25. juni 2019
Jens Fjordhøj fra Tjørnemosegård i Tjørnemark er blevet tilkaldt. Han tager situationen helt roligt. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Jens Fjordhøj fra Tjørnemosegård i Tjørnemark er blevet tilkaldt. Han tager situationen helt roligt. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20.000 bier besøger Havnestræde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20.000 bier besøger Havnestræde
Vordingborg - 21. maj 2019 kl. 09:48
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som et lyn fra en klar himmel satte en bisværm sig til rette i et træ i Havnestræde mandag eftermiddag, skriver Sjællandske.

Beboeren var ikke hjemme, men en ven af huset, som benytter vaskemaskinen, var tilfældigvis inde at hente sit vasketøj.

Eksperten over dem alle, Jens Fjordhøj fra Tjørnemosegård, blev tilkaldt, og da han kort efter kom til stedet, tog han situationen med stoisk ro.

Han trak i sin beskyttelsesdragt, plantede en kasse over beboerens postkasse, som tilfældigvis stod ved siden af træet.

Herefter rystede han træet, så en stor del af bierne faldt ned i kassen. Alt imens stod fire mand og så til med en blanding af gru, frygt og beundring.

- Nu varer det et par timer, forklarede Jens Fjordhøj.

- Dronningen er forhåbentlig nede i kassen, og de andre bier følger efter derned, sagde Fjordhøj, der anslog antallet af bier til at være ca. 20.000.

- Der må være nogen, der ikke har styr på sine bier, for det er fjerde gang på en uges tid, at jeg bliver tilkaldt, sagde han.

Han har taget kassen med bier med hjem, og der bliver de lempet ned i et bistade.

- Der bliver ikke noget honning ud af dem i år, men det gør der til næste år - hvis de ikke flyver væk, påpegede biavleren.

Men hvorfor havde de kastet deres kærlighed på træet i Havnestræde?

- Dronningen er nok blevet træt, og så kommer alle de andre og omringer hende, forklarer Jens Fjordhøj.

Det skriver Sjællandske

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk