22. juni 2021
Hans Toft (K) overrakte mandag formiddag borgmesterkæden til Michael Fenger (K) foran Gentofte Rådhus. Foto: Kathrine Albrechtsen
gallery icon

Se billedserie

Hans Toft (K) overrakte mandag formiddag borgmesterkæden til Michael Fenger (K) foran Gentofte Rådhus. Foto: Kathrine Albrechtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video og galleri: Gentofte har fået ny borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video og galleri: Gentofte har fået ny borgmester

Efter 28 år på posten har Hans Toft netop overrakt borgmesterkæden til sin afløser, Michael Fenger

Opdateret 17. maj 2021 kl. 21:48
Villabyerne - 17. maj 2021 kl. 11:37
Af Jesper Bjørn Larsen

Lidt sjovere end at være ingeniør og sidde foran en computer hele dagen og så gå hjem og se Lykkehjulet om aftenen.

Sådan sammenfattede Hans Toft - med vanlig jysk lune - selv sit virke som Gentoftes borgmester gennem de seneste 28 år.

Hans Toft kaldte det et stort privilegium, at han har været i tæt kontakt med alle Gentoftes borgere, og han lagde derfor heller ikke skjul på, at jobbet i de seneste 15 måneder - med de mange coronarestriktioner - ikke har været lige så sjovt som i de første 27 år.

arrow Læs også: Kom til reception på rådhuset: Farvel til Toft - goddag til Fenger

Han lovede sin efterfølger, at han som den konservative gruppes udligningsordfører ville fortsætte kampen mod udligningsreformen og alle dens følgevirkninger.

"Jeg vil godt vove den påstand, at der er ingen, der kender lusene på Christiansborgs gange bedre end mig," sagde han, hvilket fik smilet frem hos de fremmødte til den lukkede ceremoni.

"Jeg har ikke været i tvivl om, hvem jeg skulle anbefale som min efterfølger," sagde Hans Toft, før han overrakte det synlige bevis på borgmesterembedet, den gyldne kæde, til 58-årige Michael.

"Du er 58 år, og vi fik 58 procent af stemmerne ved sidste valg, så måske er det et tegn på, at vi får 59 procent næste gang," smilede Hans Toft

Takkede for tilliden

Gentoftes nye borgmester, Michael Fenger, takkede venligt for 'presbolden' med de 59 procent. Men han takkede først og fremmest for tilliden, både fra den afgående borgmester og fra den konservative gruppe, og så gav han sin store ros til Hans Toft.

"Du har skabt et fantastisk stærkt personligt brand. Du har altid været Gentofte-borgernes mand, og du har brugt størstedelen af din tid på at være sammen med alle borgerne, lige fra de mindste til de ældste. Mange tak for din imponerende indsats."

Gentofte Kommune forventer at kunne afholde en egentlig reception, hvor man kan sige farvel til Hans Toft og goddag til Michael Fenger, foran Gentofte Rådhus den 24. juni.

arrow Hvad sker der, når bykonger stopper?
12. maj 2021 kl. 13:09 Opdateret: kl. 13:08
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

KONTAKT OS