1. december 2020
Østre Landsret har sat fire retsdage af til ankesagen vedrørende drabet på Bettina Olsen, men ventes at bruge højst tre. Foto: Sjællandske Medier
Østre Landsret har sat fire retsdage af til ankesagen vedrørende drabet på Bettina Olsen, men ventes at bruge højst tre. Foto: Sjællandske Medier
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30-årig vil frifindes for drabet på Bettina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig vil frifindes for drabet på Bettina
Opdateret 17. november 2020 kl. 11:25
Vordingborg - 17. november 2020 kl. 08:33
Af Lene C. Egeberg

Der er gået næsten tre år, siden den 34-årige Bettina Arnsfeldt Olsen først forsvandt og siden blev fundet dræbt i sin lejlighed oven på et værksted i Keldby. Mandag tog Østre Landsret så endelig hul på ankesagen, hvor den drabsdømte nu 30-årige kæreste til Bettina Olsen kræver sig frifundet for dommen, der blev afsagt sidste år, og som udløste en straf på 12 års fængsel og udvisning for bestandig til manden, der er polsk statsborger.

arrow Læs også: Bettina havde 97 skader: Kæreste igen dømt for drabet

Sagen skulle egentlig have kørt i foråret men blev udsat på grund af corona. Der er dermed gået usædvanlig lang tid, før familien, hvoraf tre medlemmer var mødt op i retten mandag, endelig kan se frem til at få sat et punktum for forløbet, der satte sig spor hos alle Bettinas familiemedlemmer og venner, da hun blev fundet myrdet for tre år siden.

I landsretten gik mandagen primært med at gennemgå den fremlægning af sagen, som fandt sted i byretten - herunder en opremsning af de omfattende skader, som blev fundet på Bettina Olsen ved obduktionen, ikke færre end 97 brud, hudafskrabninger og læsioner fordelt over hele kroppen fra toppen af hendes hoved til fodsålerne.

Også den 30-årige mands egen forklaring fra byretten blev fremlagt igen mandag, men da han på anklager Karen Vistisens foranledning skulle uddybe sin forklaring var det ikke meget nyt, han havde at bidrage med.

Han fastholder stadig sin oprindelige forklaring fra byretten om, hvad der skete den dag og aften - 12. november 2017 - der endte med Bettina Olsens død: At parret havde været fulde og skæve under en langvarig køretur rundt på Møn, at de var kommet op at skændes, og at de flere gange var kørt galt, eller havde været ude i hårde opbremsninger, sidstnævnte med det resultat, at en masse brikketter var blevet kastet rundt i bilen og havde ramt Bettina. Det skulle være det, der var årsagen til de næsten 100 skader på hendes krop.

Anklageren havde en del opklarende spørgsmål netop til køreturen, og hvordan de forskellige uheld var opstået, men den 30-åriges forklaring var ofte usammenhængende og flere gange ledsagende af en smågrinende attitude, som ikke faldt i god jord:

- Hvorfor griner du, når du forklarer om det, ville Karen Vistisen gerne vide, dog uden at få svar.

Mandagens fremlægning kom også ind på flere punkter, hvor den 30-åriges forklaring i byretten adskilte sig fra den forklaring, han oprindelig gav til politiet, da han blev anholdt den 19. november 2017 - fem dage før, liget af Bettina Olsen blev fundet. Men det skulle man ikke hænge sig i, lod den 30-årige forstå:

- Alt, hvad jeg har sagt inden byretten, det er løgn. Det skal vi slet ikke kigge på nu, for jeg ville have sagt hvad som helst for at komme ud igen og begå selvmord, sagde han mandag.

Hele vejen igennem første dag i retten fastholdt han, at han aldrig har lagt en hånd på Bettina Olsen, også selvom deres forhold var kendt for at være turbulent og ofte præget af skænderier og midlertidige afbræk fra hinanden. Det ligger dog fast, at den 30-årige som minimum er skyldig i usømmelig omgang med lig, da han selv har erkendt, at han efter Bettina Olsens død gemte hendes lig i lejligheden - og i øvrigt i dagene efter hævede penge på hendes konto og sendte sms'er fra hendes telefon, der skulle få det til at se ud som om, hun stadig var i live.

Men det var alt sammen led i hans plan om at skaffe tid - og penge - til at købe heroin, så han kunne tage livet af sig selv med en overdosis.

Den forklaring købte nævninge og dommere i byretten altså ikke, og denne uge vil vise, om det stiller sig anderledes blandt nævninge og dommere i landsretten. Der er retsmøder planlagt til og med torsdag i sagen, men mandagens indledning venter anklageren nu, at sagen kan afsluttes enten tirsdag eller onsdag.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk