24. oktober 2021
Kirsten Elvstrøm har personligt kastet sig ud i at skabe større biodiversitet. Privatfoto
Kirsten Elvstrøm har personligt kastet sig ud i at skabe større biodiversitet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Den grønne omstilling - kan den enkelte selv gøre noget?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Den grønne omstilling - kan den enkelte selv gøre noget?
Villabyerne - 26. september 2021 kl. 13:02
Af Kirsten Elvstrøm, kandidat til kommunalvalget for Venstre, Ellebækvej 47, st. th., Gentofte

I dagligdagen ser vi billeder fra oversvømmelser og tørke, og vi får også at vide, at det er vores egen skyld, da vores rovdrift på Jordens ressourcer er medvirkende til disse klimaændringer.

Da kommende generationer også skal kunne have et liv her på Jorden, presser spørgsmålet sig på: Hvad kan vi selv gøre, og hvad skal de valgte politikere gøre for os?

Globalt kan vi medvirke til kun at købe bæredygtige varer, hvor der er taget hensyn til miljøet ved fremstillingen, men hvad kan vi gøre lokalt?

Vi bruger allerede LED- sparepærer og kommer madaffald i de udleverede grønne poser. Den nye trend med 'vild med vilje haver/bede' er imidlertid et godt sted at fortsætte.

Vi må prøve at åbne os og tænke anderledes - "plejer" er død - vi må tænke nyt: Glæden og spændingen ved at se nye vilde blomster vokse op forår, sommer og efterår er ubeskrivelig. Et helt nyt skønhedsideal, og en hel ny opfattelse af, hvad der er pænt. En have fuld af liv bliver aldrig kedelig, at se sommerfugle og bier flyve rundt forår, sommer og efterår er både oplivende og livsbekræftende og en kilde til stor livsglæde.

Hvad koster så dette paradis på jord? Det koster kun nogle frø - 'frø til blomstereng' - og alt det vilde skal selvfølgelig klippes ned, når det er nødvendigt.

I Hjørring Kommune var den største udfordring tilsyneladende, at kommunens personale ikke kunne forstå, hvorfor de pludselig skulle gøre deres arbejde anderledes. Men hvis du vil og du begynder, så kan du være sikker på, at de andre nok skal følge med. Gentofte Kommune må vise vejen - det er et spørgsmål om vilje, ikke om penge. Jeg vil - vil du også?

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS