15. april 2021
Gentofte Volleys topangriber Charlene Manuella Johnsen har fyret kanonen af, mens fire andre Gentofte-spilllere er klar til at tage returbolden fra modstandernes blokade. Gentofte-forsvaret var formidabelt i den første DM-finalekamp mod Holte, som holdet dog tabte 3-0. Foto: Flemming Patulski Nielsen.
Gentofte Volleys topangriber Charlene Manuella Johnsen har fyret kanonen af, mens fire andre Gentofte-spilllere er klar til at tage returbolden fra modstandernes blokade. Gentofte-forsvaret var formidabelt i den første DM-finalekamp mod Holte, som holdet dog tabte 3-0. Foto: Flemming Patulski Nielsen.
Foto: Flemming Patulski Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nederlag i damernes første DM-finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nederlag i damernes første DM-finale

En forrygende forsvarsindsats fra Gentofte Volleys damehold var ikke nok til sejr i den uhyre tætte kamp, som favoritterne fra Holte trak sig ud af med en 3-0 sejr

Villabyerne - 06. april 2021 kl. 15:14
Af Ole Tradsborg

For første gang nogensinde er Gentofte Volleys damehold med i DM-finalen. Her tørner de sammen med favoritterne fra Holte, og første kamp blev en tæt affære.

arrow Læs også: Så tæt på: 3-2 nederlag i tæt DM-finalekamp nr. 2

Gentofte var i sædvanlig startopstilling. Sigrid Friis Christiansen som spilfordeler. Amalie Jørgensen og Sofie Østergaard på midten. Nanna Kunde, Charlene Manuela Johnsen og Mathilde Jeppesen på kanterne. Isabella Nielsen som libero.

Starten af første sæt var præget af usikkerhed. Gentofte-holdet skulle lige vænne sig til DM-finalesituationen. Den har Holte-spillerne stået i mange gange før. Gentofte kom bagud 11-5 og 19-13, men blev bedre og bedre som sættet skred frem. Et servees fra Nanna Kunde bragte Gentofte på 18-21, men tættere kom holdet ikke i første sæt. Det gik med cifrene 25-20 til de mangedobbelte Danmarksmestre.

I starten af andet sæt blev det til for mange netfejl hos Gentofte. Det gav lette points til modstanderne. Laura Risbæk Thomsen kom ind i stedet for Amalie Jørgensen tidligt i sættet. Fra bagud 4-9 lykkedes det med formidabel fight og opsamling i forsvaret for Gentofte-pigerne at komme ind i kampen for alvor. Gentofte hentede Holtes føring ved 12-12, og så gik det stærkt.

Med Isabella Nielsen på toppen i forsvaret kunne Holte ikke vinde sine angreb. Det blev 19-12 til Gentofte. Og med føring 22-14 lå overraskelsen og lurede. Men hjemmeholdet formåede at holde nerverne i ro. Stille og roligt hentede det en stor del af Gentoftes forspring. Gentofte fik første af en række sætbolde ved stillingen 24-21, men heldet var ikke med pigerne i sættets afgørende fase. Holte trak det længste strå og vandt 28-26.

Denne dukkert tog det Gentofte-pigerne lidt tid at ryste af sig. I tredje sæt kom Holte foran 11-6 og 18-12. Men Gentofte var ikke slået. De fightede og spillede klogt. Det betød, at Holtes forspring blev reduceret til 18-21, og selvom det blev til Holte-sætbold ved 24-21, gav Gentofte ikke op. Det blev 24-23, men til sidst glippede det igen for Gentofte at sætte trumf på. 25-23 til Holte.

Det blev gevaldigt tæt i en kamp, som Gentofte med en anelse held i enkelte bolde godt kunne have vundet. Der er lagt op til et brag i den anden finalekamp. Den spilles i volleyarenaen i Kildeskovshallen lørdag den 10. april kl. 14.30.

arrow Perfekt start på DM-finaleserien for Gentofte Volleys herrer
12. april 2021 kl. 16:53 Opdateret: kl. 16:48
arrow Gentofte-dreng er årets volleyballspiller
10. april 2021 kl. 04:19 Opdateret: kl. 14:56
arrow Gentofte Volleys herrer er i DM-finalen
29. marts 2021 kl. 17:36 Opdateret: kl. 16:12
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

KONTAKT OS