17. december 2018
Nældebjerg Plejecenter i Greve får et dagcenter for demensramte under 65 år, der åbner efter nytår.
Nældebjerg Plejecenter i Greve får et dagcenter for demensramte under 65 år, der åbner efter nytår.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Yngre demensramte får deres eget daghjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Yngre demensramte får deres eget daghjem
Vestegnen - 13. november 2018 kl. 11:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Demensramte Greveborgere, som er under 65 år, får nu et daghjem, der er dedikeret til dem og deres pårørende. De yngre demensramte mangler nemlig et sted, hvor de kan få et meningsfuldt og trygt liv i dagtimerne.

Liselott Blixt, formand for social-, sundheds- og psykiatriudvalget i Greve Kommune, ser frem til at det nye daghjem bliver åbnet efter nytår.

- Vi ved, at der er yngre demensramte rundt omkring i kommunen, som har svært ved at være alene i dagtimerne, når ægtefællen er på arbejde og eventuelle børn er i skole. Vi ved også, at de ikke føler sig hjemme blandt de ældre på plejecentrene. Så nu får de et sted, som passer præcist til dem og deres ønsker, siger hun.

Demensramte i 40'erne eller 50'erne har ofte et stort behov for at være fysisk aktive, lige som de har andre fritidsinteresser end ældre mennesker. Ofte har de også ægtefælle og børn, og jo længere de kan bevare deres eksisterende liv i hjemlige rammer, jo højere er deres livskvalitet.

Daghjemmet skal indrettes i stueetagen på Nældebjerg Plejecenter efter nytår, men allerede nu er den faglige leder ved at lære de kommende brugere at kende, så de sammen kan planlægge aktiviteterne.

Pengene til at indrette og drive daghjemmet for yngre demensramte kommer blandt andet fra satspuljemidler, hvor Greve Kommune har modtaget næsten to millioner kroner.

Med daghjemmet for yngre demensramte bliver hele Nældebjerg Plejecenter målrettet demensramte borgere, og dermed bliver det ikke muligt at fortsætte det nuværende aktivitetscenter for ældre. De ældre brugere får i stedet mulighed for at deltage i lignende aktiviteter på andre plejecentre og i foreninger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk