20. november 2017
Der er tryk på vandet, når der pumpes fra St. Vejle Å og ud i Ishøj Havn. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Der er tryk på vandet, når der pumpes fra St. Vejle Å og ud i Ishøj Havn. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Alle borgmestre til pumperne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Alle borgmestre til pumperne
Vestegnen - 13. november 2017 kl. 13:21
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hænder fra fem borgmestre på Vestegnen holdes hen over den store røde knap. Der bliver talt ned - og knappen aktiveres.

Straks går en alarm, der nærmest lyder som en ambulance under udrykning, i gang med at hyle, samtidig med at gule advarselslamper tændes. Det gælder nemlig om ikke at opholde sig foran de to kæmpestore pumperør, som fører vandet ud i Ishøj Havn. Der er ganske enkelt tryk på...

Pumpestationen er en del af den omfattende klimasikring, som skal forhindre bygninger, veje og stier langs St. Vejle Å i at blive oversvømmet.

Den nye pumpestation ved Ishøj Havn er den afsluttende del. Den skal i aktion i de tilfælde, hvor det regner meget, og vandstanden i Køge Bugt samtidig er så høj, at slusen lukker.

»I de situationer, hvor vandet i Køge Bugt står højere end i St. Vejle Å, vil slusen lukke, og så vil vandet fra St. Vejle Å blive stuvet op og skabe oversvømmelse. Nu har vi bygget denne pumpestation, som kan pumpe vandet fra St. Vejle Å over diget og ud i Ishøj Havn og Køge Bugt,« forklarer Frank Brodersen, der er direktør for direktør for miljø og samarbejder i forsyningsselskabet Hofor.

Pumperne kan flytte 4.000 liter vand i sekundet, så der er virkelig tryk på.

»Det ville tage fire minutter at tømme Ishøj Svømmehal for vand med disse pumper,« som Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp konstaterede.

Samarbejde på tværs

Både Ole Bjørstorp og Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen holdt tale, inden der blev trykket på den røde knap til pumperne. De lagde begge vægt på det gode samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber i forbindelse med klimasikringen af St. Vejle Å. Vand respekterer ikke kommunegrænser, så der skal arbejdes på tværs for at skabe effektive løsninger.

»Det er det bedste klimaprojekt, man kan forestille sig,« sagde Ole Bjørstorp.

»De gamle vandveje, åen og moserne, er grundstammen i klimasikringen. Ved hjælp af diger og nye pumpesystemer styrer vi vandet sikkert uden om vores bebyggede områder. Det er en intelligent og kontrolleret udnyttelse af naturen,« forklarede Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler.

Mere styrtregn

Pumpestationen ved Ishøj Havn er kun en del af det samlede projekt for klimasikring.

Det omfatter blandt andet også tre regnvandsbassiner i Høje-Taastrup, regnvandsprojektet »Våde enge« i Kongsholmparken i Albertslund, et nyt overløb i Vallensbæk Mose og renovering af diger om Vallensbæk Mose.

I flere tilfælde er projekterne kombineret med en rekreativ udnyttelse af områderne.

Det samlede projekt har kostet cirka 50 millioner kroner. Den største del af udgiften - 40 millioner kroner - er betalt af den erstatning, som Banedanmark skulle af med, blandt andet da en del af Vallensbæk Søerne blev inddraget til den nye jernbane. Det betyder også, at borgerne ikke økonomisk vil mærke noget til det omfattende klimasikringsprojekt.

Hele baggrunden er, at klimaet har ændret sig, og at kraftige regnskyl og skybrud stadig oftere rammer Vestegnen.

»Med projektet her kan vi styre regnvandet de steder hen, hvor vi kan håndtere det. Vi er meget stolte over projektet, som der er arbejdet med gennem en årrække,« siger Frank Brodersen fra Hofor.

Seks kommuner står bag klimasikringen. Det er Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

Det er Glostrup Forsyning, Ishøj Forsyning, Høje-Taastrup Forsyning og Hofor, der har udarbejdet projektet.

Klimasikring ved St. Vejle Å
  • Disse elementer indgår i klimasikringen omkring St. Vejle Å:
  • Tre regnvandsbassiner i Høje-Taastrup Kommune.
  • Anlæg af »Våde enge« i Kongsholmparken i Albertslund.
  • Nyt overløb fra Vallensbæk Sø ind i Vallensbæk Mose, så moseområdet kan bruges som nødbassin, når der falder meget regn.
  • Renovering af pumpehus i Vallensbæk Mose, samt indkøb af mobile pumper. Det betyder, at mosen kan tømmes hurtigere, når den har været i anvendelse som nødbassin.
  • Renovering og etablering af diger om Vallensbæk Mose.
  • Etablering af en pumpestation ved Ishøj Havn - så vandet kan pumpes gennem diget, når slusen er lukket ved højvande i Køge Bugt.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk