1. oktober 2020
En læser er træt af biltrafikken på Høeghsmindevej og Smakkegårdsvej, som han kalder Jyllandsringen.
En læser er træt af biltrafikken på Høeghsmindevej og Smakkegårdsvej, som han kalder Jyllandsringen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En lykønskning til det lokale bystyre med Jyllandsringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En lykønskning til det lokale bystyre med Jyllandsringen
Villabyerne - 06. august 2020 kl. 15:00
Af Holger Scheibel, Høeghsmindevej 75, Gentofte

Tillad et enormt tillykke til borgmester og kommunalbestyrelse.

For hvad? For, at det er lykkedes at få oprettet en filial af Jyllandsringen her i vores lokalområde.

Jyllandsringen? Ja, den forløber ganske vist under navnene Høeghsmindevej og Smakkegårdsvej. Og man kan desværre ikke køre rundt på den, men må nøjes med at drøne frem og tilbage under motor- og navnlig dækstøj.

Men det går rigtig udmærket med det - og helst uden overhovedet at tage hensyn til gældende grænser for hastighed og slige bagateller.

Hvis en politiker eller to allerede har fattet den fint antydede ironi i ovenstående linjer, kan det kun begejstre os, der er kommet til at bo på de nævnte veje, for nu er tiden kommet til at foretage beslutninger og dét meget snart.

Der tænkes bl.a. på følgende initiativer:

- Nedsættelse af højeste hastighed til 40 km/t, der sikres ved flg. foranstaltninger:

- Etablering af afbrudte midterheller af en meters bredde og med gennemkørsler til alle grunde; beplantning med holdbare og smukke græssorter og med blomster og træer.

- Belægning med den nyudviklede asfalt, der dæmper dækstøjen rigtig meget; det vil derfor også ganske pludselig forbedre kommunens gennem mange år udviklede re­nommé for nogle af de dårligst vedligeholdte veje i hovedstadsområdet.

- Opstilling af hastighedsmålere, der kan notere nummerpladerne på dem, der alligevel ikke evner at beherske speederfoden i det nødvendige omfang.

Er det virkelig umuligt at få det sammenflettede flertal på rådhuset ud af den blinde rutine?

Allerunderfundigst og med håbefulde hilsner.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

KONTAKT OS