26. september 2021
Mia Degner tegner i sin digtsamling et genkendeligt ærligt billede af et parforhold, et moderskab, et kvindeliv set både udefra og indefra.
gallery icon

Se billedserie

Mia Degner tegner i sin digtsamling et genkendeligt ærligt billede af et parforhold, et moderskab, et kvindeliv set både udefra og indefra.
Foto: Morten Holtum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket anbefaler: Lys og mørke i parforhold og kvindeliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket anbefaler: Lys og mørke i parforhold og kvindeliv

Biblioteket anbefaler Mia Degners digtsamling 'Lyset bærer ikke nag til nogen'

Villabyerne - 03. juli 2021 kl. 11:13
Af Christine Fur Fischer, litteraturformidler, Gentofte Hovedbibliotek

Det er så fint et univers, som Mia Degners lille nye digtsamling så fint udfolder. Et interessant univers at blive budt indenfor i.

arrow Læs også: Biblioteket anbefaler: Knivskarpt indblik i Instagram-kulturen

Titlen siger egentlig det hele: 'Lyset bærer ikke nag til nogen'. Men hvem bærer så nag, kunne man spørge?

Mørket, måske?

Lyset og mørket er et modsætningspar, der går igen i digtene. Ligesom du'et og jeg'et. Jeg'et er koblet til mørke, forstår man hurtigt. Som allerede her på bogens allerførste side:

"du siger, det kun er mig, der kan bruge andre folks ulykke / til at trøste mig ved / bære ved til mit bål bære / organerne uden på maven være / så sønderskudt / hænge i en tynd tråd og / sy mig selv sammen som et stykke hud / sammenvokset, uvæltet, fastgroet, spændt / trække vejret gennem øjnene, se // Lyset bærer ikke nag til nogen / det er det gode / ved det // Du siger: du ser mildere ud med fregner / end du i virkeligheden er / jeg ser alle skygger som folk / der bevæger sig hurtigt forbi et vindue // og dage, jeg tænker, forsvinder / forsvinder jeg i de helt tætte dage som / sne //" Udover du'et og jeg'et er der en søn, der kommer til verden og indvarsler det livsomvæltende ved at blive forældre.

Digterjeg'et har det ambivalent med moderskabet. Det er lyst og mørkt på samme tid. Du'et sætter ord på hendes karakter, kærligt, men også anklagende, så den næsten lyder bristefærdig. Som her:

"du siger, det her år har været dit lykkeligste / jeg husker det ikke sådan / på dine vegne"

Eller her:

"de der børn, der ringer på døren til halloween / jeg siger: de ser så uhyggelige ud / og så er de så søde indenunder / du siger: det er lige som med dig, bare omvendt // du siger, at man aldrig kan være gift med mig / i mere end en time ad gangen // jeg kunne slå nogen ihjel / med det blik //"

Uvilje mod voksenlivet

Mia Degner tegner et genkendeligt ærligt billede af et parforhold, et moderskab, et kvindeliv set både udefra og indefra. Der er en uvilje mod voksenlivet, mod ansvaret, mod de forandringer kroppen gennemgår, når den går fra kvinde til mor.

Barndommen sidder stadig friskt i erindringen, men vinklen er en anden nu. Det giver en opmærksomhed på barnets fine verden og de små øjeblikke af lykke, når verden opleves gennem et barns øjne. Men mørket ligger på lur og kaster skygger på selv de lyseste øjeblikke.

Moderskabet er uden filter, men til gengæld med et strøg af sarkasme og humor og et nej tak til det klassiske billede af kvindens fuldendelse som mor.

"vores søn, han siger: skal vi ikke lege far mor og børn / og jeg siger: det gør vi jo hele tiden / men så siger jeg: okay, men så vil jeg også være faren / denne gang vil jeg være faren //

Fakta om Mia Degner

Mia Degner er født i 1984 og har tidligere udgivet digtsamlingerne 'En lodret drøm' (2012), 'Kort over himlen' (2014) og 'Hjem//By//Ting//' (2014).

Senere i år udkommer novellesamlingsromanen 'Havet og væk'.

arrow Biblioteket Anbefaler: Få ting er mere sørgelige end spildt liv
18. juni 2021 kl. 11:27 Opdateret: kl. 15:11
arrow Biblioteket anbefaler: Svensk bog om druk og familiehemmeligheder
08. juni 2021 kl. 08:58 Opdateret: kl. 15:45
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

KONTAKT OS