12. maj 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Så stop dog de løsgående hunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Så stop dog de løsgående hunde
Villabyerne - 21. marts 2021 kl. 11:23
Af Jan Valeur, Dalstrøget 64, 1.th., Dyssegård
arrow Læs også: Ny trussel mod fuglelivet ved Gentofte Sø

Én dag går det ud over en sagesløs kondiløber, en anden dag over vores sårbare fugleliv. Hunde, og ikke mindst de løsgående af slagsen, får alt for ofte lov at terrorisere området ved Gentofte Sø, som ellers burde være et dejligt, fredeligt sted for både mennesker, fugle og andre dyr.

Konflikten fortsætter, skriver Kathrine Albrechtsen i Villabyerne 10. marts. Og ja, det gør den, fordi det ikke nytter at have nogle fælles spilleregler, når ikke alle vil bidrage til at passe på dette for naturen så vigtige åndehul i vores ellers tæt bebyggede kommune. Og fordi det heller ingen konsekvenser har at blæse på hensynet til naturen og andre mennesker.

Jeg kommer jævnligt ved søen, og selv om der heldigvis også er en del ansvarlige hundeejere, der har deres hunde i snor, kan jeg bekræfte, at løse hunde er et vanligt syn.

Det nytter intet at gøre disse hundes ignorante ejere opmærksom på, at man skal have sin hund i snor. Enten bliver man bare fuldstændig ignoreret, eller også får man et tåbeligt svar.

"Det ved jeg godt," svarede en dame med en løsgående hund rendende mange meter foran, da jeg en dag i efteråret gjorde hende opmærksom på, at hun skulle have hunden i snor.

"Hvorfor har du det så ikke," spurgte jeg så, hvortil damen blot svarede "Det har jeg også om lidt" - og gik videre med sin hund rendende frit rundt foran.

Jeg er fuldstændig enig med den anonyme borger, der opfordrer til at gøre noget for at løse problemet.

Det kan ikke være rigtigt, at man potentielt skal risikere hundebid, hvis man færdes ved søen, og bestemt heller ikke, at fugle gang på gang skal udsættes for grusom lemlæstelse og pinefuld død.

Det er Gentofte Kommune, der ejer søen. Må jeg appellere til, at kommunen også snart aktivt vil påtage sig et ansvar for at passe bedre på den.

arrow DEBAT: Tak for det rædselsfulde billede af den døende gås
17. marts 2021 kl. 15:13 Opdateret: kl. 10:18
arrow Endnu en ihjelbidt gås: Konflikt ved sø fortsætter
11. marts 2021 kl. 06:43 Opdateret: kl. 19:25
arrow Minkene er her stadig: Huserer i sø
03. marts 2021 kl. 09:03 Opdateret: kl. 16:28
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

KONTAKT OS