28. november 2020
Ingen udsigt til tricks på Jägers lige foreløbigt.
Ingen udsigt til tricks på Jägers lige foreløbigt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skatepark fortsat lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skatepark fortsat lukket

Efter anbefaling fra politiet vælger Gentofte Kommune fortsat at holde Gentofte Skatepark lukket

Villabyerne - 29. oktober 2020 kl. 17:58
Af Signe Steffensen

Det er ikke nogen kontaktsport, og når det ikke regner kan man skate og køre på løbehjul udendørs. Alligevel har Gentofte Kommune valgt at holde Gentofte Skatepark lukket.

Ifølge Anne Hjorth (S), der er formand for Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, sker det efter anbefaling fra politiet.

"Det er et sted, hvor der kommer mange forskellige aldersgrupper og mange unge fra andre kommuner, derfor har man været bange for, det ville udvikle sig til et corona- hotspot," forklarer Anne Hjorth.

Hun kan godt forstå, at brugerne er frustrerede, men i modsætning til andre fritidsaktiviteter, hvor der er en træner, der kan sørge for, at reglerne bliver overholdt, er parken uden opsyn.

"Det er derfor, at vi har vurderet, at det rigtigste er at lukke parken midlertidigt."

Udsigten til en genåbning af Jägers, som Gentofte Skatepark også kaldes, er selvsagt ikke blevet bedre af, at forsamlingsforbuddet nu er nede på max 10 personer.

"Men vi overvåger hele tiden udviklingen og følger de anvisninger, myndighederne kommer med," siger Anne Hjorth.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

KONTAKT OS