22. oktober 2021
Gitte Haslebo mener ikke, hun fik svar på sit spørgsmål fra den socialdemokratiske viceborgmester i sidste uge. Det er hun ikke den eneste, der mener.
Gitte Haslebo mener ikke, hun fik svar på sit spørgsmål fra den socialdemokratiske viceborgmester i sidste uge. Det er hun ikke den eneste, der mener.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Åbent svar til Søren Heisel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Åbent svar til Søren Heisel
Opdateret 02. juni 2021 kl. 12:37
Villabyerne - 29. maj 2021 kl. 15:25
Af Gitte Haslebo, Begoniavej 11, Gentofte

Tak for dit svar på mit åbne brev - i Villabyerne 19. maj.

arrow Læs også: Socialdemokratiet har sat deres hold: Stemmer på tværs af bydelene

Jeg er glad for, at du fortsat vil være med til at forbedre flygtninges vilkår og muligheder for at integrere sig i Gentofte Kommune. Disse muligheder bliver stærkt forringet af regeringens bestræbelser på at udvise syriske flygtninge til Damaskus-området.

Du, som kender flygtninge personligt, vil sikkert kunne indleve dig i, hvordan det er at leve i konstant alarmberedskab, angst og bekymringer for, hvad der kan ske for ens nærmeste. Denne angst kan reaktivere gamle traumer og går stærkt ud over ens indlæringsevne og dermed integrationsmuligheder.

Du skriver, at det ikke "tilkommer mig som kommunalpolitiker at give karakterer" til den politik, et flertal i Folketinget har besluttet.

Jo, det tilkommer netop dig som socialdemokratisk viceborgmester at tage stilling til og medansvar for den politik, som den socialdemokratiske regering fører.

At tie er at samtykke. Det er der så mange socialdemokratiske byrådsmedlemmer i andre kommuner, der ikke vil. De står åbent frem og protesterer både mod hjemsendelsesbestræbelserne og det glade vanvid, det er at ville sende syriske flygtninge i fængselslignende udrejsecentre uden at måtte arbejde eller fortsætte studier.

Danmark kan ikke tvangsudvise til et diktatur. Nogle af de socialdemokratiske byrådsmedlemmer melder ud, at de slår ring om deres kommunes syriske flygtninge.

De ideer og (tynde) argumenter, som den socialdemokratiske regering bruger, bliver selvfølgelig også påvirket af det socialdemokratiske bagland.

Derfor spørger jeg igen: Støtter du op om regeringens hjemsendelsesplaner af syriske flygtninge og opbevaring på udrejsecentre på ubestemt tid?

Hvis du gør, så stå frem og sig det. At tie er at fralægge sig ansvar.

Hvis du som indflydelsesrig socialdemokratisk kommunalpolitiker ikke støtter op, så stå frem og sig det, så borgerne kender Socialdemokratiets position i Gentofte.

Villabyerne har givet Søren Heisel chancen for at give en modreplik til ovenstående. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Redaktionen

arrow Gentofte får sit eget folkemøde i Byens Hus
04. september 2021 kl. 11:40 Opdateret: kl. 14:46
arrow Mange veje fører til rådhuset, men ikke borgerforslag
03. september 2021 kl. 09:32 Opdateret: kl. 14:49
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

KONTAKT OS