20. september 2021
Man kan læse meget mere i dette hæfte, der er udgivet af Gentofte Lokalhistoriske Forening.
Man kan læse meget mere i dette hæfte, der er udgivet af Gentofte Lokalhistoriske Forening.
Foto: Søren
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vidste du det om Hellerup?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidste du det om Hellerup?
Villabyerne - 28. juli 2021 kl. 09:13
Af Af Niels Ulrik Kampmann Hansen, Gentofte Lokalhistoriske Forening

Hellerupkvarteret er egentlig opstået som en landlig forstad til Hovedstaden. Tidligere var der her en række gårde og lyststeder. Et af disse hed Lokkerup, og da David Johan Heller i 1748 købte det, omdøbte han det med ikke ringe selvfølelse til Hellerup, der har således aldrig været en landsby med dette navn.

arrow Læs også: Vidste du det om Charlottenlund?

Da stationen kom i 1863 tog den navn efter lyststedet, og den opvoksende "stationsby" gjorde det samme; lyststedet måtte derfor skifte navn til Hellerupgård. Denne flotte bygning blev nedrevet i 1952, da Gammel Hellerup Gymnasium skulle opføres på grunden, og bygningen ikke kunne indpasses i projektet. Hellerupgård lignede Øregård, der ligger smukt i sin park. Øregård Gymnasium fra 1924 ligge et stykke vest for det tidligere lyststed, der nu er museum.

Strandvejen er Hellerups rygrad, her er etageejendomme, mens sidevejene både mod Øresund og mod vest rummer en udstrakt villabebyggelse. Strandvejen er Hellerups forretningsstrøg. Tidligere var Hellerup kommunens befolkningscentrum, her opførtes bibliotek samt brand- og politistationer.

Hellerup kirke og Messiaskirken i Maglegård sogn ligger vest for Strandvejen, mens Hellerup Kirkegård ligger længere vest på helt ud til Bernstorffsvej.

Sportsligt ligger Hellerup i top. Ud til Øresund findes Hellerup lystbådehavn med en række søsportsklubber i Strandparken, mens HIK ligger nær Maglegårdsskolen. Den mangedobbelte OL-vinder Poul Elvstrøm sejlede fra Hellerup Sejlklub.

Tuborg har sit navn efter en værtshusholder: Johan Nielsen Thue; man kaldte spøgefuldt hans udskænkningssted for Thuesborg, senere blot Tuborg. Tuborg havn var oprindeligt en industrihavn for bryggeriet af samme navn, for et glasværk, et gasværk og ammoniak- og gødningsfabrikker. Senere blev ølbrygning dominerende. Da bryggeriet flyttede ændredes området sig til et service- og boligkvarter. Tuborgflasken fra 1888 på hjørnet af Strandvejen og Dessaus Boulevard er et minde om havnens og havneområdets tidligere funktion.

Hvis du vil vide mere om Hellerup og Tuborgområdet, så kan du læse det i Gentofte Lokalhistoriske Forenings temahæfter: "Hellerup - fra takstgrænsen till Charlottenlund Skov" fra 2021 og "Tuborg - fra industriområde til moderne bydel" fra 2020. Heri er der opdaterede tekster suppleret med gamle og nye kort og billeder, som illustrerer udviklingen.

arrow Fortæl om din bydel: - I Charlottenlund bor vi i verdens smørhul
06. august 2021 kl. 07:56 Opdateret: kl. 14:22
arrow Fortæl om din bydel: Flyder champagnen i 2900 Happiness?
28. juli 2021 kl. 07:57 Opdateret: kl. 15:54
arrow Vidste du det om Dyssegård?
24. juli 2021 kl. 11:28 Opdateret: kl. 15:33
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS