16. juli 2020
Toni Morrison har son den første afroamerikanske kvinde modtaget Nobelprisen i litteratur. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Toni Morrison har son den første afroamerikanske kvinde modtaget Nobelprisen i litteratur. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket anbefaler: En højaktuel mavepuster af en roman om slaveriet i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket anbefaler: En højaktuel mavepuster af en roman om slaveriet i USA
Villabyerne - 29. juni 2020 kl. 10:35
Af Christine Fur Fischer, litteraturformidler, Gentofte Hovedbibliotek
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Toni Morrison bliver i øjeblikket nævnt alle steder som et eksempel på litteratur, der kan hjælpe med at forstå konflikten, der ligger til grund for menneskerettighedsbevægelsen Black Lives Matter, som protesterer imod politiets brutalitet over for sorte særligt i USA og imod den racediskrimination og strukturelle racisme, der eksisterer i det amerikanske samfund.

Og det er der en god grund til.

Morrison skriver som ingen anden om det sår, som slaveriet er i amerikansk historie og i den sorte amerikanske befolknings bevidsthed.

Empati og smerte

Hun skriver ud fra både den sorte kvindes og den sorte mands synspunkt, og hun gør det med en empati og en smerte, der gør det relevant for alle at læse hendes bøger.

Hendes mest kendte roman, 'Elskede', fra 1987 vandt Pulitzerprisen, og i 1993 modtog Morrison Nobelprisen i litteratur som den første - og indtil videre eneste - afroamerikanske kvinde.

Fakta
Toni Morrison blev født i 1931 i Ohio og døde i august 2019 i New York.

Hun er forfatter til ti romaner og har modtaget Pulitzerprisen og Nobelprisen i litteratur.
Vil slå sine børn ihjel

'Elskede' handler om den undvegne slavekvinde Sethe, der forsøger at slå sine fire børn ihjel, da slavefangeren finder frem til hende.

Af kærlighed til dem, forsøger Sethe at slå sine børn ihjel, så ikke de skal leve under de samme forhold, som hun har levet under. Så ikke de skal måles og beskrives som avlskvæg. Så ikke de skal voldtages og tæskes. Så hellere døden.

Et af børnene når hun at slå ihjel, de andre overlever. Senere vender den to-årige døde pige tilbage som et lille, vredt spøgelse, og mange år senere som en ung ukendt kvinde, indtil sammenhængen langsomt går op for Sethe og hendes anden datter, som hun stadig har hos sig.

'Elskede' er en mavepuster af en roman skrevet i et lysende poetisk sprog.

At læse om mennesker, der bliver købt, solgt, tæsket og holdt fanget i ødelæggende tvangsarbejde af andre mennesker er kvalmende. Derfor er 'Elskede' en af de vigtigste romaner at læse lige nu.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

KONTAKT OS