18. september 2021
Fra venstre ses Alice Rasmussen, 79 år, Ingelise Dam, 70 år, og Elisabet Sinding, 73 år. De er alle kommet på Dansk Handicap Forbunds ?Stranden? i mange år. De ærgrer sig over, at de som kørestolsbrugere ikke kan komme i vandet uden hjælp, og selv med hjælpere er det vanskeligt og utrygt, forklarer de. De håber, der kan blive opført en kørestolslift, som det blandt andet ses ved Egmonthøjskolen i Jylland. Foto: Joachim Christensen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre ses Alice Rasmussen, 79 år, Ingelise Dam, 70 år, og Elisabet Sinding, 73 år. De er alle kommet på Dansk Handicap Forbunds ?Stranden? i mange år. De ærgrer sig over, at de som kørestolsbrugere ikke kan komme i vandet uden hjælp, og selv med hjælpere er det vanskeligt og utrygt, forklarer de. De håber, der kan blive opført en kørestolslift, som det blandt andet ses ved Egmonthøjskolen i Jylland. Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handicappede kan ikke bade på handicapstrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handicappede kan ikke bade på handicapstrand

Elisabet Sinding, Alice Rasmussen og Ingelise Dam sidder alle i kørestol og kommer på 'Stranden' syd for Charlottenlund Fort, der blev skænket til Dansk Handicap Forbund for, at handicappede havde et fristed til at bade. Men på stedet er det ikke længere muligt for dem at bade uden hjælp

Villabyerne - 04. august 2021 kl. 06:41
Af Joachim Christensen

For 14 år siden fik Elisabet Sinding konstateret cancer i sit ene ben. Hele benet måtte amputeres, så hun i dag sidder i kørestol.

arrow Læs også: Tåler ikke kritik: Handicapforbund ekskluderer 79-årig kvinde

Som handicappet er der pludselig mange ting, der ikke lader sig gøre så let, blandt andet at komme ud at bade.

73-årige Elisabet Sinding har dog været heldig, for hun bor på Strandlund, klos op ad 'Stranden', det område, som for over 50 år siden blev givet til Vanføreforeningen, det nuværende Dansk Handicap Forbund, af A. P. Møller med det formål at skabe et fristed for mennesker med handicap.

Et sted, hvor de kunne nyde stranden og vandet uden at skulle forholde sig til nysgerrige blikke fra alle omkring dem.

Her har hun, Alice Rasmussen og Ingelise Dam som medlemmer af forbundet tidligere badet i stor stil på egen hånd, men det lader sig ikke længere gøre, forklarer de tre kvinder.

En gammel hydraulisk lift for enden af badebroen blev for flere år tilbage pensioneret og udskiftet med en lift, hvor man i en stofbadestol løftes i en enkelt krog og med hånd­sving føres ud over vandet og sænkes ned.

Det kræver mindst to hjælpere og er desuden så utrygt, at Elisabet Sinding ikke tør bruge den, forklarer hun.

"Tidligere var der en plastikstol, og så kunne man selv betjene liften og sænke sig ned i vandet. Det fungerede perfekt. Jeg badede meget i den stol," siger hun.

En glat og slimet rampe

Efter 'Stranden' blev oversvømmet af stormen Bodil i december 2013 blev der, med støtte fra A.P. Møller Fonden, etableret kystsikring, 'Stranden' blev renoveret, og der blev lavet en imponerende flot rampe, der tillader kørestolsbrugere at køre direkte ud i vandet. Der er særlige badekørestole til formålet.

Men rampen fungerer ikke efter hensigten og bliver brugt meget lidt, mener Elisabet Sinding.

"Vandadgang foregår via rampen, siger Dansk Handicap Forbund, men for det første er badekørestolene meget lave, så de er svære for handicappede at komme ned i, og så kræver de, at der er en, der skubber en. Problemet er, at mange af os ikke har en hjælper. Det er jo mere og mere almindeligt, at man ikke har en. Jeg ønsker ikke at have en hjælper, jeg vil være selvhjulpen. Det helt store problem er, at der er lavet en superflot strand, som vi nyder at komme på, men det er ikke lavet sådan, at folk uden hjælpere kan komme til at bade. Og hele formålet med stranden er jo, at handicappede skal kunne bade," siger hun og peger på endnu et problem med rampen.

"Den bliver meget slimet. Der er sand og tang. På et tidspunkt klagede folk over, at der var snask i rampen, og så kom direktøren i forbundet forbi og tog hjælpsomt en kost i hånden for så at falde og slå sig, så det blødte. Den bliver jo meget glat," siger hun.

De handicappedes sted

Hun ærgrer sig gevaldigt over, at hun oplever, at mange handicappede helt er stoppet med at komme på det sted, der specifikt var tiltænkt dem.

"Jeg synes jo, det er formålet, at vi handicappede kan bade ugeneret. For det første kan vi ikke bade, når vi ikke har hjælpere, og så bliver vi jo kigget på, fordi der er så mange på 'Stranden', der ikke er handicappede. Men skidt nu med det, bare vi kunne få lov at bade," siger Elisabet Sinding.

Hun sammenligner badeforholdene med dem på Egmonthøjskolen i Jylland, hvor der er en stor lift, en slags kørestolselevator, som man kan bruge uden hjælper til at bade fra en vandkørestol.

Der kommer hun indimellem, men hun savner at kunne komme i vandet noget tættere på sin egen bolig, og hun drømmer om, at den samme lift kan etableres på 'Stranden' i Gentofte, måske igen med A. P. Møllerfondens støtte.

Hun har ikke været ude at bade i år.

"Jeg bor jo lige ved siden af, så jeg kan se ned på vandet, men jeg kan ikke bade. Det er jo helt utroligt trist," siger hun.

Samme holdning har 79-årige Alice Rasmussen, der sidder i kørestol på grund af en rygmarvsskade, og som er kommet på 'Stranden' i over 30 år.

"Jeg har stadig samme lyst til at komme i vandet. Jeg føler mig ikke gammel. Det giver mig virkelig livsglæde at bade, og hvis der havde været samme muligheder som tidligere, så havde jeg været i vandet et par gange allerede i dag," siger hun, mens hun med et længselsfuldt blik må kigge ud over havet og de mange glade badende.

'Rampen bliver brugt'

I Dansk Handicap Forbund, der repræsenterer mennesker med bevægelseshandicap og har godt 8.000 medlemer, mener direktør Jens Bouet ikke, at forbundet kan gøre mere for at forbedre badeforholdene på 'Stranden'.

"Forholdene er så optimale, som de kan være. Tidligere var der en trykhydraulisk stolelift for enden af badebroen, men den er ikke sikkerhedsgodkendt i dag. Og konstruktionen kan ikke bære andet, end den lift, der er nu. Leverandøren af liften er blevet kontaktet med en fejlmelding, så den bliver efterset," siger han.

Han erkender, at rampen til kørestolsbrugere kan være snasket.

"Jeg vil sige, at rampen bliver brugt forskelligt. Strømforholdene i Øresund har også ændret sig, siden den blev etableret, så den skal renses for sand og alger hyppigere. Men den bliver brugt," siger Jens Bouet.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS