18. juni 2021
Corona Schnelltest mit Testlösung
Foto: Stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Smitten breder sig i Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Smitten breder sig i Gentofte
Villabyerne - 14. maj 2021 kl. 15:18
Af Hanne Bubandt, Ordrup Jagtvej 65, Charlottenlund
arrow Læs også: DEBAT: Grotesk, at ikke alle eleverne må komme tilbage på fuld tid

Smitten breder sig i Gentofte Kommune, og vi har alle sammen fået brev fra borgmesteren med opfordring til at lade os teste hyppigt.

Men det er lettere sagt end gjort. Der er to teststeder i Gentofte, det ene er Ved Stadion, hvor man kan få en hurtigtest uden tidsbestilling. Ved Stadion er nogenlunde midt i kommunen. Sjovt nok er det ikke alle Gentofte-borgere, der har bil. Jeg bor i Ordrup, og det ville tage mig mellem tre kvarter og en time - hver vej - med offentlig transport. Til gengæld er der åbent fra kl. 8 til 20.

Den anden mulighed er testcentret på Hellerupvej, hvor man får en PCR-test. Det er tæt på offentlig transport, men der er kun åbent fra 15.30 til 21.00, og man skal bestille tid. I begyndelsen var det også åbent om formiddagen uden tidsbestilling, men det har man af en eller anden grund droppet.

Da jeg loggede ind for at bestille tid, var første ledige tid fire dage senere, det er længe, hvis man har mistanke om smitte, og da jeg kom til den anviste tid, var der 20-25 mennesker i kø foran mig udendørs i regn og kold blæst.

Vi havde åbenbart alle fået nogenlunde samme tid. Da jeg endelig, lettere forfrossen, nåede indendørs, viste det sig, at der kun var to personer til at pode, og så tager det jo sin tid at komme gennem køen.

Hvis man gerne vil have borgerne til at lade sig teste hyppigt, vil det nok være en god idé at oprette flere teststeder, som er lettere tilgængelige, både med hensyn til offentlig transport og åbningstider.

arrow Se billederne: Corona-generalen indviede ny udstilling
12. maj 2021 kl. 09:13 Opdateret: kl. 16:37
arrow Populær restaurant er åben igen efter stort smitteudbrud
12. maj 2021 kl. 06:09 Opdateret: kl. 16:22
arrow Gæster og ansatte smittet: Populær restaurant lukket af corona
07. maj 2021 kl. 14:13 Opdateret: kl. 16:03
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

KONTAKT OS