7. maj 2021
Filmen ?Betty Blue - 37,2 grader om morgenen? kan se på Filmstriben. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Filmen ?Betty Blue - 37,2 grader om morgenen? kan se på Filmstriben. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmstriben anbefaler: Denne klassiker skal du se i aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmstriben anbefaler: Denne klassiker skal du se i aften
Villabyerne - 10. april 2021 kl. 09:55
Af Lisa Stahlhut, bibliotekar, Gentofte Hovedbibliotek

Ugens anbefaling fra Filmstriben er 'Betty Blue - 37,2 grader om morgenen'.

arrow Læs også: Filmstriben anbefaler: Agent vil afsløre vanrøgt

Den franske film er en klassiker fra 1986, som er instrueret af Jean-Jacques Beineix.

Den er baseret på romanen af samme navn fra 1985 af forfatteren Philippe Djian. Et erotisk drama om lidenskab, galskab og kærlighed mellem de to unge mennesker Zorg og Betty, der her i hovedrollerne spilles af Jean-Hugues Anglade og Béatrice Dalle.

Vi kommer ind i historien, hvor Betty og Zorg lige er blevet kærester og er meget forelskede.

Zorg, der er i starten af trediverne, har en drøm om at blive forfatter, men han bor og arbejder som vicevært i et område med nogle noget ramponerede træhuse på en strand i Sydfrankrig.

Der går ikke lang tid før den unge 19-årige temperamentsfulde og intense Betty står med sine kufferter og er klar til at flytte ind hos Zorg. Han er vild med hende og prøver at følge med i hendes skiftende humør og tempo.

Da Betty finder et af Zorgs manuskripter, bliver hun besat af, at han er havnet på en helt forkert hylde som handyman, hvilket hun vil lave om på.

Hun begynder da også hurtigt at kede sig, og efter en voldsom konflikt med Zorgs chef går den kompromisløse Betty amok og brænder deres hus ned.

De må flygte og tager til udkanten af Paris for at besøge Bettys veninde Lisa (Consuelo de Hayiland), der har et lille hotel, hvor de får lov at bo.

Betty sender Zorgs manuskript ud til forlagene, men hun får kun afslag tilbage, hvilket slår hende helt ud. Man fornemmer hele tiden, at hun er i oprør og konflikt med sig selv, hvilket gør hende utrolig sårbar og uforudsigelig.

Da Lisas kæreste, den festlige Eddy (Gérard Darmon) arver en klaverbutik i en lille landsby og ikke selv er interesseret i at drive den, overlader han forretningen til Zorg og Betty.

De prøver at få et liv til at hænge sammen der, men da Betty prøver på at blive gravid og det ikke lykkes, bliver hun mere og mere destruktiv og deprimeret. Der lægger sig et mørke over dem, som de ikke rigtig kan komme ud af.

Zorg ser uforstående og hjælpeløst til, mens Betty trækker sig mere og mere ind i sig selv. Da Betty en dag er alene hjemme, gør hun skade på sig selv, og hun bliver indlagt.

Zorgs besøg på hospitalet bliver meget smertefulde og frustrerende for ham, da han ikke kan få kontakt til Betty, og det er uvist, om hun nogensinde kan blive rask. Zorg, der ikke kan se sin elskede Betty på den måde, tager en afgørende og svær beslutning.

En barsk historie, men også en utrolig smuk film både i billeder og musik, og så emmer den af sommer. Jean-Hugues Anglade og Béatrice Dalle spiller simpelt hen uovertruffent. Filmen kan ses på Filmstriben.

'Betty Blue - 37,2 grader om morgenen'

Årstal: 1986
Instruktør : Jean-Jacques Beineix

arrow Filmstriben anbefaler: Sjov og spas i landsbyen
17. april 2021 kl. 15:08 Opdateret: kl. 11:25
arrow Filmstriben anbefaler: Kom med til historisk debatmøde
03. april 2021 kl. 11:29 Opdateret: kl. 18:02
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

KONTAKT OS