20. oktober 2021
Her er holdet, der 12. december skal ro tværs over Atlanterhavet. Bagerst er det Alfred Lyng, til højre for ham sidder Anders Nørregaard, i midten sidder Linnea Moos og i forgrunden er det Michael Lyng. Foto: Jesper Bjørn Larsen
gallery icon

Se billedserie

Her er holdet, der 12. december skal ro tværs over Atlanterhavet. Bagerst er det Alfred Lyng, til højre for ham sidder Anders Nørregaard, i midten sidder Linnea Moos og i forgrunden er det Michael Lyng. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er det hårdeste, de nogensinde har prøvet - nu gør de det igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er det hårdeste, de nogensinde har prøvet - nu gør de det igen

Anders, Michael, Alfred og Linnea vil krydse Atlanterhavet i en robåd.

Villabyerne - 18. september 2021 kl. 06:43
Af Jesper Bjørn Larsen

Fire mennesker sætter sig i slutningen af november ind i en flyver til den canariske ø La Gomera. De begiver sig ud på en rejse, de aldrig vil glemme. Knap to uger efter - den 12. december - lægger de nemlig fra havnen i La Gomera i en robåd, hvorefter turen går til den caribiske ø Antigua.

En tur på 5.000 km, som skal forceres så hurtigt som muligt som en del af racet Talisker Whisky Atlantic Challenge.

Inden afrejsen har de fire travlt med træning og med at forberede alle detaljer til den strabadserende tur. Kroppen og sindet skal forberedes, der skal bl.a. trænes i at ro om natten, og alt udstyret bliver planlagt ned til mindste detalje.

Vigtigst af alt tørfoderet, der skal levere måltider tre gange i døgnet i helt op til 55 dage. Menuen står bl.a. på spaghetti bolognese og laks i flødesauce. De har et apparat med, der kan omdanne saltvand til ferskvand, og vandet koges med en gasbrænder.

De er selvforsynende med alt - det er en del af racet - og de tager selvfølgelig al plasticemballagen med tilbage.

"Vi skal have cirka 1,5 millioner kalorier med, for vi kommer til at forbrænde ca. 12.000 kalorier om dagen," forklarer 47-årige Anders Nørregaard, som vi møder på en steghed augustdag sammen med de tre øvrige deltagere. Blandt andre hans ven, 51-årige Michael Lyng, som han tog turen sammen med for to år siden. I selskab med Lasse og Mikkel, to soldaterveteraner.

"Sidst gik jeg fra 100 til 82 kg... hvor meget tabte du dig, Michael?," smiler Anders Nørregaard, der til daglig er administrerende direktør i et cybersikkerhedsfirma.

"Jeg gik fra 104 til 82," griner Michael, der efter en lang erhvervskarriere nu mest bestrider bestyrelsesposter.

Da turen var færdig en februardag i 2020, kort inden corona ramte verden, var de to mænd rimelig sikre på, at det var det. Aldrig mere noget så sindssygt hårdt. Men så fik eventyrtrangen alligevel tag i dem igen.

Og nu sidder de her på en bænk i Skovshoved Havn og glæder sig som små børn til juleaften. Sammen med Alfred Lyng, Michaels 20-årige søn, og 27-årige Linnea Moos, som de kender fra The Wolf Pack Gym, deres fitnesscenter på Østerbro.

Vi spørger, hvordan kroppen egentlig havde det efter 2019-udgaven, der endte med en 37 dage lang rotur. Hvor de konstant roede to personer ad gangen, mens de to andre hvilede sig. To timer ved årerne, to timer på den smalle briks. To timer ved årerne, to timer på den smalle briks. Vel at mærke i en kabine, som tit var over 45 grader varm.

"Ens krop er gennembanket. Det er ikke sådan, at du sejler rundt bagefter. Jeg var fuldt frisk i hovedet, men jeg var øm," svarer Michael.

Deres mål er at slå verdensrekorden for mixed teams, som lyder på 42 dage. Hvis de oven i købet kan gøre det endnu hurtigere end sidst - og dermed sætte ny dansk rekord - vil det være alle tiders.

"Vejr og vind er underfundige størrelser, så det kommer ikke kun an på vores performance. Det bedste er, når vinden går fra øst til vest," forklarer Michael.

25 meter høje bølger

Passatvinden blæser stabilt fra december, men det øger også risikoen for storme, og på seneste tur oplevede de et par storme, der førte 25 meter høje bølger med sig. Den første ramte dem allerede på andendagen, og båden var adskillige gange tæt på at kæntre. Men de var ikke bange. For de havde forberedt sig på den situation.

"Du har ikke tid og plads til at være bange," siger Anders, der forsikrer, at der ikke findes noget smukkere syn end stjernenætter over Atlanterhavet. Når båden glider stille gennem vandet - kun afbrudt af de Frank Sinatra- eller Julio Iglesias-sange, han skråler ud i mørket.

"Du ser gasskyerne i Mælkevejen, nogle gange ser du 10 stjerneskud i timen. Når der er fuldmåne derude, er det som om, at solen skinner. Der var en morgen, hvor tre pukkelhvaler svømmede fem meter fra båden. Det var vist en mor og hendes to unger. Der følte jeg en kæmpe taknemmelighed. Så smager kaffen lige pludselig meget bedre."

Michael supplerer:
"Jeg kan ikke forestille mig, at der er noget sted i hele universet, hvor der er så stille som ude midt på Atlanterhavet. Du hører intet."

Tænk dig nu om

Linnea Moos tænkte, 'jamen, hvorfor ikke', da hun ved nytårstid blev spurgt, om hun ville med på en rotur tværs over Atlanterhavet. Men hun ville da gerne lige have uddybet konceptet, da de mødtes dagen efter i "klubhuset" - Michaels vinkælder.

De andre måtte nærmest tvinge Linnea til at tænke det ordentligt igennem. Også fordi, man faktisk forpligter sig til et helt års forberedelser. Men hun var på. Det samme var Alfred, der allerede blev spurgt i november.

"Det var megafedt at være med på sidelinjen, da min far var med sidste gang. Jeg har lige afsluttet gymnasiet, og jeg ser det som en fed mulighed for at prøve mig selv af, både fysisk og mentalt. Og jeg glæder mig til at få sådan en oplevelse sammen med min far," siger Alfred.

Hans far lægger ikke skjul på, at man kommer hele følelsesregistret igennem på turen.

"Jeg fejrede både jul, nytår og fødselsdag i båden. Man sidder og tuder og har ondt af sig selv. Især omkring jul, det er en følsom tid. Jeg tænkte meget på familien. Nå, nu er de gået til bords, nu danser de om juletræet, osv. Det var en svær tid, og jeg fik en snert af dårlig samvittighed. Det er jo et meget egoistisk projekt."

Anders nikker.
"Juleaften var en stille dag, der snakkede vi ikke meget. Det var megahårdt, selv om vandet var helt blankt. Men savnet af dine kære giver dig også motivation til at ro. Jeg får sikkert rigtig dårlig samvittighed den her gang," forventer manden, der har en datter på 15 år og som for fire måneder siden fik en søn.

Ikke uden risiko

Der er to supportyachts til at dække de 40 både, der deltager i racet, men de er spredt over 3.000 km. Deltagerne har satellittelefoner med i robåden, så hvis uheldet er ude, er der hjælp at få.

Men man kan ikke lige få fjernet en blindtarm eller få hjælp til et hjertestop. Så hvis noget skulle gå grueligt galt, er turen ikke uden risiko. Men det tænker de ikke så meget på.

"Det nytter ikke noget at male Fanden på væggen. Så er der godt nok mange skræk­scenarier, du kan tegne op," siger Linnea.

"Det sværeste var at ligge i kabinen alene og læse breve for Gud-ved-hvilken-gang og stadig tude. Det var savn i en grad, jeg aldrig har oplevet før," husker Anders.

Bliver man et bedre menneske af at komme helt derud?

"Ja, det tror jeg. Jeg lærte mig selv bedre at kende. Jeg blev en bedre far og en langt bedre kæreste. Mere nærværende, mere bevidst om mine prioriteringer. Og mit ansvar," siger Anders.

Efter en tænkepause siger han:
"I alle livets situationer er der en exit-mulighed. Men det er der ikke her. Du kan ikke sige nej eller komme væk, når du først sidder i den båd. Det er ret sjældent i livet."

Alfred og Linnea kan af gode grunde ikke vide, hvordan de vil reagere, hvis kroppen nægter og savnet af familie og venner - eller bare fast grund - pludselig fylder alt. Men de prøver at forberede sig så godt som muligt.

"Jeg prøver nogle gange at træne, når jeg er allermest træt. For det handler også om at acceptere, at man ikke altid præsterer perfekt," siger Linnea.

Rutiner og ritualer

Michael og Anders blev nære venner på sidste tur og griner til at begynde med, når man spørger, om de ikke også blev pissehamrende trætte af hinanden.

"Vi blev ikke uvenner en eneste gang. Men det er klart, at man kan blive irriteret over den andens rutiner og ritualer. Hvis han hænger sine sokker lige over hovedet på mig, når jeg skal sove, så siger jeg da noget," smiler Michael.

"Jeg blev irriteret over bankeriet, når jeg skulle op, så jeg stillede selv uret. Man bliver en lille smule nazistisk med tiden, når man har roet i to timer," griner Anders.

Michael og Anders har forsøgt at være så transparente som muligt omkring, hvad Linnea og Alfred kan forvente. Men i virkeligheden forventer de to midaldrende mænd en helt anderledes tur den her gang.

"At gennemføre det her løb og komme i mål i English Harbour på Antigua. Det står for mig som en af de største oplevelser i mit liv. På linje med at blive gift og få børn. Og nu glæder jeg mig bare til at få den oplevelse sammen med jer," siger Michael og vender sig mod de unge.

"Jeg kender alle historierne. Nu glæder jeg mig til at få mine egne oplevelser," siger Alfred.

"Hvornår får man mulighed for at være så tæt på andre mennesker. Helt skrællet. Alle de minder, man får sammen," siger Linnea. Og hun tilføjer:

"Man skal give sig selv lov til at drømme. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at sidde fast i hamsterhjulet. Jeg tror på, at man godt kan de ting, man ikke tror, man kan."

Søndag den 26. september kl. 15-17 er der reception for båden, hvor man kan møde de fire deltagere, se båden og stille spørgsmål. Det foregår på Øresund Café og Vinbar, Strandvejen 343, og alle er velkomne.

Fakta om roturen

Talisker Whisky Atlantic Challenge er et unsupported løb på 5.000 km over Atlanterhavet.

Man kan deltage med forskellige holdstørrelser, men holdet fra Skovshoved er på fire personer: Michael Lyng (51 år) og Anders Nørregaard (46 år), der begge deltog i løbet i 2019, samt Michaels søn, Alfred Lyng (20 år), og crossfit-instruktøren Linnea Moos (27 år), som begge skal med på turen for første gang.

De fire går efter at slå verdensrekorden for mixed team (42 dage) og forhåbentlig samtidig blive den hurtigste danske robåd, der har krydset Atlanterhavet. Rekorden lyder på 37 dage, 11 timer og 32 minutter (Michael og Anders' rekord, som de satte samme med soldaterveteranerne Lasse Wulff Hansen og Mikkel Fredensborg Schmidt).

Kun omkring 1.000 har gennemført Talisker Whisky Atlantic Challenge. Flere mennesker har besteget Mount Everest. Kun ganske få mennesker har gennemført løbet to gange.

Alfred bliver den yngste dansker, der har gennemført løbet, og Linnea bliver den første danske kvinde, der kan sætte løbet på sit CV.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS