23. september 2021
Skovshoved kunne onsdag aften atter kalde sig danmarksmestre. Det skete efter et drama mod Værløse. Foto: Ole Tradsborg
gallery icon

Se billedserie

Skovshoved kunne onsdag aften atter kalde sig danmarksmestre. Det skete efter et drama mod Værløse. Foto: Ole Tradsborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovshoved tog guldet for andet år i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovshoved tog guldet for andet år i træk

Efter et brag af intense finalekampe endte skovserne igen øverst på podiet, da guldet blev hjembragt efter mange og gyldne øjeblikke mod Værløse. Finalen var en reprise af sidste års guldkamp, hvor de to hold også stod overfor hinanden

Villabyerne - 29. juni 2021 kl. 16:00
Af Ole Tradsborg

Efter en solid semifinalekamp tirsdag i en halvtam kulisse var publikum onsdag aften tilbage i Brøndby Hallen til finalematchen i årets Final 4-stævne. Og umiddelbart var det med et vokalt overtal af Værløse-fans, der støttede deres helte. Ikke sådan at forstå, at SIF-lejren var tavs, men måske en smule mere afventende. Men de blev gradvist mere hørbare.

arrow Læs også: Svensk vokalkvartet giver liv til nordisk sangskat

Det var de så småt ved at være, da den samlede stilling var 1-1, og begge hold altså havde vundet hver sin mixeddouble. Skovserne ved Joel Eipe/Mette Poulsen i en tre-sætter, mens Carsten Mogensen/Sara Lundgaard måtte se sig klart besejret i to sæt af Værløses Mathias T. Jørgensen/Mai Surrow.

Med 'uafgjort' som afsæt blev tredje og fjerde holdkamp sat i gang: 2. herresingle og 1. damesingle.

Gemkes gameplan

Rasmus Gemke mod Ditlev Holm blev en drabelig affære, hvor sidstnævnte længe sad solidt i førersædet, mens Rasmus Gemke nægtede at give op. Gemke kom således foran 16-15 i tredje sæt, men så tippede det igen til Holms side, og han bragte sig med fire vinderslag (til 16-19) tilsyneladende afgørende videre. Tilsyneladende altså...

For på ren vilje og en fantastisk fokuseret indsats vendte og vandt Rasmus Gemke de sidste fem bolde og tog dermed sættet og skridtet til den afgørende skovser-sejr.

Dermed 2-2 samlet efter tabt damesingle, hvor Natalia Koch Rohde måtte se sig besejret af Julie Dawall Jakobsen i to sæt.

Gemkes vundne kamp gav en afgørende forskel for SIF, der i stedet for at være bagud 1-3 hurtigt kom på sporet via 2-2.

Ladies and Gentlemen

Sophia Grundtvig kom herefter på banen til en damesinglekamp, som hun lynhurtigt satte et solidt aftryk på, hvilket scoren 5-1 og 11-5 undervejs understregede. Fem minutter efter kom SIF's single-es Viktor Axelsen. Han skulle op mod Værløses Rasmus Messer­schmidt.

Også Axelsen kom ud med fuld appel, og foran 4-0 sang kåde SIF-fans: "Her lugter lidt af æg..:"

Senere blev det 11-2 og dermed et lyn-hurtigt break til spillerne, men desværre kun en stakket frist for Messer­schmidt, der blev revet rundt på banen.

Viktor Axelsen fortsatte nemlig med at lege sig til point, og ja, det lignede mest af alt noget fra en træningssession, hvor der dog ikke var mange, reelle sparringsøvelser. 21-7 endte første sæt, endda efter, at Axelsen havde 'sløset' fire sætbolde væk.

Koncentrationen var dog igen fuldt til stede i andet sæt, hvor stakkels Messerschmidt igen blev kørt rundt i manegen. Axelsen gentog sætcifrene 21-7, og dermed var SIF foran 3-2 samlet.

Samtidig gjorde Sophia Grundtvig det tilsvarende godt, i hvert fald stensikkert i første sæt, som hun vandt 21-8 over Sofie Holmboe Dahl.

Andet sæt blev en mere lige forestilling, men dog med en Sophia Grundtvig i tydelig kontrol det meste af opgøret. Lige indtil stillingen ud af det blå var 19-19!

Grundtvig viste dog klasse og coolness, da hun vandt 23-21, og med den sejr kom skovserne på 4-2.

Presset skiftede side

Nu var Værløse tvunget til at vinde samtlige tre holdkampe, hvis de skulle fravriste guldet fra Skovshoved. Og her gjorde Værløses bedste herredouble det, de skulle.

Skovsernes Joel Eipe/Rasmus Kjær var skarpe, men tabte deres kamp mod Værløses double-konstellation Andreas Søndergaard/Daniel Lundgaard. Værløses herrer var marginalt bedst, og de vandt en flot kamp efter to drabelige sæt (21-18, 21-19).

Dermed var der for en stund spænding i hallen, for scoren på tavlen sagde nu 4-3 i SIF's favør.

Med reduceringen var presset nu på Skovshoved, selv om Mette Poulsen/Sara Lundgaard havde taget første sæt særdeles overbevisende via sætsejren 21-7.

Det lignede en hurtig game over, men Værløses damedouble ville det anderledes. For de flyvende SIF-damer Poulsen/Lundgaard kunne ikke holde kadencen i andet sæt, der blev en neglebidende affære.

Og til sidst var det Værløses Julie Finne-Ipsen/Mai Surrow, der havde chancen for sætbold og udligning og dermed et gigapres på Skovshoved.

Men med et afgørende vindersmash fra Mette Poulsen blev den afgørende bold tæsket i gulvet til 26-24, og sætsejren og samlet sejr var i hus for Skovshoved, der igen er danske badmintonmestre for hold.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS