6. juni 2020
Kom og lav de fineste prikmønstre med porcelænsmaling og træpinde, når der er workshop på Dyssegård Bibliotek lørdag den 29. februar kl. 11-13.
gallery icon

Se billedserie

Kom og lav de fineste prikmønstre med porcelænsmaling og træpinde, når der er workshop på Dyssegård Bibliotek lørdag den 29. februar kl. 11-13.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturkalenderen: Prøv kræfter med prikmønstre eller croquis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturkalenderen: Prøv kræfter med prikmønstre eller croquis

Få et overblik over den kommende uges aktiviteter i Gentofte Kommune

Opdateret 26. februar 2020 kl. 15:39
Villabyerne - 26. februar 2020 kl. 15:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele ugen

Caféen på Holmegårdsparken, Ordrupvej 32, er åben for alle og har åbent hver dag året rundt kl. 12-19.30. Man kan spise i caféen, men også benytte 'take-away-service' og tage maden med hjem. Ring og bestil på tlf. 3945 1855, www.holmegaardsparken.dk.

arrow Læs også: Højt hævet over Gentoftegade: Paul kører på væltepeter

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte. Vil du gøre en forskel som frivillig? Vil du deltage i eller være frivillig igangsætter for en netværksgruppe? Har du brug for anonym social-juridisk rådgivning? Hellerupvej 24, 1., tlf. 3940 4648. Åbent mandag-torsdag kl. 10-15, fredag lukket. Send en e-mail til kontor@frivilligcentergentofte.dk for at lave en aftale.

Brogårdshøjs Aktivitetscenter og Café. Et åbent tilbud til alle pensionister og efterlønsmodtagere i Gentofte Kommune. Aktivitetscentret har åbent fra mandag til fredag, her kan man nyde samværet med andre og dyrke fælles interesser. I caféen er det bl.a. muligt at forudbestille varm mad til frokost. Brogårdsvej 60. Tlf. 3968 3883. www.gentoftekommune.dk/brogaardshoej.

Ældre Sagens IT-klub, Ordrupvej 60, 3. (der er elevator), hjælper med problemer vedrørende pc, iPad m.m. Tirsdage og torsdage kl. 10-13.30 og onsdage kl. 13-15.30.

Idé-huset, ældre hjælper ældre. Samvær og forskellige aktiviteter: Smalfilmvideo, Data, Træværksted, Telefonstjerne, og Besøgstjeneste. Åbent mandag-fredag kl. 10-14, Stolpehøj 150, tlf. 3940 0560.

Torsdag 27. februar

Kl. 14-16: Netcafé. Få individuel hjælp til den digitale verden. Ordrup Bibliotek.

Kl. 14-16: Netcafé. Få individuel hjælp til den digitale verden. Gentoftegade Bibliotek.

Kl. 15-17: Papirsnedkeriet: Tallerkenhval. Bibliotekets kreative værksted til børn. Denne torsdag skal deltagerne lave en tallerkenhval. Værkstedsfører er scenograf Stine Worm Sørensen. Fra 5 år. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 16.30-18: Strikkeklub. Kom til en hyggelig eftermiddag på Vangede Bibliotek. Strikkeklubben er åben for alle, uanset om du er meget erfaren eller helt nybegynder. Vangede Bibliotek.

Kl. 17-18: Dansk café. Would you like to practice your Danish? Then join us at the library for Danish Café. All levels are welcome. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 17-19: Croquiskursus v/ tegnelærer Lisa Marie Frist. Under kyndig vejledning af tegnelærer Lisa Marie Frost træner deltagerne iagttagelsesevnen i tegneprocessen. Der tegnes efter levende model, og alle kan være med. Kurset løber over seks torsdage fra februar til april. Tilmelding via oregaard.dk. Øregaard Museum.

Kl. 19-21: English Creative Writing Club. Do you write poetry, fiction, nonfiction, drama? Would you like to share drafts of your poems, stories, memoirs or plays with other writers in a friendly and supportive group? The club meets monthly to talk about our texts and have fun reading as well as writing. This club is run by local expat, writer and translator Elzbieta, who would love to meet other writers based in Copenhagen and beyond. For more information and to join e-mail Pernille Boel, pbb@gentofte.dk. Ordup Bibliotek.

Fredag 28. februar

Kl. 10-10.30: Morgensang for alle. Denne morgen dykker deltagerne ned under havets overflade og skal synge sange om havets forunderlige verden og dyrelivet, der findes dernede. Musiklærerne Susanne og Caroline fra Gentofte Musikskole byder alle velkomne, store som små. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 14-16: Forfattere om fredagen. Glæd dig til en eftermiddag med litteratur, ytringsfrihed og inspiration fra andres oplevelser i kultur- og rejselivet, når Vangede Bibliotek slår dørene op til 'Forfattere om fredagen'.

Kl. 14.30-16: Læsesalon i Jægersborg Kirke. Deltagerne hører noveller, uddrag fra romaner, temadage omkring en bestemt forfatter etc. Kaffe/te og kage undervejs.

Kl. 18-21: Musik og mad: I år er det 75 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske værnemagt. Det markerer Vangede Bibliotek med fællesspisning og musik fra besættelsestiden. Musikgruppen 'Et letsindigt ord' spiller revysange og swing-numre fra besættelsestidens censurerede Danmark. Billetter a 75 kr. via genbib.dk.

Lørdag 29. februar

Kl. 9.30-11: Tumlekirke i Jægersborg Kirke. En gang om måneden inviterer Jægersborg Kirke de mindste børn (0-3 år) og deres familier til 'Tumlekirke'. Det begynder i kirken med salmesang ved kirkens babysalmesangsunderviser Janne Solvang og fortælling ved sognepræst Lea Skovsgaard. Herefter går deltagerne i sognegården, hvor Søs Jespersen, der er afspændingspædagog og børnemotorikunderviser, vil lave motoriske lege for de mindste. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

Kl. 10.30-11.50: Lørdags.Dok: 'Genopdagelsen'. I 'Genopdagelsen' fra 2019 bliver 47 børn sluppet løs på en glemt byggegrund i København, hvor naturen for længst har fået overtaget. Her skal de gå i skole i ti uger og opdage, hvad naturen kan lære dem. Filmen fortælles gennem scener med børnene, men med naturen som den gennemgående fortæller. Instruktør Phie Ambo. Gentoftegade Bibliotek.

Kl. 10.30-13: Fars Legestue. Skal ungerne have mere plads at boltre sig på? Så kom forbi, når biblioteket åbner den ene gymnastikhal og redskabsrummet. I kan hive springbræt, madrasser og ringe frem og bygge jeres egen aktivitetsbane. Fra 1-7 år. Ordrup Bibliotek.

Kl. 11: Vangedes Venner arrangerer en times guidet gåtur i Vangede og omegn. Interesserede skal bare møde op ved Café Caféen på Vangede Bygade 45.

Kl. 11-13: Film: De elendiges vej mod blodig revolution. Vær med, når de elendige synger deres vrede og fortvivlelse ud, og Julirevolutionen - også kendt som den blodige revolution - begynder at tage form. Tilmelding via genbib.dk. Ordrup Bibliotek.

Kl. 11-13: Workshop: Prik, prik, prik... Kom til en hyggelig workshop med plads til kreativitet og fordybelse, når biblioteket tryller de fineste prikmønstre frem med porcelænsmaling og træpinde. Fra 7 år. Tilmelding via genbib.dk. Dyssegård Bibliotek.

Kl. 12: Den lokale afdeling af Dansk Vandrelaug arrangerer en kort tur gennem Mindelunden, lidt af Svanemølle-kvarteret og Tuborgområdet. Turen, der er på ca. 5 km, starter ved Hellerup Station/Estersvej og slutter med en forfriskning i Byens Hus på Hellerupvej 24. Herefter er det tid til årets generalforsamling kl. 14, hvor man kan sætte sit præg på foreningens arbejde.

Kl. 13-15: Gode brugte ting og møbler kan indleveres til brug for nye flygtninge i kommunen i Startbiksen, der ligger i kælderen i Det Grå Pakhus overfor Håndarbejdsværkstedet på Teglgårdsvej 21 A. Frivillige fra Netværkshuset og Venligboerne byder velkommen, tager imod ting og udleverer til flygtninge.

Søndag 1. marts

Kl. 10: OperaBio - Orfeus og Eurydike fra La Scala i Milano. Christoph Willibald von Glucks opera om den gribende kærlighedshistorie, hvor Orfeus følger efter sin elskede Eurydike ned i dødsriget. Billet a 190 kr. via gentoftekino.dk. Gentofte Kino.

Kl. 15: Musical: Repremiere - 'Den Evige Ild'. Den historiske musical 'Den Evige Ild' var en kæmpe succes i 2019 med fantastiske anmeldelser og et begejstret publikum, som elskede forestillingens saft og kraft med indædte magtkampe og forbudt kærlighed. Spilleperiode fra 1.-29. marts. Billetter via bellevueteatret.dk. Bellevue Teatret.

Kl. 16: 'Rosernes land', koncert i Jægersborg Kirke med Vokalselskabet GLAS. Sangerne i Vokalselskabet GLAS fandt sammen i 2001 pga. deres fælles forkærlighed for den bulgarske vokalmusik og dens brede vifte af kunstneriske udtryk, som kan være meget forskellige fra region til region. Siden har GLAS sunget hundredvis af koncerter med bulgarsk folkemusik både herhjemme og i udlandet.

Mandag 2. marts

Kl. 11-13: Quilting for alle. Hver mandag formiddag mødes deltagerne og quilter sammen. De arbejder side om side på egne projekter, og der er rigelig med inspiration at hente. Jægersborg Bibliotek.

Kl. 14-16: Netcafé. Få individuel hjælp til den digitale verden. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 16-18: Mandagscafé i Messiaskirkens café for mennesker, der lider af demens og deres pårørende. Tilmelding på tlf. 4014 9908 eller på mailen laustgadegaard@gmail.com. Caféen er et samarbejde mellem Alzheimerforeningen og Gentoftes provsti.

Kl. 16.30-18: Fællesspisning for børnefamilier. Biblioteket får besøg af Fortunen Ponycenter, som tilbyder rideture for børn. Bagefter spiser deltagerne god, børnevenlig mad i bibliotekets café. Billetter a 35 kr. via genbib.dk. Vangede Bibliotek.

Kl. 19-21: Foredrag. Søren Gudmann: Vil du med til toppen? Syv kontinenter, syv bjerge, syv måneder, én mand. Gentofte-borgeren Søren Gudmann var den første dansker, der besteg det højeste bjerg på alle Jordens syv kontinenter, kendt som Seven Summits. Foredraget er arrangeret af Lions Klub Hellerup, og entréindtægterne går ubeskåret til børne- og ungdomshospicet Lukashuset. Billetter a 95 kr. via genbib.dk. Gentofte Hovedbibliotek.

Tirsdag 3. marts

Kl. 10-10.30: Sjov med ord: Sange og rim for de yngste. Elsker du at synge med dit barn, men mangler du inspiration? Kom forbi til denne morgenstund, hvor deltagerne sammen tager hul på dagen med fagtesange, rim og remser og måske en lille film. Fra 1½-4 år. Tilmelding via genbib.dk. Ordrup Bibliotek.

Kl. 11: Den lokale afdeling af Dansk Vandrelaug arrangerer en tur rundt i Charlottenlund Skov, ser slottet og det gamle ishus, inden delegationen bestiger Fortet. Herefter et kig på Strandlund, inden turen når til Øregårdsparken, Hovedbiblioteket, Garderhuset og Forstbotanisk Have. Turen, der er på ca. 8 km, starter fra Charlottenlund Station ved Holbøll-monumentet og slutter samme sted. Turleder er Ulla Mørk, tlf. 2369 1626.

Kl. 14-16: Netcafé. Få individuel hjælp til den digitale verden. Vangede Bibliotek.

Kl. 14-16: Åbent Forum i Jægersborg Kirke: 'Dramaer og glæder ved den kirkelige genforening i 1920'. foredrag med dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie, Martin Schwarz Lausten.

Blandt de mange politiske og kulturelle problemer, som skulle løses ved Sønderjyllands indlemmelse i Danmark i 1920, var de kirkelige bemærkelsesværdige.

Kunne de tysk uddannede præster bare fortsætte som danske? Kirkestyret, gudstjenester, kirkeliv, salmesang m.m. skulle tilpasses Folkekirken. Følgerne kan spores endnu. Foredragsholderens morfar var præst i landsdelen og gjorde denne rejse med. Hans skæbne inddrages i foredraget.

Kl. 14-18: Den lokale afdeling af Høreforeningen fejrer WHO's årlige World Hearing Day med en hørecafé på Hovedbiblioteket. Årets tema er: Lad dig ikke begrænse af et høretab.

På standen orienteres om høretab og behandlingsmuligheder. Også individuel vejledning om høreproblemer og mulighed for at prøve et tourguideanlæg til at høre bedre med i baggrundsstøj. Desuden vil to skrivetolketolke demonstrere, hvordan de arbejder, og hvor hurtigt de kan skrive.

Kl. 16-19: Vangede Venner arrangerer Backgammon-spil hver tirsdag i Café Caféen på Vangede Bygade 45. To instruktører lærer dig spillet og dets regler, og så gælder det ellers bare om at spille.

Kl. 16.30-17.30: Italiensk café. Benvenuti, qui si parla solo italiano! Gentoftegade Bibliotek.

Kl. 16.30-17.30: Kvote 2: Informationsmøde. Søger du ind på drømmestudiet via Kvote 2, så er biblioteket og Ungecenter Gentofte klar til at hjælpe dig i mål med din ansøgning. På informationsmødet kan du høre om regler og muligheder og se eksempler på vellykkede ansøgninger. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 17: Spaghettigudstjeneste i Hellerup Kirke. Kort gudstjeneste for de 3-8 årige og deres familier. Bagefter er der aftensmad i sognegården for kr. 20 pr. person. Ingen tilmelding.

Kl. 18-19: English Café. Vil du gerne forbedre dit engelske? Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 19-21: Foredrag: En aften i Tarantinos verden. Med Tarantino i hånden tager biblioteket på ekskursion tilbage til 50'erne, 60'erne og 70'erne, hvor der var olme skurke, håndkantslag og femmes fatales til.

Aftenens foredragsholder er filmekspert extraordinaire Casper Christensen, der er kendt som filmanmelder på Go' morgen Danmark og redaktør på podcasten Filmnørdens Hjørne. Tilmelding via genbib.dk. Ordrup Bibliotek.

Onsdag 4. marts

Kl. 10: Babysalmesang i Dyssegårdskirken. For babyer på 2½ til 12 måneder. Tilmelding til Julie Wolf Seidelin på tlf. 2014 5716 eller dyssegaardskirken@live.dk.

Kl. 12: Filmen 'Alt for kærligheden' vises for Charlotteklubbens medlemmer i Gentofte Kino. Man kan tage en bekendt med. Gæstebillet kan købes ved indgangen fra kl. 11.

Kl. 14-16: Netcafé. Få individuel hjælp til den digitale verden. Dyssegård Bibliotek.

Kl. 16.30-17: Sjov med ord: Onsdagsspilopper. Hver onsdag tilbyder børnebibliotekaren nye ordspilopper, der stimulerer dit barns sprog. Aktiviteten har et tema som f.eks. rim og remser, alfabetet, fagtesange eller oplæsning. Sammen skal deltagerne lege og dele gode tricks til sprogstimulering i hverdagen. Fra 3 år. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 16-17.30: Fransk Salon. Aimez-vous le français? Ordrup Bibliotek.

Kl. 16.50-19: Kultkælderen: Gys, gru og grumme film. Bankboksen på Gentoftegade Bibliotek er stadig hjemsøgt. På trods af gentagne fremvisninger af gys, splat og gru fra celluloidens overdrev, vil filmklubben ikke dø. Gentoftegade Bibliotek.

Kl. 17: Børnegudstjeneste i Helleruplund Kirke. Medvirkende er sognepræst Betina Vejegård og Det Danske Drengekors juniorkor. Efter gudstjenesten er der spisning for børnefamilierne, 30 kr. pr. voksen, børn gratis.

Kl. 17: Hellerup Kirke arrangerer HøjskoleOnsdag. 'Come together', fællesskaber i Danmark, foredrag med forfatter Jane Sandberg. Foregår i sognegården, Margrethevej 7B.

Kl. 18.30-20: Byttedag i Frøbiblioteket. Havesæsonen er lige om hjørnet, og denne aften kan du besøge Frøbiblioteket i Ordrup og få inspiration og spændende frø med hjem til haven, drivhuset eller altanen. Arrangeret i samarbejde med Praktisk Økologi, Frøsamlerne og Grøn Guide Gentofte. Tilmelding via genbib.dk. Ordrup Bibliotek.

Kl. 19: Generalforsamling og jazzkoncert med No Problem Jazz Quartet. Gentofte Jazzklub fylder snart 1 år, og det vil den gerne fejre sammen med alle de mennesker, der har været med til at gøre det første år til en overvældende succes. Koncerten er med det lokale jazzor­kester No Problem Jazz Quartet, hvor Hans Jürgen Stehr fra bestyrelsen spiller trommer. Byens Hus.

Kl. 19-19.45: Gratis guidet meditation: Trænger du til at finde din indre ro og få kontakt til forårets energi? Så kom til guidet meditation i De Ni Porte på Hellerupvej 52A.

Torsdag 5. marts

Kl. 9.30-10: Sjov med ord: Sange og rim for de yngste. Elsker du at synge med dit barn, men mangler du inspiration? Kom forbi til denne morgenstund, hvor deltagerne sammen tager hul på dagen med fagtesange, rim og remser og måske en lille film. Fra 1½-4 år. Tilmelding via genbib.dk. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 14-16: Netcafé. Få individuel hjælp til den digitale verden. Ordrup Bibliotek.

Kl. 14-17: Strikkecafé. Øvede eller nybegyndere, alle er velkomne til hyggeligt samvær med håndarbejde mellem hænderne i selskab med initiativtager og strikkeentusiast Birgitte Breuning. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 15-17: Papirsnedkeriet: Sokkeblæksprutte. Bibliotekets kreative værksted til børn. Denne torsdag skal deltagerne lave en sokkeblæksprutte. Værkstedsfører er scenograf Stine Worm Sørensen. Fra 5 år. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 16.30-18: Strikkeklub. Kom til en hyggelig eftermiddag på Vangede Bibliotek. Strikkeklubben er åben for alle, uanset om du er meget erfaren eller helt nybegynder.

Kl. 17-18: Dansk café. Would you like to practice your Danish? Then join us at the library for Danish Café. All levels are welcome. Gentofte Hovedbibliotek.

Kl. 17-18.30: Fællesspisninger for børnefamilier. En hyggelig aften for småbørnsfamilier. Deltagerne spiser aftensmad ved langborde i børnebiblioteket og slutter af med at læse godnathistorie. Inden fællesspisningen er der planlagt en kreativ aktivitet. Billetter a 35 kr. via genbib.dk. Dyssegård Bibliotek.

Kl. 17-19: Croquiskursus v/ tegnelærer Lisa Marie Frost. Under kyndig vejledning af tegnelærer Lisa Marie Frost trænes iagttagelsesevnen i tegneprocessen. Der tegnes efter levende model, og alle kan være med. Kurset løber over seks torsdage fra februar til april. Tilmelding via oregaard.dk. Øregaard Museum.

Kl. 19-20.30: Nigeria: Afrikas litterære stjerne. Bibliotekets tema om Nigeria skydes i gang med et besøg af lektor emerita ved RUC Bodil Folke Frederiksen, der fortæller om nigeriansk litteratur gennem tiden. Tilmelding via genbib.dk. Jægersborg Bibliotek.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

KONTAKT OS