16. oktober 2019
Danmarks ældste motel, som det så ud for 60 år siden.
gallery icon

Se billedserie

Danmarks ældste motel, som det så ud for 60 år siden.
Foto: Wittrup Motel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wittrup Motel fylder 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wittrup Motel fylder 60 år
Opdateret 05. august 2015 kl. 08:17
Vestegnen - 05. august 2015 kl. 07:45
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden den 8. og 9. august fejrer Danmarks ældste motel sine første 60 år.

Samtidig fejrer Wittrup Motel også åbningen af Sallie´s Restaurant & Snackbar, som holder åbent fra klokken 12.00 til klokken 22.00.

Alle er velkomne på motellets festplads, der begge dage åbner klokken 12.00 med underholdning for både børn og voksne og der vil også være spisning. Både om lørdagen og om søndagen vil underholdningen blandt andet byde på klovnen Tape, amerikanerbiler og dj´en Per Rock vil spille musik i pauserne. Der vil yderligere være en særlig rundvisning i motellets åbne værelser.

Lørdagen er rockabilly dag, hvor musikken vil blive leveret af Wild Wax Combo. Om søndagen er det swing dance dag. Her er det Blunette Sisters and The Seamen Orchestras tur til at spille.

Danmarks ældste motel

Med få ugers mellemrum i sommeren 1955 bliver de første tre moteller i Danmark åbnet, heraf to på Sjælland.

Det første var BP-motellet ved Roskilde.

Det næste var Wittrup Motel skråt over for den historiske Roskilde Kro på Roskildevej i det nuværende Albertslund, og det tredje - et motel i Lindved ved Vejle.

Wittrup Motel er det eneste der har overlevet frem til i dag.

Hovedkraften bag og en af indehaverne var Sallie Zimmerhackel, født 1917 i Denver, Colorado i USA. Som skolelærerinde var hun siden 1953 tilknyttet de amerikanske styrker rundt om i Europa. I 1954 blev hun forflyttet til København, hvor hun mødte det danske ægtepar Wittrup. Oscar Wittrup havde i længere perioder opholdt sig 'over there' blandt andet for at oprette moteller. Sammen blev de enige om at oprette et motel lige uden for København. Byggegrunden blev bortskødet fra Roskilde Kro. Og mens der i den daglige drift snart kom til at stå Sallie over det hele, fik motellet navnet Wittrup Copenhagen Motel.

Tilbage til 1955

Det var unikt, da motellet den 6. august 1955 slog dørene op for de første færdiggjorte værelser. Alt var opført og indrettet i bedste amerikanske stil. Drive-in-reception, parkering lige uden for værelsesdøren, amerikanske skydevinduer, let og luftig møblering, spraglet tapet. Nye ord blev også introduceret: Sallie's Snack Bar, Chicken in a Basket, Sodafountain, Sallie's Coffee Shake og mange flere. En restaurering i anledning af motellets 60-års dag har genoplivet flere af de oprindelige kvaliteter, ligesom 'Sallies Restaurant & Snack Bar' genåbner i helt ny skikkelse. Også menukortet har fået et remake med nye eller rettere originale retter som Sallies Original Cheese Burger. Den første cheeseburger i Danmark blev nemlig langet over disken i 1955 på Wittrup Motel, der har adressen Roskildevej 251, 2620 Albertslund.