22. juni 2021
Ordrups rektor, Søren Helstrup, er frustreret over, at alle hans elever ikke får lov at komme tilbage. Arkivfoto
Ordrups rektor, Søren Helstrup, er frustreret over, at alle hans elever ikke får lov at komme tilbage. Arkivfoto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Grotesk, at ikke alle eleverne må komme tilbage på fuld tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Grotesk, at ikke alle eleverne må komme tilbage på fuld tid
Villabyerne - 12. maj 2021 kl. 16:38
Af Søren Helstrup, rektor på Ordrup Gymnasium

Endelig må 3.g'erne komme i skole på fuld tid. Det har både vi og de ventet meget længe på. Men hvorfor må 1.g'erne og 2.g'erne ikke følge med før 21. maj, hvor der ikke er megen undervisning tilbage?

arrow Læs også: DEBAT: Smitten breder sig i Gentofte

Det virker helt grotesk, at de fortsat kun må komme i skole hver anden uge.

For faktum er, at en elev i 1.g eller 2.g må sidde mandag aften i Parken og se fodbold, tage til træning i volleyballklubben tirsdag, spise på en god restaurant med familien onsdag aften, tage i biografen torsdag med gamle venner fra folkeskolen og så fredag tage på café med klassekammeraterne i den samme uge, som de ikke må komme på gymnasiet.

I weekenden kan de privat feste hele natten uden restriktioner.

Det er særligt grotesk al den stund, at gymnasierne tester eleverne to gange om ugen i kontrollerede og systematiske rammer.

Hvis en elev får en positiv lyntest, kan vi med det samme sende vedkommende videre i systemet og på den måde hurtigt få afklaret, om resten af klassen skal i karantæne.

På den måde har vi på Ordrup Gymnasium allerede fanget to tilfælde af smitte, der kunne have spredt sig.

Eleverne bliver naturligvis kede af at blive sendt hjem i den situation, men det slår særligt hårdt på dem, når det så rammer den periode, hvor de lige måtte være på skolen.

Er det ikke dumt at lukke flere elever ind på gymnasierne, nu hvor smitten stiger i Gentofte?

Nej, tværtimod - vi kan ved at teste så massivt, som vi gør, medvirke til at bremse smittekæder. Og det er faktisk ikke på ungdomsuddannelserne, at smitten sker.

På Ordrup Gymnasium har vi siden genåbningen haft syv smittede elever. Ingen af dem er smittede i skoletiden, hvor der ud over et velfungerende testcenter er krav om mundbind på gangene, masser af håndsprit, adskillelse mellem klasserne og gentagne formaninger om at huske at passe på hinanden og vise hensyn.

Og så vil jeg minde om, at eleverne faktisk er i gang med en vigtig uddannelse og har eksamener ventende forude.

Det er dejligt, at 3.g'erne nu omsider får mulighed for at komme i skole, så de kan få en fornuftig afslutning på deres gymnasieuddannelse, men giv nu alle unge en mulighed for at færdiggøre skoleåret på en ordentlig vis. Vi er klar!

arrow Se billederne: Corona-generalen indviede ny udstilling
12. maj 2021 kl. 09:13 Opdateret: kl. 16:37
arrow Populær restaurant er åben igen efter stort smitteudbrud
12. maj 2021 kl. 06:09 Opdateret: kl. 16:22
arrow Gæster og ansatte smittet: Populær restaurant lukket af corona
07. maj 2021 kl. 14:13 Opdateret: kl. 16:03
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

KONTAKT OS