20. oktober 2021
Sanger, sangskriver og komponist Lis Sørensen får Gentofte Kommunes Kulturpris for sin imponerende karriere, der spænder over fem årtier. Her er hun fotograferet i Bernstorffsparken. Foto: Gentofte Kommune
Sanger, sangskriver og komponist Lis Sørensen får Gentofte Kommunes Kulturpris for sin imponerende karriere, der spænder over fem årtier. Her er hun fotograferet i Bernstorffsparken. Foto: Gentofte Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lis Sørensen får kulturpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lis Sørensen får kulturpris

"Hun er en ener i dansk populærmusik," siger borgmester Michael Fenger, der overrækker prisen til den populære Gentofte-borger fredag 24. september

Villabyerne - 16. september 2021 kl. 11:52

Sanger, sangskriver og komponist Lis Sørensen får Gentofte Kommunes Kulturpris for sin imponerende karriere, der spænder over fem årtier. Prisen overrækkes ved et arrangement under GentofteNatten 24. september. Lis Sørensen har om nogen lagt stemme og sange til de seneste fem årtier, og hun indtager en prominent plads i dansk musikhistorie.

Gennem hele karrieren har hun samarbejdet med nogle af Danmarks bedste musikere, sangere og komponister.

I 1983 gik hun solo med albummet 'Himmelen ned på jorden', og det store, kommercielle gennembrud kom i 1989 med albummet 'Hjerternes sang'.

Hun har som soloartist udgivet i alt 12 studiealbums og en række opsamlingsalbums.

Aktuelt har Lis Sørensen netop genoptaget turnélivet efter corona-nedlukningen, og sammen med sit orkester giver hun koncerter over hele landet de kommende måneder.

Holder af grønne Gentofte

Lis Sørensen er født i Brabrand ved Aarhus i 1955, men har haft hjemsted i Gentofte gennem mange år og holder af de mange grønne områder.

"Jeg elsker at gå i Bern­storffs­parken eller i Hundesømosen - den er også skøn. Jeg har mange venner, der bor her, så jeg holder af at gå tur og lige få rundet det hele af. Bernstorffsparken er et fantastisk sted. Der er så stor forskellighed. Sletten, alt det sociale omkring haverne, alle ungerne. Og så er der dejlig vildt også," fortæller Lis Sørensen i en pressemeddelelse fra Gentofte Kommune.

Det er kommunalbestyrelsen, der har besluttet, at Lis Sørensen skal have Kulturprisen i år, hvor borgmester Michael Fenger (K) overrækker prisen ved et arrangement under GentofteNatten 24. september i Kavalergården på Bernstorff Slot.

Kulturprisen er blandt andet tidligere overrakt til Fritz Helmuth, Alexander Kølpin, Poul Bundgaard, Preben Kristensen, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Thomas Eje, Erik Balling, Bent Fabricius-Bjerre, Ulf Pilgaard, Birthe Kjær, Nikoline Werdelin, Lone Scherfig, Mads Mikkelsen, Lars H.U.G. og Palle Mikkelborg. jesl

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS