29. september 2020
Sygeplejerske og indehaver af Trolle Care, Jill Trolle , ønsker desværre ikke længere at skrive klummer for Villabyerne.
Sygeplejerske og indehaver af Trolle Care, Jill Trolle , ønsker desværre ikke længere at skrive klummer for Villabyerne.
Foto: Steen Brogaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Også Gentofte-borgere får mulighed for at gå tidligt på pension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Også Gentofte-borgere får mulighed for at gå tidligt på pension
Villabyerne - 09. september 2020 kl. 06:40
Af Af Jeppe Bruus (MF), Socialdemokratiet

Vi har som parti og regering nu fremlagt vores model for tidlig pension for dem, der har været længst på arbejdsmarkedet og haft de mest slidsomme job.

Vores model for tidlig pension er baseret på objektive kriterier. Det anslås, at 38.000 i 2022 vil få retten til at gå tidligere på pension, hvis vores udspil får flertal. For Gentofte Kommune ligger tallet på 274 personer i 2022, der er ordningens første år, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det er for langt hovedparten borgere, der har knoklet langt over 40 år på arbejdsmarkedet som ufaglærte eller faglærte. Personer, der trådte ind på arbejdsmarkedet, da de var 17 til 19 år.

Konsekvensen af de mange år på arbejdsmarkedet er tydelig: Mange ufaglærte og faglærte går i dag på pension med en krop, der er mærket efter mange års slidsomt arbejde. Og de dør langt tidligere end mennesker, der har taget en lang uddannelse, haft mindre fysisk belastende job og færre år på arbejdsmarkedet inden pensionen.

En undersøgelse viser eksempelvis, at over halvdelen af 3F's medlemmer inden for et år har taget smertestillende medicin eller fået behandlinger på grund af smerter, der er forårsaget af deres job.

I Socialdemokratiet mener vi, at disse mennesker fortjener en håndsrækning efter årtiers loyal service i samfundets tjeneste. De mennesker, vi vil hjælpe, har gået på arbejde, siden de har været teenagere og gjort deres pligt. Slidt. Slæbt. Knoklet. Også selvom kroppen har knirket og smerterne været store.

Der er altså tale om tusindvis af danskere, som har gjort deres pligt. Nu mener vi i Socialdemokratiet, at de også skal kunne kræve deres ret.

Nogle har anklaget os for at ville sende raske mennesker på pension. Men helt ærligt.

For det første vil man med vores ordning modtage omkring 13.500 om måneden før skat, hvis man får ret til den tidligere tilbagetrækning. Hvorfor skulle man som frisk og rørig, der formentligt tjener det dobbelte og mere til, trække sig fra arbejdsmarkedet, hvis man slet ikke fejler noget?

Og for det andet er hele pointen med vores udspil, at man godt kan være nedslidt uden at være syg. Helt grundlæggende mener vi, at man skal have lov til at gå fra arbejdsmarkedet, inden man er nødsaget til at blive kørt derfra i en kørestol.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

KONTAKT OS