20. september 2021
Hvis man har en uregelmæssig puls, vil lægen typisk tage et elektrokardiogram (EKG), som måler/viser hjertets elektriske impulser. Modelfoto: Adobe Stock
gallery icon

Se billedserie

Hvis man har en uregelmæssig puls, vil lægen typisk tage et elektrokardiogram (EKG), som måler/viser hjertets elektriske impulser. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Horacio Selva @/Horacio Selva - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gode liv: Atrieflimren - når hjertet slår kolbøtter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gode liv: Atrieflimren - når hjertet slår kolbøtter

Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytme-forstyrrelse. Omkring 138.000 personer i Danmark har atrieflimren, og sygdommen, som flere og flere lider af, rammer oftest personer over 50 år. Men hvad betyder det egentlig, når du bliver diagnosticeret med ”elektrisk kaos” i hjertet, hvor farligt er det, og kan man leve et godt liv med atrieflimren? Det, og meget mere, kan du få svar på her

Villabyerne - 13. september 2021 kl. 18:26
Af René H. Worck, overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital

Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system og er en af de mest almindelige hjertesygdomme. Atrieflimren er i vækst - og det er især ældre mennesker, der udvikler sygdommen.

arrow Læs også: Det Gode Liv: Mental sundhed øger din trivsel

Derudover stiger risikoen for at udvikle atrieflimren, hvis du har f.eks. forhøjet blodtryk, er overvægtig, lider af diabetes eller hvis du allerede har en hjertesygdom.

Når du har atrieflimren, fungerer sinusknuden - der normalt styrer hjerterytmen - ofte ikke optimalt. I stedet opstår andre impulser, der fører til uregelmæssige sammentrækninger i forkamrene.

Symptomer - hvorfor og hvordan mærker du din atrie­flimren?

Atrieflimren kan opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle har kun ganske få eller slet ingen symptomer, mens andre oplever meget svære symptomer, som begrænser deres hverdag, f.eks. hjertebanken - hjertet "slår kolbøtter", åndenød, smerter i brystet, svimmelhed og besvimelser.

Hvordan bliver diagnosen stillet?

Det er ofte den uregelmæssige puls, som får lægen til at tage et elektrokardiogram (EKG), som måler/viser hjertets elektriske impulser. EKG'et optages, mens du ligger på ryggen med elektroder på bryst, arme og ben. Af EKG'et kan lægen se, om du lider af atrieflimren.

Hvad kan man selv gøre ved det?

Det er vigtigt at understrege, at det er muligt at leve et godt liv med atrieflimren, og du kan heldigvis selv gøre meget, hvis du får konstateret atrieflimren.

En sund livsstil er det vigtigste råd, du bør tage til dig. Sørg for at spise sundt, dyrke motion og undgå overvægt. Din atrieflimren skal selvfølgelig være velbehandlet, inden du begynder at motionere.

Hos enkelte udløses atrieflimren af selv et lille og helt normalt alkoholforbrug, hvor ophør fjerner anfaldene, og generelt ser det ud til, at mindre alkohol nedsætter risikoen for atrieflimren for de fleste.

Langt de fleste, der har atrieflimren, har et helt normalt arbejdsliv. Oplever du dog at være arbejdsmæssigt belastet eller føler du dig stresset, så bør du søge hjælp, da det kan øge de symptomer, du føler fra atrieflimren. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du tager den medicin, som du har fået ordineret af din læge.

Udvikler sygdommen sig og er den farlig?

Hos de fleste vil atrieflimren udvikle sig over tid og til sidst ende med at blive permanent. Atrieflimren er ikke i sig selv farlig, men hvis du i forvejen er disponeret, så har du en øget risiko for hjertesvigt samt for blodpropper i hjernen. Af samme grund får en stor del af de personer, der lider af atrieflimren, blodfortyndende medicin.

Er der en behandling - og kan man blive helbredt?

Der findes flere behandlinger af atrieflimren, og det står fast, at alle - på den ene eller den anden måde - kan blive helbredt eller i hvert fald opnå betydeligt færre symptomer og samtidig få reduceret risikoen for komplikationer meget markant.

Hvilken type behandling, du skal have, afhænger af, hvor mange symptomer du har, og om atrieflimren kommer i anfald eller er kronisk. Man vil enten med medicin eller ablation (se faktaboks forsøge at fastholde din normale hjerterytme, alternativt forsøge at opretholde en normal puls­hastighed, selvom der er atrie­flimren.

Symptomer på atrieflimren kan være

  • Hjertebanken - uro i brystet
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Besvimelse
  • Brystsmerter
  • Tissetrang ved anfald
  • Benene "syrer til", når du går på trapper

Tilstande, der kan udløse atrieflimren

  • Feber
  • Stress
  • Alkohol

Hvad er atrieflimren?

  • Atrieflimren er en hyppig rytmeforstyrrelse i hjertet.
  • Nogle oplever symptomer, andre mærker ikke noget.
  • De mest almindelige symptomer er uro i brystet, hjertebanken og åndenød.
  • Behandlingen består af medicin eller operation.
  • Sørg for at kende din behandlingsplan godt og at du ved, hvad du skal gøre, hvis du får et anfald.

Behandling med ablation

  • Ved ablation for atrie­flimren foretager lægen en behandling i hjertet via et blodkar i lysken. Formålet er at lave arvæv i specifikke områder i forkamrene, så atrieflimren ikke kan starte eller fortsætte.
  • I dag laver man ablation med enten varmeenergi (RFA), frysning (CRYO) eller elektriske energifelter (PFA).

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

KONTAKT OS