26. november 2020
De tre musikere i Trio con Brio har en enorm indbyrdes lydhørhed og et aldrig svigtende nærvær, skriver vor anmelder. Foto: Hans Ovesen
De tre musikere i Trio con Brio har en enorm indbyrdes lydhørhed og et aldrig svigtende nærvær, skriver vor anmelder. Foto: Hans Ovesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: Beskåret koncert var en helstøbt oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelse: Beskåret koncert var en helstøbt oplevelse

Som flere gange tidligere åbnede Trio con Brio for nylig den nye sæson i Hellerup Kammermusikforening. Selv om programmet var beskåret, skete det med en stærk og fyldig koncert, som Villabyernes anmelder giver seks stjerner

Villabyerne - 14. oktober 2020 kl. 17:30
Af Hans Ovesen, kulturanmelder på Villabyerne

Musikentusiaster formummet i blå masker dannede en lang, serpentineslynget kø ved indgangen til Helleruplund Kirke. Køen bevægede sig kun langsomt frem.

Coronarestriktioner gjorde, at alle skulle have anvist plads i behørig afstand fra hinanden, og det kan jo tage sin tid.

Men der var ingen utålmodighed at mærke. Publikum så roligt og forventningsfuldt frem til igen at møde den legendariske Trio con Brio.

Også aftenens program var præget af coronaen. I stedet for et langt program med indlagt pause og en tætpakket kirke var programmet kortet ned til godt en time for et begrænset publikum. Hvorefter samme program blev gentaget en time senere for et nyt publikum.

Koncerten var af samme grund skåret ned til to værker plus et ekstranummer. Men til gengæld var det med to af triolitteraturens sværvægtere, Maurice Ravels Klavertrio i a-mol og Johannes Brahms' Klavertrio nr. 1 fra opus 8 i H-dur.

Scenen blev indtaget af Trio con Brios tre musikere, Soo-Jin Hong på violin, Soo-Kyung Hong på cello og Jens Elvekjær på klaver, de to smukke kvinder i henholdsvis rød og blå kjole, mens pianisten diskret var klædt i mørkegråt.

Efter et par sekunders dyb koncentration gik de i gang med Ravel, et rytmisk og tempomæssigt hundesvært stykke, der som sædvanlig blev leveret med bravur i præcision, balance mellem instrumenterne og de tre musikeres indbyrdes lydhørhed og aldrig svigtende nærvær.

Gjorde op med formen

Sammen med andre af sine samtidige, blandt andre Eric Satie, gjorde Ravel op med klassicismens form-idealer og harmonik, som især Joseph Haydn havde været foregangsmand for godt og vel hundrede år tidligere.

Igennem 1800-tallet var det de idealer, der lå under både den klassicistiske og romantiske musik og hvor tilhørerne kunne føle sig hjemme i fortrolighed med musikkens retning og satsernes rækkefølge.

Ravel brød med de herskende krav til musikkens opbygning ved blandt andet at arbejde med korte forløb af rytmiske og melodiske mønstre, der med variationer blev gentaget og gentaget. Tænk for eksempel på hans Bolero, hvor det rytmiske mønster i lilletrommens få takter og en tilsvarende kort melodi bliver gentaget i det uendelige, udsat for flere og flere instrumenter i et stadigt voksende crescendo.

Hos Ravel er man ikke på vej fra en begyndelse over en midterdel mod en slutning, man er derimod hele tiden retningsløst "midt" i musikken.

I hans klavertrio består variationerne over de gentagne mønstre i, at instrumenterne på skift sprænger rammerne i nogle undertiden vilde excesser, og at satserne hele vejen er båret af en overvældende spændstighed i tempi og dynamik, smukt og ekspressivt udført af Trio con Brio.

Melodisk rigdom

Hos Brahms er vi mere på hjemmebane, selv om også han var på vej mod nye tider, blandt andet ved en for datiden uhørt brug af dissonerende akkorder og skæve rytmer.

Men det store senromantiske forløb fra begyndelse til slutning og med hovedstemmernes vekslen mellem instrumenterne var ikke fremmed for samtidens publikum.

Der er en klanglig og melodisk rigdom hos Brahms, men også en sitrende dobbelttydighed. Smukke, lyriske passager udvikles ofte på en bund af melankoli, mens dramatiske eller vemodige forløb undertiden afbrydes af korte øjeblikkes munterhed.

Og hos Trio con Brio er han i gode hænder. Trioen spiller Brahms med stor indlevelse og følsomhed, der som i den langsomme, vidunderligt dybe og poetiske tredjesats kan få hårene til at rejse sig på selv den mest hårdhudede.

Værket munder ud i en forrygende finale, der i sin lystighed ganske uventet skifter fra dur til den dunkle h-mol - et afsluttende og også her dobbelttydigt udslag af Brahms' opgør med doktrinerne.

Som ekstranummer bød Trio con Brio på en smagsprøve på en af vor tids store komponister, Hans Abrahamsen, der sidste år modtog Léonie Sonnings Musikpris. Vi fik andensatsen, Arabesk, fra hans Traumlieder, et kort, sprudlende stykke, der på smukkeste vis rundede koncerten af.

Selv om programmet var relativt kort, var det hele vejen stærkt og fyldigt. Med topmusikere som Trio con Brio går man aldrig forgæves til koncert.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

KONTAKT OS