5. marts 2021
En af de mest læste og betydelige forfattere i moderne tysk litteratur, Siegfried Lenz.
gallery icon

Se billedserie

En af de mest læste og betydelige forfattere i moderne tysk litteratur, Siegfried Lenz.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket anbefaler: Han skriver bedre end nogensinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket anbefaler: Han skriver bedre end nogensinde
Villabyerne - 15. januar 2021 kl. 09:33
Af Signe Langtved Pallisgaard, litteraturkonsulent, Gentofte Hovedbibliotek

Det tager lidt længere tid end et minut at læse det lille mesterværk 'Et minuts stilhed'. Alligevel peger læseoplevelsen på titlen derved, at læsningen faktisk føles som et stort, rundt minut fuld af en næsten andægtig stilhed.

arrow Læs også: Biblioteket anbefaler: Knausgård leger med lyset og mørket i coronaens skygge

Kærlighedens stilhed, den stilhed der følger med tabet af kærligheden, stilheden omkring det skrevne ord. Romanen er et nøgternt, inderligt og sanseligt alderdomsværk om store sten, der fiskes op fra havets dyb.

Den handler om en stor kærlighed mellem en ung lærerinde og hendes attenårige elev og om havets elementært livgivende, men også dræbende, kræfter. Mest af alt handler den dog, i mine øjne, om, hvordan man kan fortælle om det fraværende på en nærværende måde.

Romanen starter med slutningen: Et gymnasium i Nordtyskland, tæt på Østersøen, afholder en mindehøjtidelighed for den elskede engelsklærerinde Stella Petersen, som er død ved en tragisk ulykke.

I dette minuts stilhed til ære for den afdøde fortæller den 18-årige elev Christian historien om sig selv og Stella. Han skifter mellem at tale direkte til Stella i anden person og så omtale hende i tredje person.

Det giver romanen en sjælden og afbalanceret vekslen mellem nærvær og fravær. For Christian, der er søn af en stenfisker, og i sin fritid bjærger store sten fra havets dyb, bliver Stella den stjerne, der leder ham over tærsklen til voksenlivet.

Ordenes lethed, stenenes tyngde og kærlighedens lykke, der hele tiden læner sig op ad knusende ulykke, korresponderer med den usentimentale og nøgterne stil i dette værk fra en gammel mester, der ikke længere har noget at skulle bevise og som derfor skriver bedre end nogensinde, hvis du spørger mig.

Lenz' prosa er afstemt og bevægende. Sproget fører sig aldrig frem, for som Stella siger: "Det vi fortier, Christian, er somme tider mere betydningsfuldt end det, vi siger højt. Forstår du hvad jeg mener?"

Siegfried Lenz - der blev født den 17. marts 1926 i Lyck, Masurien i Østpreussen, og døde 7. oktober 2014 i Hamborg - er en af de mest læste og betydelige forfattere i moderne tysk litteratur.

I Danmark og internationalt fremstår hans roman 'Tysktime' som det ubestridte hovedværk.

arrow Biblioteket Anbefaler: Tag med på tur i sølvsmedens beskedne verden
06. februar 2021 kl. 07:27 Opdateret: kl. 13:28
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

KONTAKT OS