabokommuner. Foto. J.C. Borre Larsen
Konkret får 818 borgere i Vordingborg Kommune lønkompensation. Det er dog langt færre end landsgennemsnittet og også væsentlig bedre end samtlige nabokommuner. Foto. J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 818 borgere har under krisen fået lønkompensation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

818 borgere har under krisen fået lønkompensation
Vordingborg - 21. maj 2020 kl. 05:59
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samfundet begynder så småt at åbne igen, men mange private virksomheder ligger stadig underdrejet.

Derfor er mange ansatte fortsat sendt hjem med lønkompensation.

Konkret får 818 borgere i Vordingborg Kommune lønkompensation.

Det er dog langt færre end landsgennemsnittet og også væsentlig bedre end samtlige nabokommuner.

818 borgere svarer til, at syv procent af de private lønmodtagere er sendt hjem med lønkompensation. Til sammenligning er landsgennemsnittet 9,3 procent af de private lønmodtagere.

I Næstved er tallet 8,5 procent og i Faxe er det 8,1 procent.

Også når det kommer til arbejdsløsheden, ligger Vordingborg lavere.

Risikerer stort underskud

Mandag var der i Vordingborg Kommune 1118 borgere på dagpenge. Da nedlukningen startede 17. marts var tallet 902.

- Det er en kedelig udvikling. Tallene har længe været faldende, men nu går det den forkerte vej, lyder det fra Anders J. Andersen (S), formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse.

Han frygter, at mange, der i øjeblikket får lønkompensation, ender med at blive arbejdsløse.

Aktuelt viser prognosen, at Vordingborg Kommune kan se frem til et underskud på over 50 millioner kroner på arbejdsløshedsområdet, hvis ikke situationen retter sig op.

- Men det er umuligt at spå om. Det her er ukendt land. Det er det for os alle sammen, fastslår udvalgsformanden.

Har haft travlt

Det er svært at sige, hvorfor Vordingborg Kommunes virksomheder ser ud til at klare sig bedre gennem krisen end nabokommunerne.

- Det kan måske skyldes, at vi ikke har få store virksomheder men mange mindre virksomheder. Det gør måske, at vi er mindre følsomme, siger udvalgsformanden.

Samme melding lyder fra Jens Damgaard, erhvervsservicechef hos Vordingborg Erhverv A/S. Her startede man hurtigt med at rådgivning til virksomhederne, da samfundet lukkede ned.

- Flere af dem, der henvendte sig i starten, har efterfølgende meldt tilbage, at de faktisk endte med at få meget travlt og har klaret fint gennem krisen, forklarer Jens Damsgaard.

- Især håndværkerne har fortalt, at de har haft nok at se til. Der er stadig godt gang i byggeriet, siger han og tilføjer, at flere andre brancher lyder til at have klaret sig fint gennem krisen.

- Mange restauranter har fået stor succes med takeaway, detailhandlen har gjort meget for at få nye webshops op at køre, og produktionsvirksomhederne har fundet alternative veje. En kreativ tilgang og hurtig handling har haft stor betydning, forklarer han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk