15. april 2021
Der var særdeles omskifteligt vejr i Nymosen, da GVI tabte til Allerød. 

Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Der var særdeles omskifteligt vejr i Nymosen, da GVI tabte til Allerød. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarksserien genstartet i påskesneen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarksserien genstartet i påskesneen

Det blev til sejr ude mod Vordingborg på 2-0, mens de omvendte cifre blev resultatet af mødet med Allerød 2. påskedag

Villabyerne - 06. april 2021 kl. 17:08
Af Ole Tradsborg

Tilløbet til igen at spille fodbold i Danmarksserien har været langt, men endelig skete det den 1. april hvor GVI lagde ud i forårspremieren mod Vordingborg.

Og her fik Vangede-holdet den bedst tænkelige start, da kampen blev vundet 2-0.

Målet til 1-0 til GVI stod anfører Oliver Østgaard for, da han efter 10 minutters spil løb i 'bagrummet' bag en forsvarsspiller og headede føringen ind. Indskiftede Mads Hashiba slog senere sejren fast til 2-0 et kvarter før tid i anden halvleg.

Den omvendte verden blev en realitet 2. påskedag, hvor Allerød, som GVI ellers notorisk har et godt tag på, gæstede Nymosen.

Og her var GVI desværre alt for gæstfri. Målet til 0-1 kan holdet ikke klandres for, da det var resultat af en flot soloaktion. Til gengæld var målet til 0-2 et vaskeægte drop.

GVIs nye keeper William Benzin kørte på al for lav oktan, for han tabte nemlig et svagt sparket frispark mellem benene, og så var det op ad bakke for GVI, der var bagud 0-2 ved pausen.

Holdet kom dog stærkt ud til anden halvleg, godt båret frem af en vanvittig medvind. Men et par lige ved og næsten-chancer var, hvad det blev til, alt imens elementerne rasede mere og mere, og sneen farvede kunstgræsset hvidt.

Efter kampen kunne træner Søren Fjorting gøre kampene op.

"Jeg var rigtigt tilfreds med spillet i den første kamp, mens kampen i dag (mod Allerød, red.) lod meget tilbage at ønske. Vi vidste, det ville blive en krig mod Allerød, og det holdt desværre stik. Jeg synes dog, vi havde fortjent bedre end at tabe den kamp", resumerede cheftræneren.

GVI holder nu en lille spilpause, da de først den 17. april igen skal i ilden. Her venter B1908 i Nymosen, hvor der foreløbig fortsat ikke kan ventes adgang for tilskuere.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

KONTAKT OS