27. maj 2020
Novafos og HOFOR?s kampagne mod sprøjtegifte er i gang.
Novafos og HOFOR?s kampagne mod sprøjtegifte er i gang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novafos til haveejere: Drop sprøjtegifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novafos til haveejere: Drop sprøjtegifte

Forårstid er havetid, og da det ikke er alle planter i bedet, der er lige velkomne, vil en del ty til ukrudtsmidlerne i haveskuret.

Villabyerne - 01. april 2020 kl. 18:00
Af Gry Brøndum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Men lad nu være med det", lyder opfordringen i en kampagne, som vandselskaberne HOFOR og Novafos har lanceret for at få os til at droppe de kemiske gifte i kampen mod skvalderkål og mælkebøtter.

Bare en dråbe sprøjtegift er nemlig nok til at forurene en hel families drikkevand, og når det først er sprøjtet ud i naturen, så forsvinder det ikke foreløbig:

"Det kan tage naturen op til 100 år at danne grundvandet," siger Anne Scherfig, der er sektionsleder hos HOFOR:

"I HOFOR og Novafos gør vi, hvad vi kan for at beskytte grundvandet, men det er nødvendigt, at alle hjælper til, så der også er rent drikkevand til vores børn og børnebørn," siger hun.

Rester af klorstoffer

I en ny screening, som Novafos har lavet af vores drikkevand, er tre forskellige ukrudtsmidler dukket op, heldigvis i så små doser, at det er på grænsen af det målbare og dermed væsentligt under de grænseværdier, Miljøstyrelsen arbejder med.

Det gælder giftige klorstoffer som chlortoluron, metolachlor og metazachlor:

"Når man finder nye stoffer i drikkevandet, er det standard, at man supplerer med yderligere undersøgelser for stoffet. Vi er derfor nu i gang med at få foretaget ekstra analyser," siger vicedirektør og vandchef Bo Lindhardt fra Novafos, som også henviser til et tidligere fund af det såkaldte DMS i grundvandet, som Villabyerne har skrevet om:

"Vi er nervøse for fundet af DMS, der kan stamme fra træbeskyttelse, og som sandsynligvis stammer fra private haver og grunde, hvor det har været i brug," udtaler Bo Lindhardt om motivationen for at give de private haveejere et klart budskab: Drop sprøjtegifte og brug hænderne.

Kilde lukket ned

I starten af året lukkede Novafos en drikkevandsboring ved Kildeskovshallen på grund af fundet af det skadelige stof DMS.

En anden boring, Bregnegården, hvor stoffet også var målt, blev nedjusteret til at levere halvt så meget vand til drikkevand som tidligere af hensyn til forsyningen med drikkevand i området.

For vandchef Bo Lindhardt er kampagnen først og fremmest sat i gang for at informere os om rettidig omhu:

"Vi må forvente, at den adfærd, vi har haft de sidste 50 år, giver en diffus påvirkning af vores grundvand i lave koncentrationer, som ikke udgør nogen sundhedsmæssige risici," siger Bo Lindhardt fra Nova­fos, der derfor har lagt den strategi, at vi skal oplyses om at holde igen med sprøjtemidlerne, og så undersøger myndighederne samtidig, hvor lang tid de tager om at forsvinde fra vores natur:

"Vi har netop nu drøftelser med Miljøstyrelsen, så de kan komme i gang med at forske i, hvor lang tid, der går, før en målt forurening forsvinder fra grundvandet igen," fortæller Bo Lindhardt til Villabyerne.

På spørgsmålet om, hvorvidt Bo Lindhardt vurderer, at vi kommer til at måle en stigende fortidig forurening i vores grundvand, lyder svaret:

"Det er svært at sige. Men langt de fleste kendte stoffer fra ukrudtsmidler forsvinder på vej ned gennem jordlagene, inden de når grundvandet. Så det afgørende er at få indsigt i, hvor godt og hvor hurtigt de her stoffer nedbrydes."

Vandet er rent

Og da det kan være rigtig vanskeligt at rense vandet, når først stofferne er dukket op, så skal vi hver især holde lidt igen i kampen mod uønsket vildskab på flisegange og i haven, lyder budskabet altså fra Nova­fos og Hofor, der er gået sammen om at lave kampagnen, der skal få os til at tænke på vores børn og børnebørns drikkevand.

Novafos har senest screenet drikkevandet fra sine 17 vandværker for 414 sprøjtemidler og -rester og har ikke fundet stoffer over Miljøstyrelsens grænseværdier, så forbrugerne kan trygt tage et glas vand fra hanen, som de plejer.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

KONTAKT OS