19. oktober 2021
Debat1
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi må vide, om vi gør det godt nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi må vide, om vi gør det godt nok
Villabyerne - 12. oktober 2021 kl. 18:36
Af Helene Brochmann (SF), spidskandidat til KV21, Mosegårdsvej 96, Vangede

58 forældre har oplevet alvorlige svigt i kommunens håndtering af deres handicappede børn og har først nu fået ørenlyd ved at gå sammen og skrive et åbent brev til borgmesteren.

I en omtale af de samme typer problemer i Villabyerne for to år siden turde ingen forældre stå åbent frem af frygt for, at det ville skade deres samarbejde med de sagsbehandlere, som de er så afhængige af.

Det peger på, at vi i Gentofte slet ikke er dygtige nok til at lytte til dem, der har brug for vores sociale ydelser.

Faktisk ved vi heller ikke noget om, hvorvidt beboerne på plejehjemmene eller i vores døgninstitutioner, modtagerne af hjemmehjælp, forældrene til børn i børnehaverne og skolerne eller børnene selv - kort sagt alle, der er "kunder i butikken Gentofte" - oplever, at de ydelser og den behandling, de får, er i orden.

Vi ved heller ikke, om medarbejderne mener, at de kan levere den faglige kvalitet, de er uddannet til. Det er kendetegnende for mennesker, der vælger at arbejde i omsorgs- og uddannelsessektoren, at de er drevet af ønsket om at gøre en forskel for andre, og at det er voldsomt frustrerende for dem, hvis de ikke kan komme til det, for eksempel på grund af dårlig organisering eller for få ressourcer.

Hvis vi vil sikre os, at borgerne får de ydelser, politikerne har vedtaget, at de skal have, og at alle dem, der er afhængige af hjælp, bliver behandlet værdigt, respektfuldt og godt, er vi nødt til løbende at spørge dem.

Jeg vil derfor arbejde for, at der fremover systematisk, for eksempel hvert femte år, gennemføres bruger- og medarbejderundersøgelser på alle vores velfærdsområder.

Vi kan ikke være bekendt, at det kræver et åbent brev til borgmesteren at få opmærksomhed, når tingene ikke fungerer, som de skal.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS