23. september 2020
Nyt blod og en erfaren politiker side om side. Anton Ebsen er ny folketingskandidat, og Michael Larsen bliver spidskandidat til kommunalvalget. Pressefoto
Nyt blod og en erfaren politiker side om side. Anton Ebsen er ny folketingskandidat, og Michael Larsen bliver spidskandidat til kommunalvalget. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19-årig bliver ny folketingskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årig bliver ny folketingskandidat
Vordingborg - 15. august 2020 kl. 06:20
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vordingborgkredsens Radikale Venstre har tradition for at være rugekasse for nye folketingspolitikere. Både Zenia Stampe, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Kathrine Olldag stillede første gang op i Vordingborg.

Nu kan en ny politisk komet være på vej op gennem systemet. Da den lokale vælgergruppe for nyligt holdt generalforsamling, gik man en ny vej og valgte den blot 19 år gamle Anton Ebsen som ny folketingskandidat.

På trods af sin unge alder er det ikke første gang, at han stiller op til et valg. Sidste år var han kandidat til europaparlamentsvalget.

Anton Ebsen meldte sig ind i partiet tilbage i januar 2017, hvor debatten om omprioriteringsbidraget og uddannelsesloftet rasede. Det satte uddannelserne under et stort økonomisk pres og forringede de unge muligheder for at tage mere end en uddannelse.

- Jeg var rasende, men jeg kunne jo ikke gøre noget, så jeg begyndte at interessere mig for politik, og jeg kunne hurtigt se, at De Radikale lige var partiet for mig, fortæller den unge spidskandidat.

- Der er nok mange, der vil spørge, hvorfor så ung en person vil være politiker, men jeg føler, at vi er nødt til at have flere unge ind i politik. Hvis man skal have et velfungerende demokrati, hvor alle føler sig inkluderet, så skal vi have unge ind, der kan tale de unges sag, og som de kan relatere til, forklarer Anton Ebsen.

Anton Ebsen bor i Kraghave på Falster og går på Handelsgymnasiet i Nykøbing F., hvor han lige er startet på tredje år.

Det lokale folketingsmedlem Kathrine Olldag deltog også ved vælgerforeningens generalforsamling. På grund af partiets interne regler kan hun ikke stille op i kredsen selv, så hun støtter fuldt op om den nye folketingskandidat.

- Jeg er enormt glad for at Anton vil stille op hos os. Med ham får vi en ung, knivskarp, arbejdsom ærkeradikal, som forstår vores område, fordi han kommer hernede fra, fortæller Olldag.

Foruden valget af Anton Ebsen fandt vælgerforeningen også frem til, at partiets nuværende kommunalbestyrelsesmedlem, Michael Larsen, skal være spidskandidat til næste kommunalvalg.

- Michael Larsen gør et fantastisk stykke arbejde. Han er visionær og handlekraftig, samtidig med at han har benene solidt plantet i jorden. Han elsker at snakke med folk og sætter en ære i at være rigtigt godt forberedt. Og så er han bare helt enormt rar at arbejde sammen med. Derfor var der ingen tvivl hos os i bestyrelsen om, hvem vores spidskandidat til kommunalvalget skal være. Det skal selvfølgelig være Michael, fortæller formand Vibeke Grønbæk

Radikale Venstre er ikke klar med den endelige opstillingsliste, men vil gerne opfordre alle interesserede til at melde sig.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk