30. marts 2020
Der er godt nyt til allergikere, der drømmer om at få en hund. Foto: Adobe Photo Stock
gallery icon

Se billedserie

Der er godt nyt til allergikere, der drømmer om at få en hund. Foto: Adobe Photo Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gode liv: Måske kan du alligevel tåle hund?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gode liv: Måske kan du alligevel tåle hund?
Villabyerne - 21. marts 2020 kl. 10:52
Af læge og allergiforsker Ann-Marie Schoos, Herlev og Gentofte Hospital
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som lægmand forstår man ikke altid betydningen af forskningsresultater, som kan være små, bitte steps i en retning. Her på hospitalet har vi imidlertid i januar offentliggjort et resultat, som alle kan forstå, nemlig: Måske er du slet ikke allergisk over for hunde - kun hanhunde.

'Skal vi ikke have hund? Hvorfor må vi ikke få hund? Jeg vil have en hund'!

Sådan lyder det i mange familier, hvor far og mor kæmper med at forklare, hvorfor det ikke er en god idé at anskaffe hund. Dét kan der være mange gode grunde til ikke at gøre, men hvis en af grundene er astma og allergi, der som regel ikke går godt sammen med hund, så falder argumentet nok delvist til jorden nu.

Et forskningsresultat fra Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital viser nemlig, at allergikere i nogle tilfælde alligevel vil kunne have en hund uden at blive syge af de allergifremkaldende stoffer - allergener - som dyret udskiller. Men det kræver, at man vælger en hunhund.

Testede på unge

I forskningsprojektet, som var støttet af Lundbeckfonden, så vi nærmere på hundeallergener ved at teste dem på et hold hunde-allergiske forsøgspersoner i alderen 15-18 år. Et forsøg, der blandt andet svarede til at udsætte disse allergikere for nærkontakt med hunde.

Her kunne vi se, at en række af forsøgspersonerne udelukkende reagerede på ét stof i den 'cocktail' af hundeallergener, de blev udsat for.

Allergenet, som giver hundeballade, hedder Can f 5, og det anslås, at 30-60 procent af alle hundeallergikere udelukkende reagerer på Can f 5-allergenet, som dannes i prostata.

Dermed er det også kun hanhundene, der danner det, og hvis Can f 5 er det eneste hundeallergen, et menneske reagerer på, så bør vedkommende faktisk kunne holde hund - hvis der altså er tale om en hunhund. Den sammenhæng har aldrig tidligere været påvist videnskabeligt.

Det er jo god og nyttig viden, hvis man ønsker sig en hund i en familie med allergikere. Eneste praktiske problem lige nu er, at man ikke har en priktest for han- og hunhund separat, så det er lidt mere kompliceret at gå til lægen og få lavet en test for at se, om man kun har allergi overfor hanhundene. I forskningsprojektet fik vi ekstraordinært fremstillet ekstrakter fra hanhunde og hunhunde til tests.

I dag er det muligt at bestille en blodprøve for at se, om det i virkeligheden kun er hanhunde, patienterne har problemer med. Tolkningen af prøven er dog lidt mere kompliceret, og den bliver endnu ikke brugt af læger rundt omkring i landet.

Vi håber selvfølgelig, at vi snart får udviklet han- og hunhunde-ekstrakter, så man i fremtiden vil kunne gå til lægen og få foretaget en priktest og få konstateret, om det kun er hanhunde, man er allergisk overfor.

Fakta om det nye studie

Studiet var et lodtrækningsforsøg med 22 unge mennesker, der alle er testet allergiske over for hund.

Studiet viste, af 7 af de 22 kun var allergiske overfor hanhunde-allergenet.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'The Journal of Allergy and Clinical Immunology: In practice'

Blandt voksne har 14 procent allergiantistof rettet mod dyr. Disse personer har dog ikke le symptomer på allergi, men kan få det.


KONTAKT OS