5. august 2021
Birgitte Rühmann (tv.), Ingil Nørgaard og Birte Schlamowitz (th.) er fortørnede over, at nogen skærer i de vedbend, der vokser i fin sameksistens med de sjældne træer, som her den canadiske poppel, der blev plantet i 1855.
gallery icon

Se billedserie

Birgitte Rühmann (tv.), Ingil Nørgaard og Birte Schlamowitz (th.) er fortørnede over, at nogen skærer i de vedbend, der vokser i fin sameksistens med de sjældne træer, som her den canadiske poppel, der blev plantet i 1855.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ukendte vandaler skærer i sjældne træer: Se billederne her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukendte vandaler skærer i sjældne træer: Se billederne her

Naturstyrelsen vil ikke have det. Venneforeningen vil ikke have det. Alligevel fortsætter nogen med at skære i vedbenden på flere træer i Forstbotanisk Have. Stop nu, lyder bønnen fra træfolket

Villabyerne - 17. marts 2021 kl. 06:32
Af Jesper Bjørn Larsen (tekst og fotos)

I løbet af de seneste par år har en eller flere ukendte personer adskillige gange gjort sig umage med at save i den vedbend, der vokser op ad de sjældne træer i Forstbotanisk Have i Charlottenlund. Sikkert i den tro, at de gør træerne en tjeneste.

arrow Læs også: Husk snor i hunden i naturen

Men det er komplet misforstået, og de personer skal stoppe med det samme, lyder det fra Steen Bjarke Hansen, skovfoged i Naturstyrelsen. Han tøver ikke med at kalde vedbend-overskæringerne for hærværk.

"Det er hærværk, for man slår væksterne ihjel. Det kan godt være, man tror, man gør det i en god mening, men det gør man altså ikke," siger han.

Hærværket mod vedbend i Forstbotanisk Have er senest - og flere gange tidligere - gået ud over den canadiske poppel, havens måske største træ.

Som de fleste andre af havens vedbendplanter har poppeltræets vedbend sået sig selv, men da den er registreret i havens plantefortegnelser, skal den bevares. Det samme gælder en halv snes andre vedbend.

Vedbend har ry for at være en irriterende snylteplante, men nyere forskning viser, at den slet ikke tager livet af de træer, den vokser i.

"Træerne lever fint i samklang med vedbenden, og vi skal passe godt på den, for den giver læ til den mindre del af faunaen, fugle især. Vi har ingen faglig evidens for, at vedbenden skulle være farlig for træet," siger Steen Bjarke Hansen, som langt fra kun har oplevet hærværket i Forstbotanisk Have, men i hele Charlottenlund Skov.

Dybt rystet

Villabyerne er taget på en rundtur i Forstbotanisk Have for at besigtige skaderne i den smukke gamle have.

Med os har vi tre medlemmer af Forstbotanisk Haves Venner, der kender havens træer godt: Birgitte Rühmann, der også er medlem af bestyrelsen, Ingil Nørgaard og Birte Schlamowitz.

"Jeg blev dybt rystet af at se de seneste skader, faktisk også vred. Man må da ikke ødelægge vores vedbend, og så på det smukke poppeltræ, der er et vartegn for haven. Man må kun skære i et træ, hvis det er aftalt med Naturstyrelsen, aldrig på egen hånd," siger Birgitte Rühmann, der vurderer, at der i alt er blevet skåret i vedbenden på 30 af havens træer, siden hærværket begyndte for cirka to år siden.

Foreningen har tidligere forsøgt sig med at skrive på sin Facebook-side, at beskæringerne skal stoppe omgående, men det har ikke hjulpet en tøddel.

"Der kan kun være ét formål med det, og det er at dræbe vedbenden, så det kan ikke være særligt trækyndige folk, der gør det. De ved åbenbart ikke, at vedbend ikke er en snylteplante," konstaterer Birte Schlamowitz tørt.

Og så tilføjer hun:

"Hvis vedkommende gerne vil hjælpe med at holde Forst­botanisk Have pæn, så gå i stedet i gang med at fjerne brombær og japansk pileurt."

Saver ind i træet

Ingen har på noget tidspunkt set, hvem der er ansvarlig for overskæringerne af vedbend, som formentlig finder sted med motorsav, for der er mærker i træets egen stamme, hvor saven er smuttet.

På spørgsmålet om, hvad de tre kvinder ville gøre, hvis de greb vedkommende på fersk gerning, afslører Ingil Nørgaard sin lede ved hærværket.

"Jeg ville tage saven fra ham eller hende," svarer hun uden betænkningstid.

De andre to ser lidt forskrækket på hende.

"Ja, det ville jeg da! Sætte ham eller hende til rette. Det kan godt være, det er selvtægt," siger hun.

"Jeg ville nok bede om vedkommendes navn, spørge ind til hans eller hendes ærinde og høre, om vedkommende havde fået lov af nogen til at udføre det arbejde," siger Birte Schlamowitz.

Birgitte Rühmann tager en tænkepause, inden hun svarer:

"Jeg fornemmer, at de her overskæringer er tiltagende, så jeg er mest bekymret for, hvad det næste bliver," siger hun så.

Hvad er vedbend?

Vedbend - eller efeu, som mange måske kender arten som - er en stedsegrøn slyngplante, som med sine klatrerødder er i stand til at vokse på både lodrette mursten og glatte træer for at optimere sin soleksponering. Under gunstige forhold kan vedbend nå helt op i 30 meters højde og have en stammediameter på 25-30 cm.

Da vedbend er stedsegrøn, fungerer arten som et godt vinterskjul eller redested for flere dyrearter. Derudover er vedbend en af Danmarks senest blomstrende arter, En sen blomstring er ret sjældent, og mange insekter nyder godt af blomsternes pollen og nektar.

Vedbends kraftige løv kan godt ende med at skygge værtstræet ihjel, men det tager meget lang tid og er ikke noget, man ser særlig ofte. Sker det alligevel, er en sådan langsom nedbrydning af et træ rigtig godt for biodiversiteten, da der herved skabes helt unikke levesteder i træet til fordel for arter, der lever på døende træer.

Naturstyrelsen finder derfor nedskæringen af vedbend i statens skove meget uheldig og håber, det vil stoppe med det samme.

Kilde: Naturstyrelsen

arrow DEBAT: Hvad siger eksperterne om irriterende gæs?
30. maj 2021 kl. 06:33 Opdateret: kl. 12:37
arrow DEBAT: Her er en løsning på problemet med gæs ved søen
29. maj 2021 kl. 11:55 Opdateret: kl. 12:36
arrow Så mange er interesserede i at leje det kendte hus i skoven
02. marts 2021 kl. 18:15 Opdateret: kl. 16:27
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS