13. april 2021
Mundbind er et krav i Ishøj Bycenter, lyder det fra Vestegnens Politi.
Mundbind er et krav i Ishøj Bycenter, lyder det fra Vestegnens Politi.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre mænd sigtet for manglende mundbind i bycenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre mænd sigtet for manglende mundbind i bycenter
Vestegnen - 02. marts 2021 kl. 20:05
Af Peter Erlitz

Generelt går det fint i Ishøj og på resten af Vestegnen med overholdelse af corona-restriktionerne, krav om mundbind mm.

Det er meldingen hos Vestegnens Politi, der især i Ishøj er meget synligt til stede på grund af det høje smittetal. Det er ikke sådan, at politipatruljerne deler bøder ud til højre og venstre for fx manglende mundbind, der skyldes en forglemmelse.

Til gengæld kan det have konsekvenser, hvis man ikke retter sig efter de anvisninger, som centerpersonale og coronaguider kommer med.

Hvis centerpersonale eller coronaguider oplever personer, som ikke vil tage mundbind på eller forlade stedet, så kan de kontakte politiet, der så kan tage bødeblokken frem.

Det skete i weekenden, hvor tre mænd på 31, 33, 34 år blev bortvist fra Ishøj Bycenter af Vestegnens Politi, fordi de ikke bar mundbind/visir, og i den forbindelse blev de sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen om krav om mundbind.

Vestegnens Politi slår fast, at der er krav om mundbind i hele Ishøj Bycenter. Politiet kommer med meldingen, efter der har været diskussion om mundbindskravet gælder i Ishøj Bycenter, fordi nogle af centrets gange er en del af stisystemet.

- Det er Vestegnens Politis vurdering, at der skal bæres mundbind/visir i Ishøj Bycenter. Vestegnens Politi indgår i et tæt og godt samarbejde med Ishøj Kommune og Ishøj Bycenter i denne forbindelse, og vi har en god dialog med alle samarbejdspartnere om, at der skal bæres mundbind/visir i bycenteret. Hvis man ikke retter sig efter dette, når man bliver vejledt om det af centerpersonalet, kan man blive sigtet af politiet, lyder det fra Vestegnens Politi.

På trods af, at de tre personer blev sigtet, så er det generelle billede, at de fleste overholder reglerne.

Og sådan var det også mandag, da en lang række butikker på Vestegnen måtte åbne igen.

Vestegnens Politi oplyser, at man har udført over 70 tilsyn og besøgt butikker i blandt andet Ishøj, Brøndby, Taastrup, Albertslund, Hvidovre og Glostrup. Alt er foregået i god ro og orden, er meldingen.

Ishøj har stadig et højt smittetryk, sundhedsmyndighederne arbejder hårdt på at teste og nedbringe smittespredningen, og politiets ekstra corona-patruljer er fortsat i byen det meste af døgnet - særligt i Ishøj Bycenter.

- Vi fastholder vores særlige indsats i disse dage, og igen vil jeg gerne opfordre alle i Ishøj til at holde fast i den fælles kamp mod corona-smitten. Følg sundhedsmyndighedernes anbefalinger, bliv testet og brug mundbind, hvis du skal, siger politidirektør Kim Christiansen, Vestegnens Politi.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?