
Startfløjtet til en forkortet Futsal-liga med større krav til klubberne har lydt
I den forgangne weekend startede Futsal-ligaen op igen.
Beslutningen er kommet i hus efter drøftelser mellem futsaludvalget, DBU's turneringsudvalg og landets 15 bedste klubber.
Det er glædeligt nyt for såvel futsalspillere som tilhængere af sporten, der støt og roligt vinder frem herhjemme. Ikke mindst takket være Futsal Gentoftes mangedobbelte mestre.
For netop Futsal Gentofte bliver der dog ikke tale om så lang en turnering, da turneringen bliver afviklet i en forkortet udgave, nemlig med stor fokus på en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling.
Det betyder større krav til klubbernes corona-håndtering med blandt andet hyppigere test, og at alle klubberne nu skal have en sundhedsansvarlig, der står for at indsamle helbredsundersøgelser og testsvar.
Før sæsonen blev sat på pause i januar, var det med Futsal Gentofte som førerhold i Østdanmark, mens Lystrup Futsal toppede i Vestdanmark.
Netop de to hold stod overfor hinanden, da guldet skulle placeres tilbage i august 2020.
Den forkortede 2021-sæson betyder, at holdene ikke møder hinanden mere end én gang, hvilket der har været fuld opbakning til fra de 15 klubber i den bedste række. Oprindeligt var der 16 hold i Futsal-ligaen, men Los Amigos trak sig fra turneringen i januar.
Futsal Gentofte har kun en enkelt kamp tilbage i grundspillet, og det er en kamp mod København Futsal.
Den kamp er programsat til at blive spillet i weekenden 27.-28. april, men Futsal Gentofte ønsker kampen spillet tidligere af hensyn til efterfølgende futsal-landsholdskampe. Efter planen skal sidste finale være spillet søndag den 4. april. ot
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her