12. april 2021
Stenhumle. Foto: Thomas Gyalokay
gallery icon

Se billedserie

Stenhumle. Foto: Thomas Gyalokay
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestegnens brumbasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestegnens brumbasser
Vestegnen - 06. marts 2021 kl. 06:49
Af Thomas Gyalokay, Naturvejleder, Høje-Taastrup Kommune

Marts måned er årets første forårsmåned, og dagens længde er steget mere end 3½ timer siden juletid og vokser yderligere over to timer i løbet af måneden. Med dagslængden kommer forhåbentlig også mere sol og varme selvom, der stadig kan være kolde perioder.

arrow Læs også: Tjek Vestegnens middelalder ud

Nogle af de dyr, som vågner op til dåd i denne tid, kan godt klare lidt kulde af og til, fordi de har en tæt pels, selvom de ikke er pelsdyr forstået som pattedyr. Derimod er de insekter - nemlig humlebier. I denne tid er det dog kun humlebidronningerne, som kommer frem fra deres vinterdvale, f.eks. fra huller i jorden, mellem sten i stendiger eller fra tætte bunker at græs og blade.

De dronninger, vi ser nu, er kun lidt over et halvt år gamle, og deres moder-dronning døde sidste efterår efter at have udført sin livsopgave. Så forårets humlebidronninger har travlt - de har godt et halvt år fra nu til at etablere et bo og en koloni, som kan rumme op til 500 arbejderbier i løbet af foråret. Hen ad sommeren laver dronningen også hanner og nye dronningehunner, som skal parre sig. Alle hannerne dør i efteråret, kun de parrede unge dronninger overvintrer.

Mange arter

Vi har omkring 30 humlebiarter i Danmark, hvoraf omkring de 21 arter er redebyggende. Det er bl.a. humlebiernes pels, der adskiller arterne, hvor det sorte skifter med forskellige gule, hvide, brune og røde bånd. Man skal både være tålmodig og vedholdende og måske også være udstyret med et godt kamera for at få et tilstrækkelig langt blik på humlebien, der som oftest brummer omkring uden pauser. Nogle af de mest almindelige arter hedder mørk og lys jordhumle, havehumle og stenhumle.

Humlebidronninger er mellem 20 til 28 mm og nu, hvor de kommer frem, vil de to ting: Dels finde nogle tidlige blomster med pollen som pil og hassel, som de kan spise af, og dels skal de finde et sted at bo. Da mange af arterne helst vil bo i eller tæt ved jorden, er gamle museboliger noget, de lugter sig frem til. En muserede er et godt varmt udgangspunkt for boet i et beskyttet miljø.

Når humlebidronningen har fundet et egnet bosted, laver hun en lille krukke af voks, som kommer fra kirtler på bagkroppen. Hun fylder den med nektar og pollen. Derefter starter hun på at lave yngleceller, som hun lægger æg i.

Den første tid ruger hun mest muligt på æggene og spiser af sin krukke, men efterhånden samler hun selv mere pollen og nektar fra de tidlige forårsblomster for at fodre sine larver. Senere tager arbejderhumlebierne over. De er alle nogle af vores vigtigste bestøvere af f.eks. frugttræer og buske og mangfoldige blomster.

Det er bare at tage ud og kigge efter humlebidronninger f.eks. i haver, parker, strande, enge, skove og marker.

Artiklen fortsætter under billedet

Vil du hjælpe humlebierne?

Den bedste måde at støtte humlebierne er ved at så nogle blomster, plante piletræer, frugttræer og blomstrende buske.

Det vil hjælpe »brumbasserne« selvom du bare sår nektarrige blomster i en altankasse eller et lille stykke af din have.

Allerbedst vil det være, hvis mange flere grundejere og kommuner fulgte kampagnen »Vild med Vilje« og støtter op om at få omlagt nogle af vores mange ubenyttede græsplæner til blomsterenge. Blandt forårsblomsterne har vi f.eks. engkarse, løgkarse, agerkål, døvnælde, følfod, mælkebøtte, violer og stedmoderblomster.

Byg en humlebikasse

Det er også muligt at bygge en bolig til en humlebikoloni.

Selvom humlebierne måske ikke er i bolignød, hvor du bor, er en humlebikasse en mulighed for at følge mere med i deres liv. Hvis du søger på Google kan du finde flere modeller og Danmarks Naturfredningsforening har en god instruktion på siden www.naturfamilier.dk/naturoplevelser/byg-et-bo-til-humlebierne

En detalje, som ikke er med i DNs instruktion er, at hvis du indsætter en glasrude øverst i kassen under taget, så kan du med forsigtighed kigge ned til kolonien i løbet af foråret. Held og lykke med håb om en dejlig forårstid.

arrow Vestegnens vilde natur
12. september 2020 kl. 06:53 Opdateret: kl. 16:18
arrow Find maden i Vestegnens natur
30. maj 2020 kl. 06:37 Opdateret: kl. 16:43
arrow Grønne kaffepletter på Vestegnen
04. august 2019 kl. 07:19 Opdateret: kl. 15:54
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?