21. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi har det svært med vores papmor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har det svært med vores papmor
Vestegnen - 12. marts 2017 kl. 08:13
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet på Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet på Vestegnen, så kan man skrive en mail på: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Vi har snakket om diverse sager og vi vil gerne have jeres bud på, om det er forkert ikke at kunne lide sin papmor?

Vi er tre piger som alle har forældre der er skilt, og to af os har lidt svært ved vores nye papmor.

Er det forbudte følelser?
Tak for en fed brevkasse.

Kh
Lisette, Anna og Karen på 16 år.

Svar

Hej Lisette, Anna og Karen.

Der er mange, som står i samme situation som jer. Det kan være svært, at acceptere at der er en ny person i familien.

Papmoren opfører sig anderledes end ens rigtige mor, og det er svært at arbejde med.

Jeg har selv en papmor, og jeg undrede mig også over fremtiden med en ny mor. Men det gælder om at give det en chance, lige som hvis man skal få nye venner. Man skal være åben og imødekommende, da det gør forholdet meget bedre.

Jeres nye papmor vil helt sikkert lære jer bedre at kende, og skabe en ny familie.

Men det kan også være svært, hvis man selv blokerer papmoren ude.

Nu kender jeg heller ikke papmoren, og om hun har været mor før. For hvis hun ikke har været mor før, og nu skal tage sig af unge, kan være skræmmende... Er dog sikker på, at hun prøver sit bedste.

Man kan stille spørgsmål omkring hvor vidt det er i orden, især fordi man ikke kender dem personligt. At sige at man hader en person, er et stort ord.

Tænker, at I ikke kender jeres nye papmor så godt, og derfor hurtigt ser jer irriteret på hende. Men det er også forståeligt, hvis det ikke klinger.

Synes derfor, at I skal prøve at give jeres nye papmor endnu en chance.

Jeg er super glad for min papmor og ville ikke ønske andet.

Selvfølgelig kan man godt ende ud i, at få en papmor som man ikke klinger med! Det gælder derfor om, at få det bedste ud af det.

Kan være at papmoren ændrer sig, hvis der kommer et bedre forhold.

Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej!
I opgangen ved siden af hvor vi bor, er der er lækker, lækker fyr hvis forældre kommer fra et andet land, måske Tyrkiet.

Jeg er bare så vild med ham, men hvordan skal jeg få fat i ham? For det er jo ikke sikkert, at han må komme sammen med nogen og især ikke en dansk pige.

Hvad tror I jeg skal gøre? Er glad hvis I giver mig et godt svar.

Kh
Trunte på 14½ år.

Svar

Hej Trunte.

Det kan jeg godt se. Du siger dog, at det ikke er sikkert, at han ikke må være sammen/komme sammen med nogle.

Jeg synes du skal prøve at snakke med ham eller bare komme i kontakt med ham.

Du kender ham jo ikke så det kunne være et godt sted at starte. Hvis du ikke ved det endnu, så er det svært at sige.

Skriv ind igen! Håber det her hjalp dig!

Kh
Amalie, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej med jer.
Jeg får ingen lommepenge, min far siger jeg er doven!!!

Men jeg er ikke doven, for jeg er god i skolen og laver da nogle lektier hjemme, så tiden er ikke altid til at hjælpe til.

Jeg vil nu gerne hjælpe, men så skal der penge på bordet.

Ved I derinde, hvad man får for hvad i lommenpenge?

Vh.
Den halv-dovne dreng på 15 år.

Svar

Hej Den halv-dovne.
Kan godt forstå at du gerne vil ha' lommepenge, da det er noget alle andre gør. Desværre kan man ikke altid forvente det.

Herinde på Børnepanelet, er det forskelligt med hensyn til lommepenge. Nogen af os herinde får slet ikke lommepenge og de laver en masse huslige pligter, hvor nogle af os får lommepenge. Men selvom nogen af os ikke får lommepenge, så får de penge til biograf-tur eller lignende.

Det er forskelligt hos hver familie, og det kommer også an på økonomien.

Nogen forældre går også op i at lære deres børn, at det kræver arbejde før man fortjener penge.

Plus, selvom det lyder super kedeligt, så er det også en hjælp at vide hvordan man gør rent og diverse huslige pligter. Jeg står og skal flytte snart, og der står jeg på egen hånd. Er derfor glad for, at jeg har lært en masse.

Men du kan sagtens snakke med din far, og lave en aftale. Du kan lave diverse pligter og få lommepenge.

Det handler om at forhandle, hvor I begge får noget ud af det.

Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Mor græd i går morges og sagde til mig, at far havde mødt en kæreste og han snart ville flytte derover til hende.

Jeg græd så også og er så ked af det nu. Jeg kan ikke lide at min far skal flytte, for jeg synes bare han er dum fordi han ikke vil være sammen med os længere.

Det er synd for min mor og hvad skal vi gøre nu? Jeg har også en bror på 5 år, men han ved ikke noget.

Kan I give nogle gode råd?
Kh
Bi..... 13½ år.

Svar

Hej Bi....
Det er jeg ked af at høre, og ved hvor svær en situation du er i.

Synes dog det er urimeligt, at kalde din far dum. Forstår godt det er svært, og du synes det hele er hans skyld. Men nogen gange fungerer forhold ikke altid, og derefter bliver man skilt.

Det er nok svært for din mor, da hun nok stadig elsker din far.

Men et godt forhold er, når både manden og kvinden elsker hinanden og har det godt sammen. Det er nemlig heller ikke sjovt, at være i et forhold hvor det ikke fungerer. Det er noget man skal acceptere, selvom det er svært i starten.

Er sikker på, at din mor nok skal blive glad igen. Det er en periode som hun skal over, og sådan nogen mørke perioder oplever alle.

Synes dog du skal give din far og hans nye kæreste en chance, da det sagtens kan være en positiv oplevelse. Men synes at du skal snakke med både din mor og far, og høre om hvad der skal ske i fremtiden.

Det kan også give lidt tryghed. Når du selv får mere forståelse, så kan du give tryghed videre til din bror, da han nok søger efter din opmærksomhed.

Det er en opgave, at de skal finde en løsning, med hensyn til hvornår du skal se din mor og far osv. Det står endda i loven. Er derfor sikker på, at det hele nok skal blive bedre.

Jeg elsker ihvert fald min nye familie, da mine forældre også er skilt.

Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år.

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56