1. oktober 2020
Mandag den 10. august er der skolestart. Men forårets coronastorm ligger stadig som en skygge over skolelivet. Arkivfoto
Mandag den 10. august er der skolestart. Men forårets coronastorm ligger stadig som en skygge over skolelivet. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolestart i skyggen af corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolestart i skyggen af corona

På mandag hilser Gentoftes skoler nye og kendte ansigter velkommen til skolestart i gamle vante rammer. Men coronatiden har sat sine spor og nye erfaringer har forplantet sig, fortæller skolechef i Gentofte Kommune, Hans Andresen

Villabyerne - 06. august 2020 kl. 09:02
Af Kathrine Albrechtsen

Første skoledag efter sommerferien er for de fleste elever en særlig dag. For gamle elever et glædeligt gensyn med klassekammerater og lærere. For nye elever er det første skridt ind i et nyt skoleliv. Skolestarten på mandag bliver muligvis én grad særligere efter et forår, hvor coronastormen i første omgang trak elever hjem til fjernundervisning, for siden at vende retur til en skole med strikse krav om afstand, håndhygiejne og udendørsundervisning.

arrow Læs også: Skoleledere: Corona har været en inspirerende øjenåbner

På mandag er forårets nødundervisning fortid, og det gamle skoleliv genoptages. Men med coronaens undtagelsestilstand blev der afprøvet nye måder at undervise på, og skoler fik hurtigt gjort sig nye erfaringer, fortæller skolechef i Gentofte Kommune, Hans Andresen.

"Der kom et betydeligt fokus på hygiejne, som fungerede rigtig godt, og som vi vil føre videre. Især fordi vi mærkede et mindre sygefravær, der til dels skyldes det øgede fokus på at vaske hænder. I foråret havde vi også et krav om, at en betydelig del af undervisningen skulle foregå udendørs. Det har været en god læring for os. Hvor det tidligt har været ekstraordinært, så kommer vi til i langt højere grad at bruge udearealerne til undervisning. Men det bliver op til den enkelte skole," siger Hans Andresen.

Fokus på hygiejne

Skolechefen forsikrer, at der stadig vil være et betydeligt fokus på håndhygiejne, afspritning og øget krav til rengøring på skolerne. Derimod kan afstandskravet på 1 meter i klasselokalerne nu fraviges.

"Men ligesom det at vaske hænder, er det at holde afstand efterhånden blevet en integreret del at tænke på. Og jeg ved, at en del af skolerne vil fastholde forskudte frikvarter. Erfaringerne har nemlig vist, at der også kommer færre konflikter i skolegården, når man spreder frikvartererne over hele dagen," siger Hans Andresen.

At eleverne på mandag kan vende tilbage til en normal skoledag, kan hos nogle forældre virke skævt i forhold til de seneste udmeldinger om, at smittetrykket stiger i landet, samt myndighedernes nye anbefaling om at bære mundbind i metro, toge og busser i myldretiden. Hans Andreasen kan godt forstå, hvis nogle forældre er bekymrede over, at skulle sende deres børn i skole.

"Jeg vil sige til de forældre, at vi indtil videre er kommet rigtig trygt igennem corona-tiden, og vi nu er i en ny situation. Myndighederne siger, at vi kan åbne normalt op, og det har vi tiltro til. Og skal vi komme i den situation igen, hvor vi skal handle hurtigt, har vi lært, at vi kan gøre det med meget kort varsel," siger han.

Nye Retningslinjer
  • Per 1. august 2020 er der udstukket nye retningslinjer for grundskole samt ungdoms- og voksenuddannelse.
  • Skoler og institutioner skal vende tilbage til normal skole. Alle elever skal deltage i undervisning og får fravær, hvis de vælger at blive hjemme. Ud for en individuel vurdering kan elever bliver hjemme og modtage fjernundervisning. Folkeskoler skal indberette elevfravær til kommunalbestyrelsen, hvilket kan medføre træk i børnefamilieydelsen.
  • De generelle sundhedsfaglige anbefalinger er stadig, at personer med symptomer skal isoleres i eget hjem eller på sygehus.
  • Host i ærmet, håndhygiejne og hold afstand er stadig gældende samt at være opmærksom på kontaktpunkter såsom dørhåndtag og trykknapper.
  • Ved påvisning af elever med bekræftet COVID-19 skal det vurderes, om nogen på stuen/klassen/holdet kan betragtes som nære kontakter, og derfor skal blive hjemme i selvisolation, indtil der foreligger en negativ test for COVID-19.
  • Hyppig håndhygiejne anbefales. For eksempel ved ankomst og afgang fra skole, mellem forskellige opgaver og aktiviteter, før spisning, efter toiletbesøg og efter host/nys i hænder eller engangslommetørklæde. Små børn skal hjælpes med god håndhygiejne og korrekt håndvasketeknik. Hånddesinfektion kan anvendes til børn, men opbevares utilgængeligt for mindre børn og anvendes med assistance fra en voksen.
  • Lærer og pædagog skal dog være ekstra opmærksom på håndhygiejne, når de skifter klasse.
  • Der bør ikke anvendes fælles håndklæder og sæbestykker, men derimod flydende sæbe og engangshåndklæder. Minimum rengøring én gang dagligt af kontaktpunkter som håndtag, gelænder, kontakter, trykknapper, tastaturer, mus, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv. Legetøj, der ikke kan rengøres efter anvisning, pakkes væk til efter COVID-19 epidemien.
  • Skraldespande i klasselokaler og på toiletter tømmes helt, og altid inden de er helt fyldt.
  • Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man i dagtilbud og skoler fra 1. august 2020 kan fravige den generelle anbefaling om at holde minimum 1 meters afstand mellem elever i samme gruppe. Udgangspunktet bør dog stadig være at have et begrænset antal kontakter og så vidt muligt holde 1 meters afstand til andre.
  • Ved sang og råb, hvor der kan været øget risiko for smitte, anbefales det, at der skal være 2 meters afstand.
  • Pauser og frikvarter bør så vidt muligt holdes klassevist og forskudt.
  • Læs mere om retningslinjerne inde på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

.

arrow Corona kan være med til at styrke undervisning i det fri
02. juli 2020 kl. 17:12 Opdateret: kl. 10:13
arrow 9. klasser på standby: "Mette, luk mig ud"
15. maj 2020 kl. 15:41 Opdateret: kl. 12:53
arrow Gentoftes skoler glæder sig til at få alle elever tilbage
15. maj 2020 kl. 07:49 Opdateret: kl. 12:46
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

KONTAKT OS