19. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bedre toiletforhold ved Hellerup Strandpark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bedre toiletforhold ved Hellerup Strandpark
Villabyerne - 21. september 2021 kl. 07:36
Af Jesper Kamp Nielsen (K), medlem af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet

Gentofte er en skøn grøn/blå kommune, og et af de fineste steder til at opleve dette, er ved Hellerup Strandpark, hvor Staudehaven, Rosenhaven og Hellerup Strand ligger i smuk harmoni med Hellerup Havn.

Parkeringsforholdene for biler er ikke for gode, men heldigvis er det i gåafstand fra Strandvejen (og endda for de mere ihærdige Hellerup Station), og så kan man jo også cykle (evt. som jeg tage el-cyklen) for der er rimeligt med cykelparkering.

Der er dog en ting, der længe har skæmmet - pt. er eneste offentlige toilet nemlig beliggende i den gamle granitstensbygning, og der er ingen handicaptoiletter. Men der er nu håb om en ændring af dette.

I Handicaprådet har vi taget handling og bevilget penge fra tilgængelighedspuljen, og med et bidrag fra havnebestyrelsen er et projekt til afhjælpning af denne mangel ved at tage form.

Planen er en helt ny toiletbygning på det lille græsareal nord for Hellerup Kajakklub over for Onsgårdsvej 31, som kan indeholde et moderne handicaptoilet og to almindelige toiletter.

Det vil være til glæde for både strandgæster, sportsudøvere og øvrige besøgende til området og vil, om alt går vel, være klar til sommeren 2022.

Rejser du til udlandet i år?
 

KONTAKT OS