5. august 2021
Der er koncert med De Onde, der består af Peter Marrot, Tobias Trier, Torben Westergård og Carl Quist Møller fredag den 11. juni kl. 10 og 17 foran Gentofte Hovedbibliotek. Koncerten er udendørs, hvis vejret tillader det, ellers rykker den indenfor. Foto: Anne Roesen
gallery icon

Se billedserie

Der er koncert med De Onde, der består af Peter Marrot, Tobias Trier, Torben Westergård og Carl Quist Møller fredag den 11. juni kl. 10 og 17 foran Gentofte Hovedbibliotek. Koncerten er udendørs, hvis vejret tillader det, ellers rykker den indenfor. Foto: Anne Roesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Programmet er klar for stor kulturfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Programmet er klar for stor kulturfestival

Mere frisk luft og ingen kindkys eller kæmpe forsamlinger. Sådan lyder opskriften på årets udgave af Kultur & Festdage, der naturligvis er tilpasset coronapandemien. Programmet ligger nu klar

Opdateret 28. maj 2021 kl. 13:13
Villabyerne - 27. maj 2021 kl. 15:34

Livet pibler frem fra coronamørket i takt med, at foråret får ordentligt fat og stadig flere af os bliver vaccineret. Det er som om, vi kan skimte lyset for enden af tunnelen.

arrow Læs også: Bliv klar til krig i Garderhøjfortets escape-rooms

Om to uger kan vi sågar få stillet vores sult efter kultur­oplevelser, ny inspiration og lokalt fællesskab, når Gentoftes Kultur & Festdage løber af stablen fra torsdag den 10. juni til søndag den 13. juni.

Alt er ikke helt, som det plejer - vi er trods alt stadig midt i en pandemi - men med et coronapas i hånden er der nu masser at tage sig til. Det fornemmer man på årets amputerede, men stadig mangfoldige program, der netop er offentliggjort.

Vandreture med indhold

En god del af årets arrangementer foregår udendørs. Har du grønne fingre, eller trænger du til en travetur og en god historie, så er der både havevandringer i G.N. Brandts Have, Forstbotanisk Have, hos Sankt Lukas Stiftelsen og hos Grøntofte.

Og går du efter lokalhistorien, tager Lokalhistorisk Forening dig med på ture fulde af gode fortællinger. Dansk Vandrelaugs Gentofte-afdeling inviterer også til vandreture, og Grøn Guide og Naturlaboratoriet inviterer på vandringer i naturen for børn og voksne.

Der er også mulighed for at opleve en havhave. Foreningen Skovshoved Havhave inviterer til åbent hus på Skovshoved Havn, hvor de dyrker blåmuslinger og sukkertang.

Byens Hus byder velkommen

Byens Hus er Gentoftes nye medborgerhus, foreningshus, kulturhus - huset er, hvad du og dine naboer gør det til. Der er allerede fuld gang i huset, og der er aktiviteter alle dage.

Gentofte Jazzklub inviterer til koncert, du kan se kunst med Kunstklubben, lade ungerne fordybe sig i en spændende kunstworkshop, gå med på rundvisning og få ideer til alt det, der faktisk kan lade sig gøre. Foreningen Byens Hus tager imod, så kig forbi en af dagene.

Musik og teater for de små

Årets festivalprogram lægger op til fine oplevelser for børn. Der er børneteater ved Dyssegårdskirken, på Spejlscenen i Øregårdsparken og ved Bellevue Teatret - naturligvis. Der er også skattejagt med gode historier om Gentoftegade, og hos Bloom Institute kan man være med til at lave et kæmpe fælles maleri.

Koncerter for børn findes både på Garderhøjfortet, på Hovedbiblioteket og på Gentoftegade Bibliotek, ligesom der er eventyrlige musikfor­tællinger om biodiversitet for børn i Forstbotanisk Have.

Er du for stor til børnemusik, så kan du prøve Silent disco med 'Ung i Byens Hus'. Unge kunstnere fra talentprogrammet Kunstcubator maler indtryk overalt i Gentofte hele lørdagen, og søndag kan du se resultaterne udstillet udenfor på Kulturskolerne i Hellerup.

Gentoftes kirker inviterer også på musikoplevelser både inde og ude, og Gentofte Gospel Choir lukker festlighederne søndag - traditionen tro.

Fokus på sikkerhed

Kultur & Festdage skal være en sikker festival, lyder det fra Gentofte Kommune. Derfor er festivalen heller ikke helt, som den plejer at være. De helt store arrangementer gemmes til næste år. Men et væld af mindre arrangementer sikrer festivalstemningen, og du kan være tryg ved at deltage.

Inden du kaster dig ud i oplevelserne, opfordrer Gentofte Kommune og alle arrangører til, at du sikrer dig, at dit coronapas er klar. Det får du brug for, både indendørs og udendørs. Husk også mundbind eller visir og god afstand til andre deltagere. Føler du dig sløj, skal du blive hjemme.

Find programmet

Hele programmet med uddybende programinfo finder du online på kulturogfestdage.dk. Det er her, arrangørerne opdaterer løbende, og det er her, du finder links til tilmelding, for du skal være opmærksom på, at der kan være begrænset plads.

Vil du have et papirprogram med i lommen, ligger der et printvenligt program klar til dig - det finder du også på kulturogfestdage.dk. jbl

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

KONTAKT OS