9. august 2020
Polskfødte Ursula Swistek får et foreløbigt bevis på sit nye statsborgerskab af borgmester Hans Toft ved Gentoftes første grundlovsceremoni torsdag den 9. juli. Foto: Jesper Bjørn Larsen
gallery icon

Se billedserie

Polskfødte Ursula Swistek får et foreløbigt bevis på sit nye statsborgerskab af borgmester Hans Toft ved Gentoftes første grundlovsceremoni torsdag den 9. juli. Foto: Jesper Bjørn Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 31 tålmodige danskere blev endelig fejret på rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

31 tålmodige danskere blev endelig fejret på rådhuset

Villabyerne var torsdag med til den allerførste grundlovsceremoni på Gentofte Rådhus, hvor alle håndtryk var suspenderet som følge af coronakrisen. Smilene var brede blandt deltagerne, der dog ikke lagde skjul på, at det er en både lang og møjsommelig proces at blive dansk statsborger

Villabyerne - 15. juli 2020 kl. 08:55
Af Jesper Bjørn Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Det er en farce uden lige. At man ikke kan lave en lovgivning, der tilgodeser folk som mig, der har boet i Danmark hele sit liv, det forstår jeg simpelthen ikke."

MIchael Gale, arkitektuddannet direktør i MT Højgaard, skal lige om lidt modtage sit statsborgerskabsbevis af Gentoftes borgmester Hans Toft - det er han glad for - men processen op til har han kun hovedrysten til overs for.

"Jeg har boet i Danmark hele mit 62-årige liv. Min mor var dansk, min far var amerikaner. Da jeg blev 18 år og skulle vælge statsborgerskab, valgte jeg det amerikanske, fordi det så ville være nemmere for mig at rejse ind i USA. En fjollet beslutning, jeg skulle jo bare have været dansk," indrømmer Michael Gale.

Det er også en beslutning, han siden har fortrudt bitterligt, for han har lige som alle andre ansøgere til et dansk statsborgerskab været igennem en lang godkendelsesproces, bl.a. med indfødsretsprøve og et grundigt tjek af, om han har begået kriminelle forhold.

"Hvis jeg havde lavet noget som helst ulovligt i løbet af de seneste par år, f.eks. fået en fartbøde, havde jeg ikke stået her i dag. Det er blevet for svært at få et dansk statsborgerskab," siger Michael Gale, der selv om han læste kompendiet til indfødsretsprøven grundigt, havde flere fejl, bl.a. på spørgsmålet om, hvad der er Danmarks næststørste religion. Han svarede katolicismen, men det rigtige svar er islam.

Kan endelig stemme

Villabyerne møder også Ursula Swistek fra Polen. Det har taget hende 3½ år at blive dansk statsborger.

"Det er dejligt, jeg er meget lettet. Jeg føler mig jo dansk, jeg har boet i Danmark i 12 år. Nu kan jeg endelig stemme ved folketingsvalg," smiler Ursula Swistek, der senere på dagen skal ud at fejre sit nye statsborgerskab med en god middag på Charlottenlund Fort sammen med to veninder.

Charles Elwood Watson, der oprindeligt var amerikaner, kan nu også snart kalde sig dansk statsborger. Han har ligesom Ursula boet i Danmark i 12 år, han er dansk gift og har danske børn.

"Jeg er stolt af at stå her. Og jeg glæder mig til at få et dansk pas," smiler han.

Kvart russer

Det er blevet tid til en kort tale fra borgmester Hans Toft (K), før de 31 nye danskere bliver kaldt op enkeltvis for at modtage bekræftelsen på deres nye statsborgerskab.

"Den her ceremoni har været meget omdiskuteret, det ved jeg godt. Vi ved, I har været gennem mange ting, før I er nået hertil. Det har nok ikke været nemt. Flere af jer har været en del af det danske samfund i mange år. Nu har I alle skrevet under på, at I vil overholde Danmarks grundlov, vores love i almindelighed og leve efter de danske værdier," lyder det fra borgmesteren, der slutter sin tale med en overraskelse:

"Jeg er faktisk selv kvart russer, det vidste I nok ikke? Min mormor var russer. Rigtig stort tillykke til jer alle sammen."

Et cirkus

Efter ceremonien møder vi amerikanskfødte David Breuer, der også er kritisk over for den nye ceremoni.

"Jeg har givet hånd til Hans (borgmesteren, red.) i mange år, så det ville ikke genere mig, men de gør det jo for at genere muslimer. Det er et cirkus. Og så har staten jo brugt grundlovsceremonien som et påskud for at hæve egenbetalingen. Tidligere kostede det 1.200 kr. at ansøge om et dansk statsborgerskab, nu koster det 3.800 kr."


David Breuer, ny dansk statsborger

"Det er jo dybest set en måde at gøre det hele mere bureaukratisk på," indleder han.

Den nye håndtryksregel, som siden blev suspenderet på grund af coronakrisen, finder han ærligt talt "lidt latterlig".

"Jeg har givet hånd til Hans (borgmesteren, red.) i mange år, så det ville ikke genere mig, men de gør det jo for at genere muslimer. Det er et cirkus. Og så har staten jo brugt grundlovsceremonien som et påskud for at hæve egenbetalingen. Tidligere kostede det 1.200 kr. at ansøge om et dansk statsborgerskab, nu koster det 3.800 kr."

En dyr fartbøde

Danskgifte David Breuer søgte i første omgang om et dansk statsborgerskab tilbage i juli 2016. Her fik han afslag, fordi han havde fået en parkeringsbøde i Sverige i 1998, og da den svenske stat ikke havde gemt registreringen af bøden på 800 kroner, kunne David Breuer ikke dokumentere den over for den danske stat, selv om han altså ærligt havde indrømmet den.

Derfor cyklede hans sag rundt mellem de offentlige myndigheder for til sidst at blive afvist.

"Det er en kæmpe lettelse, at det nu er overstået. Der har været så mange forhindringer. Jeg er integreret i det danske samfund for mange år siden, jeg lærte dansk i 1986. Jeg er en af de heldige, som er ressourcestærk, men der er mange andre, som har det meget sværere med at komme igennem de stigende krav og bureaukratiet," siger David Breuer.

Hvad er Grundlovsceremonien

Det var VLAK-regeringen, der fandt på ideen med, at alle nye statsborgere skal deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, de bor i. Oprindeligt var håndtrykket et centralt element i den nye ceremoni, altså at den nye statsborger var forpligtet til at give hånd til den borgmester, der uddelte statsborgerskabsbeviset. Derfor er den i folkemunde blevet omdøbt til 'håndtryksceremonien' og lovgivningen om den tll 'håndtryksloven'.

Første grundlovsceremoni i Gentofte Kommune var planlagt til den 9. marts 2020, men den måtte udsættes på grund af coronavirussen og frygten for dens udbredelse.

For at de nye statsborgere i hele landet ikke skal vente længere på at få deres statsborgerskab, har Folketinget godkendt en suspension af loven om håndtryk.

Ingen af de nye danskere måtte tage familien med på Gentofte Rådhus på grund af coronakrisen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

KONTAKT OS