12. juli 2020
'Smilet skal med, og jeg skal gøre mit til, at det kommer det,' siger Morten Eisner, der 29. maj kl. 15 tager fat på et nyt kapitel i sin lange karriere. Nemlig som Pjerrot. Foto: Pernille Borenhoff
gallery icon

Se billedserie

'Smilet skal med, og jeg skal gøre mit til, at det kommer det,' siger Morten Eisner, der 29. maj kl. 15 tager fat på et nyt kapitel i sin lange karriere. Nemlig som Pjerrot. Foto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med snakken - nu åbner Bakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med snakken - nu åbner Bakken

Dyrehavsbakken er ved at være klar til åbningen den 29. maj. Men arrangementer, der samler mange mennesker, er indtil videre aflyst, og det er ikke alle forlystelser der kører

Villabyerne - 28. maj 2020 kl. 16:23
Af Pernille Borenhoff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag i denne uge var vi forbi Bakken forud for fredagens åbning. Og her var meldingen, at alle forlystelser ville køre. Men onsdag eftermiddag kom der nye retningslinjer, der betyder, at nogle af Bakkens forlystelser kun kan køre med begrænset kapacitet.
Desværre kommer det også til at have den betydning, at bl.a. Bakkens gamle trærutschebane og den nye forlystelse SuperNova ikke kan åbne på fredag. Også Bakkens spillehaller er fortsat lukket. Det skriver Bakken på sin Facebookside, hvor de løbende vil opdatere om evt. yderligere ændringer.

arrow Læs også: Nu kører rutsjebanen igen
Forsigtig optimisme

Bakken begynder så småt at ligne sig selv igen denne mandag. Bøgen står lysegrøn, og det store kastanjetræ ved indgangen har hvide lys. Det myldrer med travle folk, der flytter på stiger og biler. Træværket får et ekstra lag maling, og et nyt skilt hamres fast. Menukortene tjekkes, og bordene dækkes op, så de er klar til at tage imod gæsterne.

Musikken flyder fra flere forretninger, og enkelte steder har teltholderne og håndværkerne givet sig tid til at knappe en dåseøl op og tage sig et velfortjent hvil. Bakken syder af forventningens glæde.

Der har ellers ikke været meget at grine ad de seneste par måneder.

"Vi har stået i startboksen længe, for der har været flere tilløb undervejs til, at vi kunne åbne. Efter påske var først nævnt. Så var 11. maj en dato, der kom i spil, og så kom vi endelig med i denne genåbningsfase. Det var rart, da vi fik datoen at vide, så vi nu ved, hvad vi går efter," siger direktør Nils-Erik Winther.

Den 29. maj kl. 14 er så tidspunktet, hvor det, som de 1.000 ansatte har ventet på, bliver til virkelighed. Bakken åbner.

Sædvanligvis er det en dag, hvor tusindvis af motorcykler kører i kortege fra Nørrebro til Klampenborg. Men det kommer ikke til at ske i år. Optoget er ikke arrangeret af Dyrehavsbakken, men ifølge Nils-Erik Winthers er det aflyst.

Tager ja-hatten på

Optoget er ikke det eneste, der er anderledes i dette coronaår.

"Vi kommer til at lukke nogle af indgangene, så der kun bliver fem åbne. Her opsætter vi kameraer, så vi hele tiden kan følge med i, hvor mange mennesker, der er i området. Desuden kommer der ved hver indgang til at stå værter, der kan hjælpe til, f.eks. med at foreslå folk at gå en tur i Dyrehaven først, hvis det skulle vise sig, at der er lige lovlig mange mennesker samlet på Bakken," siger Nils-Erik Winther, der dog ikke regner med, at det bliver noget problem med for mange mennesker.

Turpas kan købes på forhånd på nettet for at undgå køer ved salgsstederne, der er opsat dispensere med sprit både ved indgangene og ved samtlige forlystelser. Restauranter har fjernet borde, så de opfylder afstandskravene, og blandt andet i rutsjebanen bliver der plads til færre mennesker pr. tur end ellers. Desuden bliver toiletterne også rengjort oftere end ellers.

Bakkens Hvile åbner først til august, Cirkusrevyen må man vente med at se til 2021, og alle andre arrangementer og begivenheder, der samler mange folk på et sted, er aflyst.

"Vi tager ja-hatten på og glæder os til at åbne, selvom det er under de her noget anderledes forhold," siger Nils-Erik Winther.

Et stort legebarn

Dyrehavsbakken har 130 forskellige forretninger. Bestyret af 50 teltholdere.

En af dem er Morten Eisner, der nærmest er vokset op på Bakken, hvor hans far, Ib Eisner, var Bakkemaler. En titel, som nu føres videre af Mortens bror, Jeppe Eisner.

Det er Morten Eisners første sæson som Pjerrot, og han har svært ved at vente på at komme i gang i det lille grønne hus med de røde bænke, hvor han som barn har siddet og set den daværende og legendariske Pjerrot, Enricco Lund.

Så meget har han glædet sig til at komme i gang, at han har besøgt 22 lokale daginstitutioner i den mørkeste coronaperiode.

"Det var Sofia Osmani, der spurgte, om det ikke var noget, jeg kunne tænke mig, fordi hun syntes, at børnene skulle muntres op. Og det var en fantastisk idé. Og for mig lidt som en generalprøve," siger Morten Eisner.

"Jeg har altid gerne villet være teltholder, og nu er det så Morten, der er den hvide mand, en opgave som jeg går 100 procent ind i," siger han.

Morten Eisner har en lang skuespilkarriere bag sig. På Bellevue Teatret i forskellige roller i 'Folk og Røvere i Kardemomme By.' I 160 udsendelser på DR har han kloget sig over for Kylling, han har lavet teaterforestillinger på Frilandsmuseet og i 22 år været en fast del af skuespiltruppen på Betty Nansens Teater på Frederiksberg. Blot for at nævne lidt af alt det, som den alsidige skuespiller har bedrevet i sin karriere.

"Jeg er et stort legebarn og er meget til musik og sang. Så det kommer der mere af end tidligere, og så kan jeg bugtale."

Med sig har han nogle nye 'figurer', som han som bugtaler lægger stemme til, bl.a. den frække kat, der måske kommer til at hedde Felix og den barmfagre Høne Petruska med sorte laksko.

"Hun er en fantastisk karakter, der tror, at hun synger godt. Jeg glæder mig til at lege med de nye figurer og med børnene," siger Morten Eisner.

arrow Bakkens direktør: '2021 bliver et fantastisk år'
10. juni 2020 kl. 11:19 Opdateret: kl. 15:49
arrow Bakkens Pjerrot fylder 220 år
09. juni 2020 kl. 20:29 Opdateret: kl. 15:43
arrow Så er sommeren her: Bakkens nye Pjerrot åbnede Bakken
02. juni 2020 kl. 11:29 Opdateret: kl. 11:25
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

KONTAKT OS