18. oktober 2021
Aleksandar Lazarevic skulle bare bruge to minutter på banen, før han bragte HIK på sejrskurs. HIK vandt senere kampen med 2-0.
gallery icon

Se billedserie

Aleksandar Lazarevic skulle bare bruge to minutter på banen, før han bragte HIK på sejrskurs. HIK vandt senere kampen med 2-0.
Foto: Ole Tradsborg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HIK sejrede i uskøn kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HIK sejrede i uskøn kamp

Den onde spiral af nederlag blev stoppet, da HIK sejrede 2-0 mod Middelfart. Begge scoringer faldt i anden halvleg

Opdateret 04. oktober 2021 kl. 15:49
Villabyerne - 04. oktober 2021 kl. 15:35
Af Ole Tradsborg

Det var blevet tid til hjemmekamp på Gentofte Sportspark, da HIK skulle jagte point og en placering i top-6, som er klubbens helt erklærede mål.

arrow Læs også: Magert pointudbytte til kommunens bedste fodboldhold

Men i en dræbende kedelig første halvleg var der intet positivt at notere - en halvleg lige til glemmebogen.

Det blev heldigvis markant bedre efter pausen, hvor HIK med 20 minutter tilbage fik foretaget et par tiltrængte justeringer.

Bl.a. blev Aleksandar Lazarevic sendt på banen i stedet for Lucas Balck, og i samme minut blev en anonym anfører Jonas Hebo erstattet af Jonatan Rindom.

Især indskiftningen af Aleksander Lazarevic må træner Jesper Håkonsson have glædet sig over, for efter bare to minutter på banen gjorde han det til 1-0.

Scoringen fejlede intet, men optakten til målet var et vaskeægte drop af Middelfarts keeper, der ikke kunne holde et ufarligt indlæg. Den tabte han for fødderne af Lazarevic, som nemt kunne lave et tap-in.

Lukkede og slukkede med overtidsscoring

Mod slutningen af kampen pressede Middelfart på for udligningen, men de største chancer tilfaldt HIK, bl.a. 10 minutter før tid. Her gjorde gæsternes målmand dog en fremragende figur, da han heroisk dykkede ned i støvlerne på Berzan Kucukyildiz, der var alene på vej mod mål efter Aleksandar Lazarevic' fantastiske maskerede aflevering.

Men målet til 2-0 kom, selv om det kort inden HIK's afgørende scoring var tæt på for gæsterne.

Det blev Emil Thomsen, der cementerede sejren med sin scoring til 2-0, da han køligt udplacerede Middelfart-keeperen.

HIK skal møde Aarhus Fremad og derefter Kolding IF - begge på udebane - hvorfor næste kamp på Gentofte Sportspark først bliver fredag den 22. oktober, hvor FA 2000 kommer på besøg.

arrow Fem nye talenter har føjet sig til særligt projekt
22. september 2021 kl. 15:49 Opdateret: kl. 15:31
Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS