13. april 2021
Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, er for tiden optaget af den indflydelse, like-kulturen på de sociale medier har på børn og unge. 

Modelfoto: Adobe Stock
Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, er for tiden optaget af den indflydelse, like-kulturen på de sociale medier har på børn og unge. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: paru - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsker i sociale medier: Der er sket en ekstrem drejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker i sociale medier: Der er sket en ekstrem drejning

Lektor på Aalborg Universitet, Malene Charlotte Larsen, har forsket i børn og unges brug af sociale medier i 15 år. På det seneste har hun set en markant ændring til et mere visuelt udtryk og kommunikation

Villabyerne - 06. marts 2021 kl. 08:59
Af Kathrine Albrechtsen

I en ældre undersøgelse fra VIVE foretaget i 2013, havde 39 procent af de 15-årige i gennemsnit et skærmforbrug på 2-4 timer, mens 42 procent af de 7-årige brugte 1-2 timer. Og det forbrug er højst sandsynligt ikke blevet mindre her i 2021.

Malene Charlotte Larsen er lektor på Aalborg Universitet, hvor hun de seneste 15 år har forsket i børn og unges brug af sociale medier. For tiden er hun optaget af, hvordan blandt andet like-kulturen på de sociale medier har indflydelse på børn og unges sociale relationer og trivsel.

"Under mine interview med primært teenagere fandt jeg ud af, hvordan deres brug af sociale medier handlede om at vedligeholde venskaber. For eksempel blev en pige ked af det, fordi hendes veninde ikke havde liket hendes profilbillede. Det er en usagt regel, at man liker hinandens billeder. Det handler om at føle sig forbundet med sine venner og mærke, at nogle godt kan lide en. I en af mine undersøgelser havde en pige modtaget et billede af sin venindes næsebor, og hendes reaktion var, at det var hyggeligt og gav hende følelsen af, at de havde en nær, tryg og intim relation. De samme kvaliteter, vi kender fra et klassisk venskab. Og ligesom børn gerne vil være med i legen i skolegården, øver de sig også på den samme dans på TikTok. Det relationelle opstår, når man spejler sig i hinanden på de sociale medier. Samtidig er der utrolig meget leg med identitet derinde. Hvordan virker jeg på andre, når jeg danser eller tager en selfie," forklarer Malene Charlotte Larsen.

Ekstrem visuel drejning

Hvad der holder børn og unge fast på de sociale medier, er folkene bag platformene yderst bevidste om og tilføjer hele tiden ekstra greb for at øge interaktionen, forklarer Malene Charlotte Larsen.

Som eksempel giver Snapchat point ud fra, hvor aktiv man er derinde - ligesom funktionen med 'Streaks', hvor man skal sende snaps til hinanden hver dag for ikke at bryde den 'streak', man har kørende, får børn og unge til at bruge platformen mere.

Interaktionen på de sociale medier er hele tiden under udvikling, fortæller lektoren.

"Der er især sket en ekstrem visuel drejning på tværs af alle platforme, hvor man er gået fra det teksttunge til et mere visuelt udtryk. Før investerede man i venskaber ved at skrive lange beskeder, men nu er interaktionen lidt mere doven, fordi man nemt kan interagere via likes og billeder," siger hun.

Det er ikke den eneste ændring, Malene Charlotte Larsen har set igennem sin forskning.

"For otte år siden var en af mine pointer, at identitetsdannelsen på de sociale medier var et fællesprojekt blandt venner, men det har taget en drejning, I dag er det blevet et mere individualiseret projekt til at fremstille sig selv online. Den fælles fortælling om hinanden er ikke så tydelig mere, hvilket skyldes mediernes udvikling og rammesætning," siger hun.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

KONTAKT OS